De seneste par uger har det været rigtig godt vejr det meste af tiden. Og det betyder også, at jeg har været en del ude med veninderne.
Fredag for tre uger siden var vi f.eks. en del piger fra klassen, som var en tur på Strøget efter skole. Og da jeg kom hjem igen, grillede vi i gården.
Næste dag var det endnu varmere. Så derfor cyklede vi alle fire en tur til Sluseholmen, hvor vi var ude at bade. Senere cyklede vi videre til Reffen. Her var der dog så mange mennesker, at vi i stedet cyklede til Amager Strand – hvor vi spiste sandwich til aftensmad og badede, inden vi cyklede hjem igen.
Om søndagen kørte vi så i bil til Rågeleje Strand, hvor vi var hele dagen – og slappede af, badede, gravede i sand og malede på sten. Og tilbage på Frederiksberg købte vi lige en durum med hjem til aftensmad.
Mandag efter skole tog Marie-Louise, Asta C, Sofia og jeg til Islands Brygge med metroen – hvor Rosa også kom lidt senere. Og da jeg kom hjem igen, spiste vi i gården.
Dagen efter trængte jeg så lidt til en ”fridag”. Så efter skole tog jeg bare hjem og slappede af. Og så grillede vi igen i gården.
Onsdag fejrede vi det gode vejr ved at være nogle af pigerne, som købte is. Og om aftenen var jeg til FDF for første gang efter sommerferien.
Næste dag efter skole blev Vilde og jeg så hentet af mormor og morfar – hvorefter vi tog hjem til dem. For mor og far skulle på forlænget weekend til Bornholm, for at være på festival.
Så derfor fik vi også lov til at holde en fridag fredag. Her kom Henrik og Linus forbi for at bade med os på stranden. Og om lørdagen kom Henrik så igen sammen med Filippa om aftenen, så vi kunne prøve at bade i næsten mørke.
Mens vi var hos mormor og morfar fik vi også både malet på sten, bagt småkager og boller, set veteranbiler og ikke mindst spist is.
Og om søndagen var vi en tur på Tegners Museum, inden mor og far kom for at hente os om eftermiddagen. Inden vi tog hjem, skulle vi dog lige spise vafler.
Efter skole om mandagen var nogle af pigerne og jeg i Frederiksberg Centret. Og om tirsdagen var hele klassen til et arrangement hos Frederiksberg Forsyning.
Onsdag var jeg til FDF. Men der var ingen bus – da vi åbenbart kun var tre i alt, der skulle til outdoor. Så i stedet tog Asta A, Sofia og jeg over i skolegården for at hygge.
Dagen efter var der trivselsarrangement i Frederiksberg Have – hvor far, Vilde og jeg købte sandwich med. Og så kom mor lidt senere over i haven.
Weekenden startede med, at Vilde var i Tivoli med klubben. Så her hyggede mor, far og jeg med sushi og James Bond film.
Næste dag var det så fars tur til at være af sted til et arrangement med sin netværksgruppe. Så her stod den på pigehygge med fodbad og ansigtsmaske – efterfulgt af film.
Søndag var mor, Vilde og jeg ude at gå en tur for at få lidt frisk luft. Og da vi kom hjem igen, var jeg sammen med Rosa resten af dagen.
Efter skole om mandagen var jeg lige hjemme med min taske, inden Marie-Louise og jeg tog ind til byen for først at kigge i en butik med perler – og derefter videre på Strøget.
Om aftenen var mor og far til foredrag. Så her skulle jeg sørge for at lave mad til Vilde og mig – og smøre madpakker bagefter.
Tirsdag skulle hele klassen mødes ved zoologisk have, hvor vi skulle lave nogle opgaver. Og da vi kom tilbage på skolen, skulle vi have taget klassefoto. Efter skoledagen var slut, tog jeg i Tivoli med Rosa og Marie-Louise – hvor der næste ikke var nogen.
Endnu engang skulle mor og far af sted om aftenen – denne gang på flyvetur over København i en vandflyver efterfulgt af ginsmagning. Så jeg stod igen for madlavningen (mens Vilde smurte madpakker denne gang). Og mor og far var så sent hjemme, at jeg skulle putte mig selv.
I forgårs var jeg til FDF om aftenen – mens mor var på kajakkursus og far til forældremøde i min klasse. Efter FDF tog nogle af os videre over på skolen – hvor vi var helt til sengetid.
Og i går var Marie-Louise med mig hjemme – hvor hun også spiste aftensmad hos os. Og senere mødtes vi med Sofia, Asta C og Beate på skolen.
