Så er vores årlige sommerrejse startet. Og indtil nu har vi både været i Azerbaijan og Georgien. Starten på rejsen blev dog ikke helt, som vi havde håbet.
Tirsdag i sidste uge fik vi pakket de sidste ting. Og så var der også lige lidt tid til at slappe af, inden vi om eftermiddagen tog en taxa til lufthavnen.
Her havde vi et fly til Warszawa i Polen – hvorfra vi skulle flyve videre til Baku i Azerbaijan. Inden da havde vi dog lige tid til en sandwich og en shake fra Joe & the Juice efter check ind og sikkerhedskontrollen.
På vejen til vores gate fik vi så at vide, at vores fly var forsinket i godt to timer – hvilket ville give problemer med vores fly videre fra Polen. Og vi blev endda yderligere en time forsinket, inden vi endelig kom af sted.
Efter en kort flyvetur på lidt over en time landede vi så i Warszawa – hvor vores fly videre desværre allerede var afgået. Så der var ikke andet at gøre end at henvende os ved en serviceskranke for at booke et nyt fly videre.
Her fik vi en standby plads næste dag – samt en garanteret afgang to dage senere via Instabul. Og så fik vi også vouchers til taxa, mad og hotel.
Yderligere noget ventetid senere fik vi så også vores bagage – og kunne tage en taxa til vores lufthavnshotel. Og klokken to om natten kunne vi så endelig lægge os til at sove.
Næste morgen sprang vi morgenmaden over. Og klokken 14 kørte vi så tilbage mod lufthavnen, hvor vi efter lang ventetid på check ind og sikkerhedskontrol endelig kunne spise på en restaurant. Men her var der også næsten gået et døgn, siden vi sidst havde fået noget ordentlig mad at spise.
Derefter var det bare med at vente til klokken 20.45, hvor vores fly skulle afgå – hvis det da ikke blev forsinket. Og så var vi jo ikke engang sikre på at kunne komme med, da vi kun havde standby pladser.
Heldigvis afgik flyet til tiden. Og vi fik at vide, at der var tre ledige pladser. Vi manglede altså bare én plads for at kunne komme med.
Og efter en meget lang ventetid hvor alle andre skulle gå ombord først, kunne de glæde os med, at der var yderligere en ekstra plads, så vi kunne komme – hvilket var en stor lettelse, da vi ikke havde lyst til at tilbringe endnu en nat på hotel i Warszawa.
Til gengæld var vi blevet spredt ud i hele flyet. Men det lykkedes os at bytte, således at jeg kunne sidde sammen med Vilde – og med mor to rækker længere bagud.
Flyveturen tog lidt over fire timer – hvor jeg fik sovet en smule. Og klokken halv fire lokal tid (halv to for os) landede vi så endelig i Baku – efter nogle meget lange rejsedage.
Heldigvis tog paskontrollen og bagageudleveringen ikke så lang tid. Og kort efter var vi på vej i taxa til vores hotel – hvor vi glædede os til at få vores værelse og få sovet.
Da vi kom frem, fortalte de os så, at vores værelser ikke var klar – da de havde annulleret dem på grund af forsinkelsen. Det gjorde mor og far meget sure, da de på forhånd havde informeret hotellet om, at vi kom midt om natten – og derfor havde bestilt et værelse fra allerede dagen før.
Efter en længere diskussion lykkedes det os dog endelig at få et enkelt værelse, hvor vi alle fire kunne sove. Og klokken halv syv (halv fem for os) kunne vi endelig lægge os til at sove.
Vi sov helt til klokken 13. Og der kunne vi så få de to værelser, som vi rent faktisk havde bestilt. Og på grund af at Vilde og jeg havde klaret den lange tur så godt, fik vi lov til at vælge det værelse, som vi helst ville have.
Bagefter gik vi ud i byen for at få noget at spise – hvor der igen var gået næsten et døgn siden sidste måltid (bortset fra en dårlig sandwich i flyet).
Da vi var blevet mætte i den gode mad, gik vi lidt rundt omkring byens torv og i den gamle bydel, inden vi gik tilbage til vores hotel for at slappe af. Og så var det ellers ordentlig tid i seng.
Desværre havde både Vilde og jeg ret svært ved at sove. Egentlig havde vi jo ikke jetlag, for tidsforskellen var kun på to timer. Men på grund af at vi havde vendt op og ned på dag og nat de sidste par dage, kunne vi ikke sove så tidligt. Til sidst endte det med, at Vilde kom ind og sove hos far – mens mor kom ind på mit værelse og sov her.
På grund af den ene dags forsinkelse, havde vi kun to hele dage i Azerbaijan. Så det galt om at få så meget ud af dem som muligt. Derfor var vi oppe allerede halv ni næste morgen. Og efter morgenmad gik vi ud for at kigge på byen.
Her fulgte vi en gåtur fra vores guidebog, der startede i den gamle bydel – hvor vi var oppe i et højt tårn og på et museum med miniaturebøger.
Herfra gik vi via byens torv ned til vandet – hvor vi gik et stykke langs havnepromenaden. Til sidst tog vi en kabelbane op til byens vartegn – de tre store tårne, der skal forestille flammer (som symbol på Azerbaijans kaldenavn ”Land of Fire”.
Dermed var guidebogens gåtur også slut. Og vi gik tilbage til vores bydel, hvor vi spiste kage og fik noget at drikke på en restaurant, inden vi gik tilbage til hotellet for at slappe lidt af.
Aftensmaden blev spist på samme restaurant som dagen før. Og så var det sovetid – hvor vi denne gang heldigvis godt kunne sove.
Næste dag var vi så endnu tidligere oppe. For her skulle vi på en heldagstur med nogle andre turister til en række steder uden for Baku.
Vi blev hentet ved den gamle bydel i minibus, hvorfra vi kørte sydpå ud af byen. På vejen langs kysten kørte vi igennem et goldt landskab, hvor der både var boreplatforme i havet og på land.
Efter noget tid stoppede minibussen ved en række gamle, russiske Lada’er, der skulle bringe os videre til nogle muddervulkaner.
Hvad vi dog ikke helt havde forstået var, at vi skulle køre ræs ad nogle bumpede grusveje dertil. Vores chauffør kørte rigtig godt og sikkert – men jeg var nu en smule nervøs alligevel.
Det blev dog ikke bedre, da vores chauffør ville have far til at køre. Heldigvis kørte han ikke helt lige så hurtigt – selvom det nu gik hurtigt nok efter min mening.
Da vi havde kørt et stykke tid, kom vi frem til muddervulkanerne – der var nogle huller med boblende mudder.
Herfra gik turen så tilbage igen til vores minibus – hvor mor denne gang fik lov til at køre et stykke, inden chaufføren overtog til sidst.
Næste stop var et museum om hulemalerier – hvor vi blandt andet så nogle malerier forestillende vikinger, der kom sejlende i vikingeskibe. Bagefter kørte vi til et åbent område udenfor, hvor der var endnu flere hulemalerier.
Så var det blevet tid til at køre tilbage til Baku for at spise frokost, inden vi skulle videre østpå for at se ild to forskellige steder.
Det første sted var et såkaldt ”Fire Temple” – hvor der midt i gården var et sted med en brændende flamme. En gang var flammen holdt i gang fra gas i undergrunden. Men det var der åbenbart ikke mere af her, så i stedet blev det holdt kunstigt i live.
Templet var ikke den helt store oplevelse. Så det var dejligt da vi endelig kørte videre mod det sidste stop – ”Fire Mountain”.
Her var der også ild langs nogle klipper. Men til forskel fra templet så kom gassen faktisk fra jordens indre – som den havde gjort det i tusinder af år. Alligevel var det lidt skuffende, da det ikke så helt så imponerende ud, som det havde gjort på de billeder, vi havde set.
Derefter gik turen tilbage til Baku, hvor vi landede sidst på eftermiddagen. Og efter vi havde spist aftensmad, kunne vi lige slappe lidt af, inden det var sovetid.
I søndags skulle vi så op allerede klokken 6 – for at rejse videre til Georgien. Her tog vi først en taxa til lufthavnen, hvor vi checkede ind og kom igennem sikkerheds- og paskontrollen.
I lufthavnen var der dog hverken kiosker eller restauranter. Så vi måtte nøjes med nogle kedelige croissanter til morgenmad, inden vi gik ombord.
Flyveturen til Tbilisi i Georgien tog ikke mere end en times tid. Og efter vi var kommet igennem paskontrollen og fået vores bagage, kunne vi hente den lejebil, som vi havde bestilt på forhånd.
Herfra ventede der to timers bjergkørsel, inden vi nåede vores hotel – hvor vi fik to dejlige, moderne værelse med en dør imellem.
Efter vi havde stillet vores bagage på værelset, spiste vi frokost på hotellets restaurant – hvor vi også kunne konstatere, at der var flere rigtig søde hunde i området, som vi fik rig lejlighed til at klappe de næste par dage.
