Så kom dagen, som jeg havde ventet på i efterhånden lang tid – med både glæde men også lidt sommerfugle i maven. Nemlig den dag, hvor jeg skulle starte på Tølløse Slots Efterskole.
De sidste par dage efter vi kom hjem fra ferie har da også først og fremmest handlet om at blive klar – og så også være lidt sammen med mine venner.
Torsdag eftermiddag var jeg til Rosas fødselsdag sammen med de andre fra ejendommen – hvor vi fik boller og lagkage. Og jeg fik givet Rosa de gaver, som jeg havde købt til hende på ferien.
Næste formiddag var jeg så i centret sammen med mor for at få shoppet de sidste ting, som jeg skulle have med på efterskolen. Og så blev resten af dagen brugt på at ordne nogle praktiske ting.
Sidst på eftermiddagen mødtes jeg så med Rosa, Asta A, Asta C, Marie-Louise, Sofia og Filippa hjemme hos Rosa. Her spiste vi sammen og hyggede.
Det var dog ret vemodigt, da vi skulle sige farvel til hinanden omkring midnat. Også selvom vi allerede nu har aftalt at mødes igen om to uger.
Hele dagen i går gik så også med at få pakket ting ned – for der er rigtig mange ting, der skal med, når man skal være et nyt sted i over ti måneder. Imens jeg pakkede, kørte far så min cykel til efterskolen.
Jeg havde også fået lov til at vælge aftensmaden – der blev nachos og burritos. Og bagefter hyggede vi alle fire med ”Nul stjerner” og ”Stormester”.
I dag var det så dagen, hvor jeg skulle af sted. Inden da fik jeg pakket de sidste ting og gjort mig klar. Og så var det bare at vente på, at det blev tid til at køre mod Tølløse klokken 13 sammen med mor, far og Vilde.
På vejen dertil var der rigtig mange forskellige følelser blandet sammen – både glæde, spænding og lidt nervøsitet. For det er trods alt et stort, nyt kapitel, som jeg skal i gang med efter 10 trygge år i folkeskolen.
Da vi kom til efterskolen, fik jeg anvist det værelse, som jeg skulle have i elevbyen – og som jeg skulle dele med en anden pige.
Jeg var naturligvis ret spændt på, hvem det ville blive. Men hun viste sig heldigvis at være rigtig sød og nem at snakke med. Så det var jeg naturligvis meget glad for. Og det gav også lidt mere ro i maven.
Efter vi havde fået vores værelser, var der velkomsttale fra forstanderen. Og bagefter skulle vi ud sammen med familierne i vores kontaktgrupper, hvor der var en række praktiske oplysninger.
Her skulle vi så også aflevere vores mobiltelefoner – som vi i første omgang ikke ser før om knap to uger, hvor vi har første weekend hjemme. Og derefter bliver det minimum indtil efterårsferien noget med kun to timer fredag, lørdag og søndag. Så det bliver noget af en omvæltning.
Bagefter var det så tid til at kramme mor, far og Vilde farvel – og dermed også tage hul på mit efterskole-år helt på egen hånd.
Det betyder så desværre også, at det er sidste kapitel i denne dagbog, der er blevet skrevet på, siden jeg var et år.
For det er rent faktisk ikke mig (Frida), som har skrevet dagbog. Det er min far. Og nu da han jo ikke mere kan følge med i min dagligdag, sætter det også en naturlig stopper for dagbog-skrivningen.
Men jeg er sikker på, at det har været en stor fornøjelse for ham at skrive om mine første knap 16 år – og mon ikke også, at jeg kommer til at synes, at det er sjovt at læse om, når jeg bliver ældre.
Så kære dagbog.
Tak for denne gang…