14 års fødselsdag og lejrskole

De seneste par uger er der sket to store ting. For det første er jeg fyldt 14 år. Og for det andet har jeg været på lejrskole med klassen.

Weekenden for tre uger siden startede med en tur i Frederiksberg Centret efter skole. Da jeg kom hjem, grillede vi i gården. Og så stod den ellers på fredagshygge med blandt andet rejsefilm fra vores tur til Mexico.

Næste formiddag blev brugt på at rydde lidt op, inden vi alle fire cyklede til Ofelia Plads. Her lå der et skib med nogle akrobater, som lavede kunstner for at gøre opmærksom på miljøproblemerne. Desværre var det ret kedeligt.

Resten af eftermiddagen blev brugt på at slappe af. Og om aftenen spiste vi pizza til aftensmad og så en film.

Om søndagen skulle vi så til Linus’ fødselsdag. Her fik vi frokost, og senere var vi i haven, hvor vi blandt andet hoppede i trampolin og spillede basketball. Senere spiste vi også is, og forholdsvis sent på aftenen kørte vi så hjem igen.

Mandag var det tilbage i skolen. Og om aftenen var vejret stadig så godt at vi kunne spise aftensmad i gården.

Om onsdagen var vi til FDF – men ikke med outdoor-holdet. I stedet var alle seniorvæbnere i X-jump.

Dagen efter var jeg så i centret med Marie-Louise efter skole. Og om aftenen var mor, far og jeg til konfirmationsmøde, hvor vi mødte præsten og fik lidt praktiske oplysninger.

Fredag skulle vi møde lidt senere – og ved en håndværkskole, hvor vi skulle se og prøve forskellige såkaldte ”skills”.

Og om eftermiddagen startede så den første af en række fødselsdagsfejringer, som mor stod for – da far var til et arrangement. Her kom Rosa og Anna på besøg. Og Marie-Louise var der også. Til gengæld var Olivia og Jolie syge, så Adam kom alene.

Først pakkede jeg gaver op – hvor jeg fik en række plejeprodukter. Bagefter spiste vi is og slik. Og om aftenen så vi ”Alle mod en”, inden gæsterne tog hjem igen.

Lørdag skulle vi så holde fødselsdag med familien. Så her blev formiddagen brugt på at bage kage og cookies. Og så kom gæsterne om eftermiddagen.

Igen startede jeg med at pakke gaver op – hvor jeg igen fik en række plejeprodukter samt et abonnement på ”Vi unge”.

Efter vi havde spiste boller og kage og drukket kakao, gik vi en tur i Landbohøjskolens Have. Og da vi kom hjem igen, havde Vilde forberedt en Kahoot-quiz om mig – som jeg vandt. Og bagefter afholdt far også en quiz.

Til aftensmad fik vi burittos – som var noget, jeg havde ønsket mig. Og lidt senere tog gæsterne så hjem igen.

Søndag var det så endelig min rigtige fødselsdag. Her vågnede jeg tidligt, så jeg måtte vente ret lang tid på at blive ”vækket” klokken halv ni med flag og sang.

Da jeg var kommet op, pakkede jeg gaver op – hvor jeg for tredje dag i træk fik plejeprodukter (som jeg havde ønsket mig). Desuden fik jeg også airpods og smykker. Og så gav Vilde mig en smykkeæske og en plante. Bagefter spiste vi en sen morgenmad. Og så kom Zandra, Jolie og Adam også lige en tur forbi.

Om eftermiddagen var vi på Creative Space for at male på keramik. Og så var vi lige hjemme at vende, inden vi tog på restaurant på Nørrebro. Her spiste vi tre retter – hvor jeg fik fisk til forret, blåmuslinger med pommes frites til hovedret og is til dessert.

Mandag i skole delte jeg så cookies ud. Og om tirsdagen var jeg til den første, ugentlige konfirmationsforberedelse i kirken.

Næste morgen skulle vi møde lidt senere i skolen – fordi engelsk var aflyst. I stedet skulle vi arbejde hjemme.

Om eftermiddagen skulle vi så lave en kortfilm. Men i stedet for at lave den på skolen, tog Marie-Louise, Sofia, Asta C og jeg hjem til Asta. Og så hyggede vi lidt her bagefter, inden vi tog hjem igen. Og om aftenen var jeg så til outdoor, hvor vi lavede bål ved FDF-huset.

Fredag afholdt jeg så min sidste fødselsdagsfejring, hvor Marie-Louise, Asta C og Sofia kom på besøg om aftenen. Her spiste vi pizza og så først ”Alle mod en” og derefter en film. Og så sov vi alle sammen inde i stuen – hvor vi lå og snakkede, indtil det blev ret sent.

Næste dag kunne vi så nå at hygge endnu mere, efter vi havde spiste morgenmad – inden pigerne tog hjem først på eftermiddagen. For her skulle Vilde og jeg til fødselsdag hos Olivia og Jolie.

Om aftenen spiste vi durum til aftensmad. Og bagefter så vi alle fire tv, inden det var sovetid – denne gang i ordentlig tid.

Søndag formiddag var jeg så til min første gudstjeneste. Her skulle vi også til nadver – hvor vi fik en virkelig ulækker portvin.

Bagefter var jeg en tur i Frederiksberg Centret med Beate for at købe lidt tøj. Og så blev resten af eftermiddagen brugt på at pakke til lejrskole næste dag.

I mandags skulle jeg så lidt tidligere op for at gøre mig klar og pakke. Og så cyklede jeg sammen med mor og far til Hovedbanegården, hvor vi alle sammen skulle mødes under uret.

Herfra tog vi toget mod lejrskolen. Den sidste del af turen skulle vi dog gå tre kilometer med vores oppakning – hvilket var ret hårdt.

På lejrskolen blev vi indkvarteret i to store sovesale – hvor pigerne fra alle fire klasser skulle sove sammen. Men det var nu ret hyggeligt, for jeg sov omgivet af alle veninderne.

Resten af dagen blev brugt på hygge – hvor der heldigvis var masser af fritid uden et fast program. Og da vi skulle sove, var der en del snak. Men jeg faldt nu nemt i søvn alligevel.

Næste dag sov jeg forholdsvis længe. Og efter morgenmaden var vi en tur til købmanden for at købe slik.

Derefter blev resten af dagen brugt på mere hygge. Og om aftenen var der fest. Så vi var lidt senere i seng her – hvor jeg så igen sov ret hurtigt.

I forgårs var vi så lidt tidligere oppe for at kunne nå det hele. Og efter vi havde spist morgenmad, pakket og gjort klar, gik vi den lange tur tilbage til toget.

Halv to var vi så tilbage i København igen, hvor jeg blev hentet af mor og far. Og så kunne jeg slappe af resten af eftermiddagen.

Om aftenen var jeg til FDF, hvor vi var til outdoor – og endnu engang lavede bål. Men da vi var forholdsvis få, kørte vi i taxa i stedet for bus.

Da jeg kom hjem igen, var Vilde og kommet hjem fra aftenåbent i klubben. Så her fik jeg en kæmpe krammer af hende.

I går skulle vi så først møde klokken 12 i skolen – og jeg kunne derfor sove til klokken halv otte. Og efter tre lektioner kunne jeg tage hjem igen.

Så i dag har faktisk været den første normale skoledag i denne uge, hvor jeg skulle møde klokken otte og være i skole hele dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *