Terminsprøver for første gang

Her i 8. klasse kan jeg for alvor begynde at mærke, at afslutningen på folkeskolen så småt nærmer sig. I hvert fald jeg for første gang været til terminsprøver. Og så har vi også kigget på efterskole igen.

Weekenden for tre uger siden startede med muslinger og pommes frites til aftensmad – hvilket var meget lækkert. Og bagefter blev der hygget med is og ”Alle mod en”.

Om lørdagen var far af sted hele dagen sammen med Casper, Shyam og Peter. Først var de ude at sejle, og senere var de på restaurant. Så her hyggede mor, Vilde og jeg.

Vi startede med at cykle ud til Amager, hvor vi badede. Og på vejen tilbage igen spiste vi en burger på en restaurant ved søerne. Da vi kom hjem igen, lavede Vilde og jeg slik. Og så hyggede vi med det foran tv’et om aftenen.

Søndag var der så ”Efterskolernes dag”, hvor jeg gerne ville forbi for at kigge på Tølløse Slots Efterskole endnu engang – selvom jeg er tilmeldt. Inden da skulle jeg dog lige nå også at skifte Charlies bur.

På efterskolen blev vi budt velkommen af forstanderen. Og bagefter var vi på rundtur med to elever. Efter at have været der igen er jeg bare endnu mere sikker på, at jeg gerne vil gå der.

Hjemme igen øvede jeg lige lidt matematik og gjorde snacks klar til terminsprøven. Og så nåede jeg også at bage pølsehorn med mor.

Mandag morgen skulle vi så have terminsprøver i matematik – hvilket jeg var lidt nervøs over. Men det gik nu ok. I hvert fald fik jeg samme procent som mange af de andre. Og efter vi havde snakket lidt, tog jeg hjem for at slappe af.

Næste dag havde vi så science hele dagen. Og da vi fik lidt tidligt fri, tog vi hjem til Asta C, inden vi skulle til konfirmationsforberedelse i kirken.

Onsdag stod den så igen på terminsprøver – denne gang i dansk, hvor vi skulle have en læsetest og en diktat. Begge dele gik godt, for jeg fik 10 i begge prøver. Og noget af det, som jeg gjorde bedre end en del andre, var at prioritere de hurtigste spørgsmål først – hvilket var nødvendigt, da vi kun havde 30 minutter.

Efter prøven kunne jeg lige nå hjem for at slappe lidt af, inden vi skulle ind til centrum af København for at besøge en jødisk synagoge med konfirmationsforberedelse. Og så sluttede dagen af med FDF outdoor, hvor vi lavede koteletter på bål.

Om torsdagen skulle vi så have den sidste terminsprøve – der var en skriftlig opgave i dansk. Her skulle vi vælge mellem tre emner – hvor jeg valgte e-sport. Og efter tre timer kunne jeg så tage hjem for at slappe lidt af.

Fredag var så almindelig skoledag. Og bagefter tog jeg ud med nogle af de andre piger for at kigge på tøj.

Om aftenen spiste vi oksesteg med pommes frittes og bernaisse. Og så fredagshyggede vi med ”Alle mod en” og ”Korpset”.

Lørdag formiddag stod på ren afslapning. Og klokken 12 blev mor og far så hentet af Heidi og Svend, som de skulle være sammen med resten af dagen. Derfor blev vi også hentet af mormor og morfar klokken 15 – hvorefter vi tog hjem til dem.

Hos mormor og morfar blev der rigtig hygget. Vi havde ønsket både boller i karry og pandekager med is. Så vi fik begge dele.

Søndag eftermiddag kom mor og far så for at hente os. Og da vi kom hjem igen, spiste vi pizza og så et afsnit af ”Korpset”.

Om mandagen fik vi så en ny matematiklærer, som hedder Hamida – og som vi også skal have i science og idræt. Og hun virker ret fin – selvom hun er lidt skrappere end Joen. Udover vores nye matematiklærer startede der så også en ny dreng i klassen – som også virker sød nok.

Dagen efter fik vi lidt tidligere fri fra skole. Så her var Sofia og Asta C med hjemme, inden vi tog videre til konfirmationsforberedelse.

Og onsdag var Sofia, Maria-Louise, Agnes og jeg så hjemme hos Asta C for at lave en kortfilm til skolen. Og bagefter var det så hurtigt hjem, inden jeg skulle videre til FDF.

Om torsdagen blev min fødselsdag så fejret for sidste gang – som vi har tradition for i venindegruppen. Her var Asta C, Sofia og jeg hjemme hos Marie-Louise, hvor de havde købt is til os.

Og fredag var vi så til bøn i en moske med konfirmationsforberedelse. Her måtte drengene være i selve moskeen, mens os piger skulle være i et særligt lokale ovenpå.

Hjemme igen fik vi endnu engang oksesteg med pommes frites og bernaisse – efterfulgt af fredagshygge med slik, ”Alle mind en” og ”Korpset”.

Lørdag formiddag var vi af sted for at kigge på lokaler til min konfirmation – og var tre forskellige steder. Det bedste var en hyggelig, overdækket tagterrasse på et hotel. På vejen hjem tog vi forbi Torvehallerne, hvor jeg fik en kop kakao.

Om eftermiddagen tog Marie-Louise, Sofia og jeg hjem til Asta C – hvor vi skulle være alene hjemme og også overnatte.

Først lavede vi pizzaer. Og bagefter så vi en smule tv. Det meste af tiden gik dog med at snakke. Jeg faldt i søvn omkring klokken 1 – hvor de andre snakkede videre. Og jeg vågnede da også på et tidspunkt om natten og havde svært ved at falde i søvn igen.

Derfor var jeg også ret træt søndag morgen. Men jeg cyklede alligevel hjem efter morgenmaden for at tage til gudstjeneste sammen med far – mens mor var i skoven med Vilde og Jolie. Og bagefter kunne jeg så endelig slappe lidt af.

I mandags var jeg efter skole i centret med mor for at kigge på tøj. Og tirsdag var hele klassen i Politikens Hus til ”World Press Photo”. Bagefter kunne vi shoppe lidt – hvor jeg købte en bluse. Da jeg kom hjem, lavede jeg hjemmelavede pizzaer, som vi spiste om aftenen.

I forgårs skulle vi så møde senere i skole – og havde endda også tidligere fri. Så det var en ret kort dag. Til gengæld var jeg så til FDF outdoor om aftenen, hvor vi havde orienteringsløb.

Til jul skal vi lave et krybbespil i forbindelse med konfirmationsforberedelse. Så det var vi lige forbi kirken for at høre om.

I dag er så sidste dag inden efterårsferie – hvor vi traditionen tro har ”Skolernes Motionsdag”. Og i morgen tager vi en uge til Tenerife – hvilket jeg glæder mig meget til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *