Så er det blevet december – og derved også julemåned. Og det er godt nok den bedste måned på hele året.
Først og fremmest så får jeg pakker hver dag i min pakkekalender. Og nissen (eller er det mor og far?) har gjort det godt. Jeg har bl.a. fået puslespil, en dvd og en brødrister i træ.
Og ikke nok med det, så er har vi også fået både julekalender, kalenderlys og juletræ. Og jeg har bagt kagefigurer sammen med mor. Og så er vi endda kun halvvejs mod juleaften.
Julen startede ellers skidt. Mor og jeg skulle til juletræstænding foran Frederiksberg Rådhus sammen med Zandra og Olivia. Men vi blev nødt til at gå hjem før det sluttede, for jeg blev helt hysterisk. Det skyldes formodentlig, at jeg ikke havde sovet til middag den dag (selvom mor havde prøvet at få mig til det).
Siden da har jeg dog taget revanche. Først var vi alle tre til julehygge i vuggestuen. Det var rigtig sjovt – og her var jeg jo på hjemmebane.
Og så har jeg været med far til julefest på IT-Universitetet, som Per og Johannes havde inviteret til. Det var super. Her var en julemand, som sagde ho-ho og sang julesange, mens vi gik (og løb) om juletræet. Og bagefter fik vi gaver af julemanden. Gaven var en stor pose med lidt legetøj og masser af slik. Og da jeg samtidig også fik æbleskiver, pebernødder og brunkager, kunne jeg ikke spise meget, da jeg kom hjem. Der var også en tryllekunstner, som var rigtig sjov.
Så er det også rigtig blevet vinter med masser af sne og kulde. Og jeg har fået en kælk. Først var jeg ikke meget for at bruge den, men da jeg først havde prøvet at køre ned ad bakken, var jeg næsten ikke til at stoppe. Hvis det havde stået til mig, så havde vi kælket endnu.
Mor har også haft en 48-timers eksamen, hvilket betød, at jeg fik lov til at overnatte hos mormor og morfar tre gange i træk. Det var første gang, at jeg var så længe væk hjemmefra – men det var slet ikke noget problem.
Udover besøg hos mormor og morfar har vi også haft Heidi og Svend på besøg til brunch. Jeg havde ikke set dem siden i sommers, så det var rigtig hyggeligt. De syntes vist også, at jeg var blevet stor.
Jeg har også været på tur med Kira og nogle børn fra vuggestuen. Vi kørte helt ud til lufthavnen med metroen – og jeg sad forrest og styrede. Og da vi kom hjem, satte vi alle højstolene op på række, og så sad jeg forrest igen og bestemte, hvor vi skulle køre hen.
Og så er jeg blevet god til at lave lasagne. Men det er også nemt. Man skal bare få lasagnepladerne til at passe som om det er et puslespil – og det er jeg jo god til.
Mor og far har også grinet lidt af nogle af de ting, som jeg siger.
På et tidspunkt snakkede vi om min kæmpe, gule hund, som jeg kalder “Baby mus”. Og så sagde far “at det er helt sort, at den hedder Baby Mus” – hvortil jeg svarede: “Nej, den er gul”.
Og på et andet tidspunkt sagde far ordet “vaskebjørn” – og så svarede jeg : “Nej, ikke vaske børn”. Det grinte de også meget af.