Det er ikke altid lige sjovt at rejse, når man ikke har sine venner med. Godt nok kan jeg lege med Vilde, men det er ikke helt det samme som at lege med sine bedste venner. Heldigvis har Olivia også været i Indien – og vi har været sammen i en stor del af ferien.
Inden vi mødtes, var jeg dog alene med mor, far og Vilde i Varkala. De sidste dage blev brugt på nogenlunde samme måde som de første. Vi var en del i poolen – hvor jeg bl.a. legede ”Så går vi rundt om hver eneste busk” med mor.
Den næstsidste dag var vi lidt tidligt ved stranden. Mens vi spiste aftensmad, kunne vi høre trommer. Og da vi kom derhen, så vi en stor elefant og en masser trommeslagere. Der var åbenbart en religiøs ceremoni i gang. Den sluttede af med et optog med en masse vogne med store figurer – som vi så udenfor vores hotel. På vejen tilbage til hotellet fik jeg i øvrigt lov til at side foran hos tuktuk-chaufføren. Det var ret sjovt.
Vores sidste hele dag i Varkala tog vi en tur ind til Varkala Town for at handle. Inden vi gik i supermarkedet, gik vi lidt rundt i byen først. Hjemme igen fik Vilde en middagslur, mens jeg legede lidt på værelset. Og så spiste vi frokost ved stranden og tog derefter en tur i poolen.
Forrige søndag var det så blevet tid til at tage videre fra Varkala til et sted, hvor vi skulle sejle med husbåd på noget der hed “backwaters”. Køreturen dertil var meget lang, og chaufføren (og resten af trafikken) kørte ret vildt. Så både Vilde og jeg kastede op flere gange.
Heldigvis gik det hele over, da vi kom om bord på vores husbåd – hvor vi var de eneste gæster. Her var der tre mænd, som skulle hjælpe med at sejle båden, lave mad osv. Dem begyndte jeg hurtigt at snakke med, og kort tid efter legede vi også med LEGO sammen. Faktisk blev en af dem så glad for LEGO, at jeg på et tidspunkt ville lege – og så var han allerede i gang selv.
Resten af dagen sejlede vi ad en masse floder. Og når jeg ikke bare sad og kiggede, legede jeg med Playmobil, tegnede eller spillede på iPad. Det er åbenbart meget hårdt at sejle, for jeg var meget træt, da jeg kom i seng kl. 20.45.
Næste dag skulle vi sejle hele dagen. Jeg vågnede kl. 6.30, og så var der morgenmad. På et tidspunkt var vi inde i en landsby, hvor vi så et træskærerværksted og en kirke. Og bagefter fik vi serveret frokost på et palmeblad.
Om aftenen lagde vi til for natten. Inden vi skulle spise aftensmad, var vi på en kanotur ned ad en lille flod. Her var vi også i land for at se en rismark.
Forrige tirsdag var det så åbenbart mors fødselsdag. Det viskede far til mig om morgenen, og så fik Vilde og jeg et flag, så vi kunne råbe hurra for mor.
Efter vi havde sejlet i kort tid, skulle vi af husbåden og tage afsked med personalet, som havde været rigtig søde. Derefter ventede der en ny køretur – der heldigvis ikke var så slem som den forrige.
Både chaufføren og trafikken var bedre, og afstanden kortere. Så jeg blev heller ikke køresyg, og vi nåede Fort Cochin uden problemer. Her fik vi en lille lejlighed, hvor Vilde og jeg havde vores eget værelse med egen seng.
Mens Vilde sov middagslur, spillede jeg lidt iPad. Og bagefter var vi alle oppe i den lille pool, der lå på taget. Det var rart at kunne svømme igen efter nogle dage på husbåden. Om aftenen gik vi en tur langs byens strandpromenade ved havnen. Og efter aftensmaden var det så tid til at sove – og jeg var endnu engang meget træt.
Næsten morgen var jeg oppe allerede kl. 6.10. Efter morgenmaden var vi ved poolen, og så stod den på afslapning på værelset, mens Vilde sov til middag. Derefter gik vi en tur ud i byen for at spise frokost.
Bagefter var vi på isbar og legeplads – så det kunne næsten ikke være bedre. Vi legede nok ret vildt på legepladsen. I hvert fald så flere af inderne bange ud, når vi f.eks. vippede højt eller snurrede hurtigt rundt. Måske det havde noget med de store sten på jorden at gøre.
Inden vi skulle spise aftensmad, var vi lige forbi den lokale færge for at kigge. Her kunne vi gætte på, om alle knallerterne kom med – og det gjorde de ikke, for der kom hele tiden flere til.
Jeg var også ud hos nogle fiskere, som trak net op. De vinkede til mig, og efter mor havde givet mig lov, gik jeg helt selv derud. Lidt efter kom mor, far og Vilde også – og så så vi en masse sjove fisk.
Aftensmaden blev spist på en tibetansk restaurant, hvor en dreng på kun otte år hjalp til med at servere. På restauranten var der også en papegøje, som spiste pommes fritter.
Næste dag skulle vi så endelig mødes med Olivia og resten af hendes familie. Måske var det også pga. spændingen, at jeg var oppe allerede kl. 5.45. Først var vi dog lige en tur i poolen, og så sov Vilde til middag.
Om eftermiddagen mødtes vi så med Olivia, Jolie, Zandra, Shyam og Olivias farfar på legepladsen. Bagefter var vi på restaurant og på den gode isbar, hvor vi havde været før.
Inden aftensmaden gik vi en tur langs havnepromenaden, hvor vi fik endnu mere opmærksomhed, nu da vi var fire lyse piger. Her købte vi også fisk, der blev tilberedt på en lokal restaurant.
Mens vi ventede på maden, tegnede jeg lidt på nogle papkrus. Tjeneren syntes, at det var så flot, at han brugte et af dem til servietter. Jeg fik også sådan en lysting, som man kunne skyde op i luften, og så skulle den dale roligt ned. En af tjenerne ville også prøve den – og så sad den fast i trætoppen. Heldigvis fik jeg en anden.
Det var blevet ret sent, og jeg var meget træt. Inden jeg kunne sove, skulle jeg lige i bad – hvilket jeg ikke var helt tilfreds med. Men jeg må nu indrømme, at jeg var blevet ret beskidt.
Næste formiddag tog vi til en anden bydel for at kigge lidt på butikkerne der. Vi spiste også frokost der, inden vi tog tilbage til vores hotel. Efter Vildes lur mødtes vi med de andre igen – og var på legeplads, restaurant og isbar.
Vores sidste dag i Fort Cochin skulle Olivia og de andre på tur. Så vi besluttede os for en slappedag på hotellet med hele to ture i poolen. Aftensmaden blev spist på den restaurant, som tidligere havde tilberedt vores fisk. Her fik vi nogle ”pommes fritter”, der smagte mere som chips – meget lækkert. Og til dessert var der is fra isbaren.
Til sidst var jeg meget træt og fik derfor lov til at sidde i klapvognen, mens mor og far handlede lidt. Og jeg blev også kørt tilbage til hotellet i den.
Dagen efter skulle vi så videre til Thottada Beach, hvor vi skulle bo på samme hotel som Olivia. Men da flyveturen først var om aftenen, fik vi lov til at beholde det ene værelse. Efter frokost var jeg en tur i poolen med far, mens mor og Vilde sov til middag.
Kl. 15 blev vi hentet af en taxa, og så gik turen mod lufthavnen. Efter et omfattende sikkerhedscheck kunne vi endelig mødes med de andre ved gaten.
Flyveturen til Calicut, hvor vi skulle lande, var så kort (en halv time), at vi ikke på noget tidspunkt måtte løsne sikkerhedsbæltet – og derfor kom Olivia og jeg ikke til at sidde ved siden af hinanden.
Det kunne vi til gengæld i den minibus, som vi blev hentet i – og som havde diskolys. Her fik vi rigtig fjollet – inden vi faldt i søvn efter lidt tid. Pludselig vågnede vi ved, at vi var fremme. Og inden vi fik set os om, så stod der en mand med et glas Fanta, som han insisterede på, at vi skulle have. Det var pænt af ham, men vi ville nu gerne lige have vågnet først.
Selvom klokken var blevet 23, skulle vi lige have aftensmad, inden vi kunne komme i seng. Så den aften sov vi først kl. 00.30.
Næste morgen skulle vi til stranden efter morgenmaden. Her var der ret store bølger, men det hjalp, da jeg fik badevinger på. Så kunne jeg komme med lidt længere ud, uden at der var fare på færde. Og jeg kunne faktisk svømme selv.
