Den seneste tid her i Sri Lanka har stået på både badeferie og meget store dyr.
Inden vi kørte sydpå mod havet, havde vi dog stadig et par dage i højderne i Ella. Forrige søndag om eftermiddagen gik vi en tur lidt op ad den vej, hvor vi boede. Her var der en fantastisk udsigt og endnu flere aber. Bagefter gik vi på den samme restaurant som dagen før, inden det var tid til at sove.
Vores første togtur i Sri Lanka havde jo ikke været specielt god – så vi ville prøve en gang mere. Derfor tog vi en tuktuk til togstationen, hvorfra vi kørte videre med toget en times tid til Haputale.
Denne gang var det ikke mørkt, så vi kunne rent faktisk se ud. Og da det samtidig var muligt at åbne vinduerne i toget, var det også meget mere hyggeligt (og ikke så koldt).
I Haputale skete der dog ikke så meget. Vi gik lidt rundt og fik bl.a. en samling billige plasticarmbånd hver. Bagefter spiste vi frokost på en lille restaurant, hvor der var en sød kat.
Efter frokosten kørte vi med tuktuk til en tefabrik, hvor vi så, hvordan de lavede te. Tilbage igen i Haputale var det bare at vente på toget en times tid, inden vi kørte tilbage mod Ella. Jeg gad ikke kigge så meget ud denne gang, så i stedet tegnede jeg.
I Ella handlede vi og fik en is, inden vi tog tilbage til hotellet. Her fik Vilde og jeg tidlig aftensmad (inden jeg blev for træt). Og så spiste mor og far senere, mens Vilde og jeg lå i hver vores hængekøje og spillede iPad. Til sidst var jeg dog meget træt – men der var klokken også blevet 20.30.
Den sidste dag i Ella skulle der jo også ske lidt. Derfor kørte vi med en tuktuk til et vandfald i nærheden af. Men det var der nu ikke meget spændende ved.
Jeg kunne ikke bade der, og da jeg ville gå selv rundt på nogle sten, fløjtede politiet efter mig. Jeg skulle åbenbart holde en voksen i hånden.
Så vi tog da også hurtigt tilbage til Ella, hvor vi spiste frokost og var i supermarkedet – og gik op ad den stejle bakke til hotellet for sidste gang.
Resten af dagen slappede vi af og legede på terrassen. Og om aftenen fik vi igen tidligt aftensmad, mens mor og far spiste senere (og vi spillede iPad). Til sidst var jeg dog så træt, at jeg næsten faldt i søvn ved bordet – og blev båret op til vores værelse.
I onsdags var det så blevet tid til at forlade Ella og køre ned til strandene sydpå. På vejen havde vi dog lige et stop for at se nogle dyr.
Så efter at have kørt i to timer kom vi til et elefantsygehus, hvor skadede elefanter kunne blive hjulpet. Her så vi fodringen af dem – hvilket var ret kedeligt.
Efter frokosten skulle vi på safari – og det var noget sjovere. Vi blev sat op i en jeep, og efter at have kørt et stykke på en almindelig vej, kom vi til nationalparken, hvor vi skulle se dyr. Her fik vi en guide med, som skulle hjælpe med at finde dyrene.
De næste tre timer bumpede vi rundt i jeepen og så bl.a. elefanter, bøfler, fugle og krokodiller. Og da vi kom tilbage, fik vi en is, inden vi kørte videre mod byen Kamburugamuwa, hvor vi skulle bo.
På vejen faldt jeg i søvn, og da vi kom til hotellet, blev jeg båret ind og sov straks videre. Derfor var det også ret specielt at vågne et nyt sted næste morgen.
Men det var et dejligt sted, for vi kunne gå direkte ud af terrassedøren – og så lå poolen fem meter væk og stranden 10 meter væk.
Restauranten lå også fem meter fra terrassen, så mor og far kunne bestille mad – og så kom vi bare, når den var klar. Og havde vi glemt noget, var det rigtig nemt at hente.
Dagen startede med morgenmad, og bagefter legede vi lidt på terrassen og badede i poolen. Og da Vilde skulle sove, gik mor og jeg en tur på stranden, hvor vi fandt en masse skaller.
Bagefter legede vi endnu mere – og spillede iPad. Her spillede jeg et stavespil. Og pludselig siger jeg stolt til mor og far: ”Jeg ved godt, hvordan man staver til finger. T-Å”. Det var åbenbart sjovt.
Sidst på eftermiddagen tog vi en tuktuk til et stort supermarked for at handle. Bagefter ville vi finde en restaurant i området, men efter at have gået i lang tid, gav vi op og gik hjem for at spise på restauranten på hotellet. Den dag tog det ret lang tid at få vores mad, så til sidst faldt jeg i søvn på strandsofaen på vores terrasse, mens mor og far spiste færdigt.
