Øv, jeg har lige fået at vide, at min yndlingspædagog Kira bliver flyttet til en anden stue, selvom hun ikke vil. Men det har ledelsen beordret hende til – stik mod alles ønsker.
Det er jo ellers ikke fordi der har været specielt stabilt i gruppe 10 i min vuggestue Børneambassaden. Siden jeg blev flyttet fra gruppe 13 og måtte sige farvel til Malene, er der startet og stoppet fem pædagoger – plus et hav af forskellige vikarer, som jeg dårligt kender. Det er godt nok irriterende hele tiden at skulle lære nye personer at kende. Men ledelsen er åbenbart ligeglade, siden de tænker mere på det praktiske end på pædagogikken.
Men bortset fra det er jeg nu kommet godt ind i det nye år. Nytårsaftensdag var vi til fødselsdag hos Filippa sammen med en hel masse andre børn. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik lov til at sidde ved børnebordet. Jeg er vist ved at være en stor pige nu.
Nytårsaften blev holdt hos Lasse, Lea, Malthe og Ella, hvor også Thomas, Pernille, Malthe og August var på besøg. Jeg kom først i seng kl. 21, og så vågnede jeg kl. halv et om natten. Det var god timing, for så fik jeg også set noget nytårsfyrværkeri. Bagefter kørte vi hjem, så jeg var først i seng kl. 2 om natten. Det betød da også, at jeg først vågnede kl. 8.30 næste dag, og efterfølgende sov tre timer til middag. Så kunne mor og far jo også få hvilet ud.
Mit humør har skiftet lidt her på det sidste. Efter en periode hvor jeg har været sød og nem, er jeg vist en smule irriterende i øjeblikket. I hvert fald gør jeg bare, hvad der passer mig – og får jeg ikke lov til det, så begynder jeg at klynke lidt. Desværre virker det sjældent, så efter lidt tid stopper jeg som regel.
Til gengæld sover jeg lidt bedre. Jeg vågner stadig nogle nætter – bl.a. forleden nat, hvor jeg sad i sengen og sagde “flyvemaskine”, da mor og far kom ind. Formodentlig havde jeg haft mareridt om en flyvemaskine – måske drømte jeg også, at jeg fløj ind i månen lige som Palle fra “Palle alene i verden”, som mor har læst op. Men der har også været en del nætter, hvor jeg slet ikke er vågnet før om morgenen, hvor jeg tager Nulle, min dyne og min pude og slæber ind til mors og fars seng.
I sidste weekend var jeg på Glyptoteket (som jeg vist kaldte “biblioteket”) med mor og far. Det bedste var dog, at jeg fik en rød pølse med brød bagefter. Det kan jeg godt li’.
I søndags blev jeg passet et par timer hos farmor, mens mor var til den nytårskoncert, som far spiller til. Bagefter var jeg med oppe på skolen til spisning. Her fik jeg også lov til at komme ind på den helt tomme scene, hvor jeg gav min helt egen fortolkning af “Lille Peter Edderkop”. Der kunne jeg godt tænke mig engang at stå med 400 publikummer i salen.
Julen har også lært mig at sætte pris på søde sager – så jeg spørger hele tiden efter chokolade, kager og slik. Desværre får jeg sjældent noget. Derfor var det også som at åbne en skattekiste, da jeg opdagde nogle vingummier, som mor havde tabt ned bag hynderne i sofaen. Inden jeg fik set mig om, så havde jeg fundet 5-6 vingummier – og far ville vist ikke være bekendt at sige til mig, at jeg ikke måtte spise dem, nu da jeg selv havde fundet dem.
Efter ikke at have leget med mine dukker i et stykke tid, er jeg begyndt at lege med dem igen. Så leger jeg en masse rollelege, hvor det bliver puttet i dukkevognen, kommer på toilettet, får mad osv. – alt sammen noget som jeg også selv har prøvet. Mor og far kan vist godt genkende sig selv i meget af det, som jeg siger.
Jeg har også lært at tælle til 11 (tidligere var det kun til 10). Desværre glemmer jeg altid fem. Det må jeg altså se at få lært.
Mor og far mener vist også, at jeg snakker rigtig meget. Efterhånden har de da også lært, at jeg siger serviet (“servert”) og ikke “pervert”. Det tog dem godt nok også lang tid. En gang imellem griner de også lidt af, hvad jeg siger. F.eks. var det sjovt at jeg sagde “Jeg er ikke nogen skattebasse. Jeg er en skrubbe”.
De grinte også en del, da far sagde, at man kunne prøve at “google børn”, og jeg så sagde “nej, ikke gule børn – ost er gul”.