Bagefter gik vi op til hotellets pool på taget – hvor vi også var en tur i saunaen. Og efter nogle timer der, gik Vilde og jeg ned for at slappe lidt af på værelset.
Om aftenen gik lidt rundt i området omkring hotellet – hvor der blandt andet lå en stor park. Og så sluttede vi dagen af med at spise aftensmad, inden det var tilbage på værelset for at hygge lidt, inden det var sovetid.
Næste dag skulle vi så heldigvis ikke lave noget som helst. Så efter en lækker morgenmad gik vi igen til poolen – hvor vi var til om eftermiddagen.
Senere spiste vi igen aftensmad på hotellets restaurant. Og bagefter hyggede vi med drinks og quiz, inden det var sovetid.
Tirsdagen mindede meget om mandagen. Først var der morgenmad. Og derefter var vi ved poolen.
Om aftenen spiste vi aftensmad. Og bagefter gik vi en tur i hotellets park, hvor vi stødte på nogle rigtig søde hundehvalpe. Dagen sluttede med dessert og lidt iPad på værelset, inden det var sovetid.
Onsdag havde vi så sidste hele dag på hotellet. Og igen var rækkefølgen morgenmad, pool, afslapning på værelset og så til sidst aftensmad. Efter vi havde spist, gik Vilde og jeg op – mens mor og far blev siddende og fik sig et glas vin. Så det blev lidt sent, inden vi var i seng.
I forgårs skulle vi så videre mod en mindre by i Kaukasus-bjergene. Og selvom turen kun var omkring 200 kilometer, kom den til at tage ret lang tid.
Første del af turen gik ad snoede bjergveje – hvor der flere steder ikke var asfalt. I stedet var der grusvej med store huller og masser af sten.
Senere kom vi ud på en større vej. Her var problemet så bare, at der kørte mange lastbiler. Og flere steder fik de spærret vejen helt, når de skulle passere hinanden i de mindre landsbyer, som vi kørte igennem.
Så det blev en lang tur. Men endelig var vi fremme i Stepantsminda, hvor vi havde booket en hytte, der lå på en stor mark lidt uden for byen – og med en meget flot udsigt ud over bjergene i området.
Efter vi havde fået bagagen båret ind i hytten, kørte vi den korte tur til byens centrum, hvor vi fik lidt at spise på en restaurant – hvor maden var noget dårligere end på det hotel, som vi lige havde forladt.
Bagefter handlede vi også lidt, inden vi kørte tilbage til hytten – hvor vi endelig kunne slappe lidt af, inden det var sovetid.
I går morges tog vi så en rolig dag uden alt for mange planer. Mens vi sad på terrassen og nød udsigten, kom der først en masse køer lige forbi. Og lidt senere kom der også heste helt hen til hytten – så vi kunne klappe dem og fodre dem med skralder fra den kæmpe vandmelon, som vi havde købt på vejen hertil.
Lidt senere gik vi ned til byen, hvor vi spiste frokost på en restaurant. Og efter vi også havde handlet lidt, gik vi tilbage igen.
Om eftermiddagen gik Vilde, mor og jeg ud for at plukke blomster. Her mødte vi også et sødt og meget tamt æsel, der meget gerne ville klappes. Ved et uheld fik den dog også trådt på min fod. Men heldigvis var det ikke så slemt.
Bagefter slappede vi lidt af med iPads. Og senere spillede vi også kortspil alle fire, inden det var tid til at sove.
I dag var det så slut med afslapningen – for her skulle vi på vandretur til en kirke, der ligger 400 meter oppe over byen.
Så efter vi havde spist kopnudler til morgenmad, kørte vi ned til byen – hvor vi købte lidt forsyninger til turen. Og herfra startede vi så også turen op mod kirken.
Det var en flot tur i smuk natur – med vandløb og sneklædte bjergtoppe i baggrunden. Men det var også en ret hård tur.
Efter godt to timer nåede vi dog endelig kirken – hvorfra vi kunne nyde den flotte udsigt ud over byen. Og vi var også inde i den, inden vi gik nedad igen.
På vejen spiste vi en chokoladebar på en eng, hvorfra der var den flotteste udsigt ud over bjergene. Og efter en times tid var vi nede igen.
Her spiste vi frokost på samme restaurant som dagen før. Og efter vi også havde handlet lidt til i morgen, kunne vi endelig køre tilbage til vores hytte.
Det var dejligt at komme tilbage og kunne slappe lidt af efter en hård tur. Desværre har jeg også haft lidt ondt i hovedet.
Så det bliver tidelig sengetid i dag. For i morgen skal vi åbenbart på endnu en vandretur.