Næste dag var vi på stranden lige efter morgenmaden. Her var der ret store bølger, så far måtte holde mig, for at jeg ikke væltede. Resten af dagen var vi på hotellet.
Om aftenen bestilte mor og far mad til os først. Og så spiste de selv en god middag senere, mens vi sov på værelset lige ved siden af. Det var ret praktisk, at det kunne lade sig gøre.
Dagen efter forløb på nogenlunde samme måde med lidt badning på stranden, en tur i poolen og så ellers leg på terrassen. Og jeg fik også lavet et par armbånd af de flotte skaller, som vi havde fundet på stranden.
Sidst på eftermiddagen tog vi en tuktuk til den lidt større by Mirissa. Her var der ikke så høje bølger, og jeg fik derfor lov til at bade i mine underbukser. Bagefter spiste vi på en restaurant, der lå midt på stranden, inden vi tog hjem igen.
Søndag var nærmest præcis som dagen før. Dagen blev tilbragt på hotellet og sidst på eftermiddagen tog vi til Mirissa. Her badede jeg igen i min underbukser, inden vi spiste på stranden.
I mandags skulle vi så meget tidligt op, fordi vi skulle på hvaltur for at se blåhvaler. Efter at vi havde været forbi deres kontor, kørte vi til havnen, hvor deres båd lå. Den var ret stor (og vi var sammen med et norsk par de eneste på båden).
Men selvom båden var en fin størrelse, blev jeg alligevel ret søsyg og kastede op flere gange. Efter tre timer kom vi endelig frem til det sted, hvor der skulle være hvaler. Og heldigvis havde jeg også fået det bedre.
Og heldigvis var der også blåhvaler – verdens største dyr, som er højere end 5-6 giraffer oven på hinanden. En guide stod sammen med mig og pegede på dyrene, mens han holdt godt fast i mig (og skærmede når de høje bølger slog op på dækket).
Da vi havde set 5-6 hvaler, sejlede vi tilbage igen – og efter godt fem timer var turen slut. Desværre så vi ingen delfiner.
Tilbage på hotellet spiste vi frokost. Og så fik Vilde en lur – hvor mor og far også sov, så jeg var den eneste vågen. Om aftenen spiste vi alle fire sammen på hotellet.
Efter den hårde dag valgte vi at bruge den sidste dag i Kamburugamuwa med badning og leg på hotellet. Sidst på eftermiddagen var vi en tur på stranden, hvor vi mødte nogle lokale børn, som forærede os et armbånd lavet af skaller. Vilde og jeg fik igen aftensmad selv, mens mor og far spiste en god middag senere (og vi sov sødt på vores værelse).
Natten til onsdag blev det et voldsomt uvejr med torden og regn. Det opdagede jeg dog først, da jeg vågnede tidligt næste morgen, hvor det stadig regnede meget. Efter morgenmaden og pakning af vores ting, var det tid til at køre videre.
Heldigvis skulle vi kun køre en times tid, inden vi var ved vores nye hotel i Unawatuna. Her var det meningen, at vi skulle bo i et værelse med terrasse lige ved poolen.
Men dem på hotellet havde dummet sig og givet vores værelse væk – hvilket mor og far blev meget sure over. Derfor brugte de også lang tid på at snakke med en mand – men der var ikke noget at gøre. I stedet fik vi et værelse øverst oppe og langt fra poolen – hvilket var rigtig øv.
Frokosten blev spist på stranden 10 minutters gåtur væk. Bagefter var jeg ved poolen, mens far blev hos Vilde, som skulle sove. Det havde jo ellers været meningen, at hun kunne sove, mens vi andre var i poolen få meter væk. Aftensmaden blev igen spist på stranden.
I går flyttede vi så til et andet værelse tættere på poolen. Her bor vi på to etager – mor og far nederst og Vilde og jeg øverst. Det er dog stadig ikke lige ved poolen.
Om formiddagen var vi alle fire ved poolen – hvor mor og far igen snakkede med manageren (om at få nogle penge pga. fejlen). Senere sov Vilde lur, mens mor og far skiftedes til at være hos mig ved poolen.
Sidst på eftermiddagen tog vi en tuktuk til den nærliggende by Galle. Lige da vi kom frem, begyndte det at regne voldsomt – så vi skyndte os ind på en restaurant. Det var nu også fint nok, for her fik vi en rigtig god pizza – som vi spiste det hele af.
Bagefter kiggede vi lidt på butikker, inden vi så solnedgang fra en høj fortmur, der omgiver hele Galle. Og så var det ellers hjem i tuktuk for at sove.
I morges vågnede jeg kl.4.45 – hvorefter far ”tvang mig” til at sove lidt videre i mors og fars seng. Efter morgenmaden har jeg været ved poolen.
I morgen er vores poolværelse så endeligt ledigt – så vi kan flytte dertil. Så kan både mor og far forhåbentlig bade samtidig med mig.