Så er julen slut. Øv, øv, øv – det betyder også, at det er slut med at få gaver. Nu kommer nissen ikke hver dag med nye gaver. Og julemanden kommer heller ikke mere med en kæmpe bunke gaver til under juletræet.
Vi havde ellers en hyggelig juleaften hos mormor og morfar, hvor også farmor, Henrik, Janne, kusine Filippa og fætter Linus var der. Først fik vi and, og derefter gik vi rundt om juletræet. Det var rigtig sjovt (så sjovt at jeg fik mormor og farmor til at gentage det næste dag).
Bagefter fik vi gaver. Jeg fik en masse gode ting – bl.a. nogle bøger, nogle dyr, en dukkevogn, en guitar og noget tøj. Desværre var jeg så træt, at jeg blev nødt til at gå i seng.
Dagen inden juleaften var jeg også i vuggestue. Det var en rigtig hyggelig dag, for vi var kun fem i alt fra to stuer. Det var ikke ret mange, når vi normalt er 13 på hver stue. Så der var masser af tid til, at de to pædagoger kunne tage sig af os.
Så er jeg også blevet passet hos farmor. Egentlig skulle jeg kun have været der fra lørdag til mandag. Men der kom så meget sne, at jeg sneede inde. Vi kunne nu nok godt komme ud, men der var ikke nogen grund til at køre ud i det glatte føre.
I stedet fik jeg en tur på kælk, da farmor skulle ned med et brev. Det gik fint den ene vej, men på vejen tilbage gad jeg ikke sidde ned mere. Og til sidst var jeg heller ikke meget for at gå. Så måtte farmor lokke med en is – det hjalp lidt.
I det hele taget har jeg nok spist lidt mere is, slik og kage her på det sidste. Faktisk har jeg også lært, at der en en fællesbetegnelse for alt det, der smager godt. Så nu ved jeg, at jeg bare skal sige, at jeg “gerne vil ha’ usund”.
Det er dog ikke altid, at mor og far lystre – og nogle gange fortsætter de endda bare med at snakke med hinanden i stedet. Så har jeg fundet ud af, at det er en god idé at sige “prøv lige at hør'”. Det hjælper tit.
Faktisk snakker jeg rigtig meget. Alt bliver kommenteret – og jeg lærer også min dukke alle de ting, som mor og far har fortalt mig, at jeg skal gøre.
Jeg er også blevet ret glad for at snakke i telefon. Til at starte med kunne jeg kun svare ja og nej, men nu kan jeg føre lange samtaler, hvor jeg bl.a. kan fortælle mormor, at nisserne har været med gaver til mig.
Nogle gange misforstår jeg dog tingene lidt. Da jeg pegede på en ting og spurgte “hvad er det?”, sagde far “det er en CD”. Jeg må have hørt forkert, for far grinede i hvert fald af, at jeg svarede “ja, vil gerne se det”.
Lige nu bliver jeg passet hos mormor og morfar, for mor har rigtig travlt med at skrive på sin opgave (og far er en tur på arbejde). Det er rigtig hyggeligt, men det bliver nu også rart, når mor er færdig med at læse til pædagog. Så må hun jo også være rigtig kvalificeret til at passe mig.