Efter frokost var vi igen til stranden med Olivia, Jolie, Vilde, mor og Zandra – mens far, Shyam og Olivias farfar tog til byen for at handle. Aftensmaden blev serveret ret sent, så jeg var meget træt til sidst.
Næste dag skulle vi se en eller anden form for religiøs ceremoni. Det krævede dog en lang og varm bustur – og desværre kastede jeg op, lige inden vi var fremme.
Men ceremonien var nu spændende nok. Der var en mand, som var malet og klædt ud med et højt ”tårn” på hovedet. Det dansede han rundt med til trommemusik, mens han kastede ris efter tilskuerne. Og til sidst huggede han hovedet af en hane – som derefter tumlede lige forbi os.
På vejen tilbage til hotellet stoppede vi ved et væveri. Det var ikke så spændende – men det var nu meget rart med en pause på den lange tur. Eftermiddagen blev tilbragt med at blive væltet omkuld af de store bølger. Og så var der ellers ekstra sen aftensmad pga. strømproblemer.
Onsdag stod den på strand og strand. Om morgenen var der ikke så store bølger, og det betød, at det faktisk var lidt bedre at bade. Senere på dagen, da vi kom tilbage, var bølgerne blevet højere, og så blev vi igen tumlet.
Dagen efter var nogenlunde det samme. Om formiddagen var mor til massage, så her legede vi på hotellet. Og om eftermiddagen var vi igen ved stranden.
Fredag var sidste dag ved Thottada Beach. Og igen var vi ved stranden både formiddag og eftermiddag.
Lørdag skulle vi så videre. På vejen til lufthavnen kastede jeg op en enkelt gang, mens ellers gik busturen fint.
Desværre skulle vi jo også sige farvel til Olivia og de andre. Og det var jeg ret ked af, for vi havde leget rigtig godt sammen i den lille uge, hvor vi var ved Thottada Beach. Der var tidspunkter, hvor mor og far nærmest ikke så mig i flere timer – og konflikter imellem Olivia og jeg kunne vist tælles på én hånd. Jeg kommer helt sikkert til at savne min veninde på resten af rejsen.
Efter en masse krammere, kørte de andre videre til deres hotel, mens vi gik ind i lufthavnen. Her fik vi en kedelig sandwich til frokost – vi havde ellers håbet på burger og pommes fritter. Men det var der ikke noget af i den lufthavn.
Flyveturen til Mumbai tog knap to timer, og da vi landede kom vi med en taxa. På turen igennem Mumbai kunne jeg se, hvor forskelligt folk har det. Nogle sov på gaden, mens andre kørte rundt i dyre biler.
Vores hotel her er rigtig dejligt. Der er både tv og masser af plads. Og så er alle folk rigtig venlige imod os.
Da vi havde sat vores bagage, gik vi mod en McDonald’s, som vi havde set på et kort. Den var godt nok noget mere beskidt end dem i Danmark. Men de havde en god burger og pommes frittes – noget jeg havde savnet meget. Og så fik vi en is bagefter.
Vi gad ikke gå hele vejen tilbage igen, så vi tog en taxa til hotellet. Lige da vi var kommet hjem, bankede det på døren. Udenfor stod en mand med en chokoladedessert og en chokolademilkshake til Vilde og jeg – fra hotellet. Det er godt nok et dejligt sted.
I går startede vi med en rigtig lækker morgenmad. Det er ikke alt morgenmaden, der har været lige godt her på ferien. Men den her var lækker med youghurt, corn flakes og en masse andre, lækre ting.
Udenfor hørte vi noget musik, og da vi kom ud for at kigge, viste det sig at være et bryllupsoptog med hornorkester, trommeslagere og en masse fine mennesker i flot tøj. Bagerst red brudgommen på en helt hvid hest.
Efter Vildes middagslur var vi en tur ved hotellets pool. Desværre blæste det ret meget, så vi var der ikke så lang tid.
På vejen fra lufthavnen havde vi set en pizza-restaurant i nærheden af vores hotel. Og efter en masse indisk mad, var det lige, hvad vi havde lyst til. Så vi gik derhen og fik nogle lækre pizzaer.
Bagefter fandt vi efter lidt søgen et supermarked – hvor vi også fik en is. Og så var det ellers tilbage til hotellet for at sove.
Dagen i dag er startet med endnu mere lækker morgenmad på hotellet – bl.a. frisklavet jordbærmilkshake og kager. Så det skal nok blive en god dag.