Efter fire uger i Indien, er vi nu kommet til Sri Lanka, hvor der ikke er helt så mange mennesker – og derfor også lidt mere stille og roligt.
I Mumbai nød Vilde og jeg rigtig vores gode hotel, hvor vi fik masser af lækker morgenmad – med bl.a. jordbærmilkshake og ”Rasmus Klump pandekager” (fire pandekager stablet oven på hinanden).
Og så var det også rigtig dejligt at kunne spise så mange yoghurt, som man havde lyst til. En morgen fik jeg faktisk tre bægre med frugtyoghurt.
Vi var dog også udenfor hotellet. Forrige mandag tog vi til et stort shoppingcenter, der lå et stykke fra hotellet. Far skulle have nogle shorts, men vi fandt også en del nyt tøj til mig. Og så var der også et tivoliland, hvor vi fik lov til at prøve både et tog og et skib.
Det blev også til både frokost og aftensmad i shoppingcentret. Til frokost var vi på McDonald’s og til aftensmad fik jeg en børnemenu med pasta. Det var en hård dag, så jeg faldt i søvn i taxaen på vej hjem.
Næste dag tog vi til noget, der hedder Gateway of India efter Vildes lur. Det skulle være en stor turistattraktion – men der var også mange sælgere og folk, som nev os i kinderne. Derfor gad vi ikke være der så længe og tog i stedet på pizza-restaurant for at spise frokost. Her fik jeg en pizza, der var så lækker, at jeg spiste det hele.
Bagefter gik vi lidt rundt i området, hvor jeg bl.a. fik et armbånd med mit navn på. Og så var vi også i en legetøjsbutik og et supermarked, inden vi tog hjem til hotellet.
Da vi kom hjem, lå der en gave fra hotellet til os hver. Jeg fik et spil af dem – og Vilde fik en krokodille. Eftermiddagen sluttede ved poolen, inden vi hyggede lidt på værelset, før vi skulle sove.
Om onsdagen tog vi en taxa til stranden i Mumbai. Der var dog for forurenet til at bade, så i stedet spiste vi bare frokost der. Bagefter gik vi en lang gåtur op ad en lang bakke til en park. Den var dog ikke så spændende – men heldigvis kunne man få is overfor. Og så var der en kæmpe legeplads i en anden park. Så der var vi lang tid, inden vi tog en taxa til det pizza-sted, hvor vi havde spist før.
Hjemme på hotellet havde de endnu engang lagt en gave til os. Denne gang fik jeg både et spil og en tøj-krokodille. Desværre var det så også sidste gang, at vi fik gaver – vi var eller ved at vænne os til det.
Næste morgen skulle vi tidligt op, for her skulle vi på ”slumtur”. Vi blev hentet på hotellet, og første stop var et kæmpe vaskeri, hvor 3000 mennesker arbejdede med at vaske tøj.
Bagefter tog vi til et slumområde kaldet Dharavi. Her boede rigtig mange mennesker i nogle ret primitive huse – og der var også ret meget snavs. Men ellers så de nu ud til at have det fint.
I området så vi en masse ting – bl.a. hvordan de omformede gammelt plastic til helt små plastic-stykker, der derefter kunne bruges til nye ting. Bl.a. var der en plastic-cykel, der skulle genbruges.
Der var også både skoler, butikker, markeder og templer i området. Og så lavede de også lerting. Til sidst var jeg dog ret træt, så det var rart at komme hjem på værelset og slappe af.
Vilde sov ret sent den dag, så da hun vågnede, var det blevet tid til aftensmad. Vi ville gerne prøve en hestevogn, så derfor tog vi alle fire en vogn til vores ”stam-pizzasted”. Det var sidste aften i Mumbai (og Indien), så vi ville gerne slutte af med en pizza.
Næste morgen skulle vi tidligt op. Vilde og jeg valgte dog at stå tidligere op end nødvendigt. Vi var oppe allerede kl. 5.20. Derfor blev det også en ret lang dag.
Efter et par bægre yoghurt på værelset blev vi hentet og kørt til lufthavnen. Heldigvis var der ikke så meget trafik, og vi blev derfor heller ikke dårlige.
I stedet havde vi overskud til at lege vores ”nynne-leg” – en leg hvor Vilde eller jeg nynner en sang, og så skal de andre gætte, hvad det er for en. Det bliver dog hurtigt lidt ensformigt, for vi kan ikke så mange forskellige sange.
Vores første fly var ret meget forsinket, så derfor kom vi også ret sent til Chennai, hvor vi skulle mellemlande. Af samme grund var vi lidt sent på den og måtte skynde os. Det havde vi nu ikke behøvet, for det næste fly var også meget forsinket.
Til sidst kom vi dog af sted og landede i Sri Lanka med en times forsinkelse. Her blev vi hentet af en minibus, hvor der var så meget plads, at jeg havde bagsædet (med tre sæder) for mig selv. Det var rart, for så kunne jeg sove der, mens vi kørte den 3,5 timer lange tur til Sigiriya. Her kom vi til ret sent, så efter at have kigget en smule på hotellet, var det tid til at vi alle skulle sove.
Næste dag brugte vi på at slappe af ved den dejlige pool. Først spiste vi morgenmad, så var vi i poolen. Mens Vilde sov til middag, blev jeg ved poolen sammen med far. Her legede jeg også lidt med en fransk pige.
Så kom mor og Vilde tilbage, og efter vi igen havde været lidt ved poolen, gik vi en tur i området. Her var vi bl.a. inde i en butik, hvor Vilde og jeg fik en træelefant i gave af ejeren.
Desværre blev aftensmaden først serveret fra kl.19.30 – og det betød, at jeg næsten ikke kunne holde mig vågen til den. Faktisk sad jeg oppe ved bordet og sov.
Dagen efter foregik på nogenlunde samme måde. Først var vi ved poolen, så sov Vilde lur og så var vi ved poolen igen. Dagen sluttede med aftensmad, hvor jeg igen faldt i søvn – dog i klapvognen, som mor og far havde været smart nok at tage med.
Efter to dages afslapning var det blevet tid til at lave noget igen. Dagen startede dog ved poolen – men da Vilde havde sovet middagslur, skulle vi med en tuktuk til Sigiriya Klippen, der var en meget høj klippe. Og den skulle vi op på.
Det var rigtig varmt og meget hårdt, men alligevel gik jeg hele vejen til toppen selv uden at pive en eneste gang – hvilket mor og far syntes var rigtig sejt. På vejen op sagde jeg dog ”nu er jeg ikke så sej” og ”jeg er lidt doven”. Men vi nåede hele vejen op.
Der var da også en rigtig flot udsigt fra toppen – hvor man bl.a. kunne se vores hotel og pool. Og heldigvis var det ikke helt så hårdt at gå ned igen – specielt ikke da vi fik en is på vejen tilbage til hotellet.
Eftermiddagen sluttede med en tur i poolen – og den sædvanlige, sene aftensmad, hvor jeg igen faldt i søvn. Og jeg sov så godt, at jeg slet ikke kunne vækkes for at få dessert.
Nu var vi i gang med at se ting, så næste dag tog vi til en by kaldet Dambulla, hvor der var nogle tempel-huler. Hvad mor og far ikke havde fortalt (vist nok fordi de ikke vidste det), så var der rigtig mange trapper op til toppen. Så endnu engang måtte vi ud på en hård tur.
Men faktisk kan jeg godt lide templer. Og det er fordi, at der ofte er nogle magiske ting. I Burma var det magiske slikkepinde, men her var det magiske penge. Og jeg var så heldig at finde to pengesedler.
For dem kunne jeg så vælge at købe et eller andet, der derefter ville blive magisk. På vejen ned igen købte jeg en rigtig flot, gennemsigtig sten – som mor fortalte ville give mig et beskyttende skjold, hvis jeg gned på den.
Den var jeg rigtig glad for – og derfor var jeg også meget ulykkelig, da jeg glemte den ved morgenmaden et par dage efter. Heldigvis fik far fat i en tjener, som fandt den igen ude i køkkenet.
Mens Vilde sov middagslur, var jeg ved poolen med mor. Og da Vilde kom tilbage, fandt vi et baby-firben sammen med noget af hotelpersonalet. Først var jeg lidt bange for den, men efter lidt tid ville jeg gerne holde den i hånden. Og det endte med, at jeg gik rundt til alle de andre gæster for at vise den.
Onsdag var sidste dag i Sigiriya, og efter to dage med masser af oplevelser, besluttede mor og far sig for, at vi skulle blive på hotellet. Så hele dagen var vi ved poolen – lige til vi skulle spise aftensmad.
Dagen efter skulle vi tidligt op og ud på en længere tur for at komme til byen Ella, hvor vi er nu. Først var vi med minibus, hvor jeg næsten blev køresyg – men lige præcis ikke kastede op.
Efter 2,5 timer kom vi til en togstation, hvor vi skulle videre med et tog – dog først efter to timer.
Toget skulle være et ekstra lækkert tog, hvor man bl.a. kunne komme udenfor på en platform, mens toget kørte. Der var dog ikke nogen platform, og toget var heller ikke specielt lækkert – så mor og far var ret utilfredse.
Turen var da også ret lang. Den skulle have varet i seks timer, men den tog syv, da toget blev forsinket undervejs. Jeg syntes nu, at turen var ok. Bl.a. fordi jeg ikke blev køresyg i toget – og derfor kunne spille iPad, tegne og spille Uno.
Til sidst på turen faldt jeg i søvn, og jeg vågnede først, da vi kom til togstationen i Ella. Her blev vi hentet og kørt i tuktuk til vores hotel, der lå højt oppe over byen. På hotellet var der aftensmad til os, men jeg var ret træt, så jeg faldt hurtigt i søvn i en hængekøje ved restauranten.
Efter den lange togtur valgte vi at slappe lidt af i forgårs. Efter at Vilde og jeg var stået meget tidligt op (til trods for at vi her havde en rigtig seng i stedet for en madras), gik ned til morgenmad.
Vi havde dog ikke rigtig tid til at spise, for ejeren har en søn på fire år – og han havde både to gynger og noget sjovt legetøj. Så vi fik leget med det – sammen med sønnen.
Bagefter stod den på afslapning på værelset, og mens Vilde sov lur, spillede far og jeg Uno (og nåede 18 spil). Sidst på eftermiddagen gik vi en tur ned til byen, hvor vi spiste en sen frokost/tidlig aftensmad. Her fik vi også is og handlede lidt – inden vi gik tilbage og var tidligt i seng.
I går skulle der så ske noget, så vi tog en tuktuk til Adams Peak – eller dvs. vejen op til Adams Peak. Mor og far vidste ikke rigtig helt, hvad det var for et sted – men det viste sig at være et udsigtspunkt meget højt oppe.
Første del af turen gik ad en almindelig vej, men den sidste del bestod (igen) af en masse trapper, som vi skulle op ad for at komme til toppen. Så endnu en gang var jeg ude på en hård tur – uden at brokke mig.
Nede igen var vi på en restaurant, hvor de både havde marsvin, fugle og en kanin – og ejeren tog to marsvin ud af deres bur, som jeg fik lov til at holde. Så det var sjovt at spise mad der.
Resten af dagen hyggede vi på terrassen med iPad, puslespil, LEGO og Playmobil, inden vi gik ned til byen for at spise aftensmad.
Her til morgen har vi været på søndagsmarked i en by, der lå en halv times tuktuk-kørsel væk. Og som vi har prøvet flere gange før, så var vi de eneste turister – og fik derfor rigtig meget opmærksomhed. Men alle syntes vist, at det var sjovt, at vi var der – så der blev smilt meget.
Tilbage igen i Ella spiste vi frokost og handlede lidt – og nu står den igen på afslapning på terrassen.