Hjem fra Mexico

Efter at have rejst rundt i Mexico i lidt over tre uger er hverdagen nu startet igen – hvor jeg har været tilbage i skole i lidt mere end en uge.

Tirsdag for tre uger siden befandt vi os dog stadig Mexico – nærmere betegnet i vores lejede hus lidt uden for Mahahual.

Her startede vi dagen med at bage pandekager, som vi spiste til morgenmad, inden jeg var ude at sejle en tur med Vilde og mor i kajak. Senere spillede vi alle fire kort. Og om aftenen kiggede vi på stjerner fra tagterrassen, inden det var sovetid.

Næste dag var det så tid til at komme vurdere. Så efter vi havde nydt en solopgang ved stranden, fik vi pakket vores ting og kørte ind til selve Mahahul, hvor vi spiste morgenmad.

Herfra kørte vi en times tid til Bacalar, hvor vi havde lejet et hus lige ned til søen. Efter at have checket ind, spillede Vilde og jeg lidt iPad, inden vi gik ud for at kigge på byen.

Her fik vi først lidt at drikke på en bar ved søen. Og bagefter fandt vi en burgerbar, hvor vi fik burger og milkshake. Her mødte vi også to danske børn på to og fem år, som rigtig gerne ville snakke.

Tilbage i huset igen brugte vi lidt tid på skolearbejde. Og bagefter kunne vi også sidde lidt med vores iPads, inden det var sovetid.

Næste dag startede jeg med en morgendukkert i søen sammen med mor. Og bagefter kørte vi ind til Bacalar centrum for at spise morgenmad på en restaurant. Og så fik vi også handlet lidt på tilbagevejen.

Resten af dagen blev brugt ved huset, hvor jeg fik lavet lidt dansk og matematik. Og så var vi også både ude at svømme og ro i kajak. Om aftenen spiste vi aftensmad på en restaurant i nærheden – hvor vi fik rigtig god mad.

Om fredagen var Vilde og jeg også i vandet om morgenen sammen med mor. Og bagefter kørte vi til en cenote tæt på Bacalar, hvor vi spiste morgenmad – inden vi tog tilbage til byen igen.

Resten af dagen blev brugt på en restaurant ved søen, hvor vi badede, spiste kage og drak drinks – og også spiste aftensmad, inden vi tog hjem for at slappe lidt af inden sovetid.

Næste dag var vi tidligt oppe. Og efter at have spist morgenmad på en restaurant i byen, kørte vi til en lagune i nærheden. Her lejede vi to kajakker – og så sejlede jeg af sted sammen med far, mens Vilde sejlede med mor.

På turen kom vi forbi et sted, hvor der var meget kraftig strøm – så vi skulle kæmpe alt hvad vi kunne for at komme fremad. Til gengæld kunne vi så senere bade i det meget blå vand.

Efter at have afleveret kajakkerne, kørte vi tilbage til stedet med den kraftige strøm. Her fik vi først lidt at drikke, inden vi hoppede i vandet.

Og så kunne vi ellers bade lade os flyde med strømmen, gå op i den anden ende – og derefter starte forfra. Og da vi blev trætte af det, lagde Vilde og jeg os i nogle hængekøjer i vandet.

Vi var der nogle timer, inden vi kørte hjem for at klæde om. Og så blev aftensmaden spist på samme restaurant som dagen før.

Søndag morgen var vi så tidligt oppe for at se solopgangen over søen – og efterfølgende bade lidt. Og så fik vi pakket vores ting, inden vi kørte mod lufthavnen i nærheden.

Her afleverede vi vores lejebil, checkede ind – og satte os så til at vente. Og så kunne vi endelig flyve mod Mexico City – hvor vi landede med en times forsinkelse.

Efter at vi havde fået vores bagage, kørte vi med taxa mod vores hotel – hvilket tog rigtig lang tid, for der var meget trafik. Men endelig kunne vi checke ind i vores lejlighed – hvor vi havde to soveværelser, to badeværelser og en stue med køkken.

Aftensmaden blev spist på en argentinsk restaurant, hvor vi fik noget lækkert kød. Og efter at have handlet lidt snack, tog vi tilbage til lejligheden for at se MGP.

Dagen efter vågnede jeg tidligt – så der var tid til at spille iPad, inden vi skulle spise morgenmad på hotellet. Den var dog ret kedelig. Så det blev sidste gang, at vi valgte den.

Bagefter gik vi en tur ud i byen, hvor vi fik lidt hurtig mad på McDonald’s. Og så var det blevet tid til at shoppe på et lokalt souvenirmarked.

Desværre var de fleste af varer kedelige, masseproducerede ting. Men Vilde og jeg fandt da et par ringe af perler, som vi købt.

På vejen tilbage til hotellet fik vi set en del af byen – og ikke mindst spist en lækker is på en isbar. Og så sluttede vi dagen ved poolen på terrassen. Desværre lå den i skygge og var ret kold, så det var godt, at jeg er vant til at vinterbade.

Aftensmaden blev spist på et pizzeria, hvor jeg fik en lækker pastaret. Og så sluttede vi dagen af med at se et gammelt afsnit X-Factor.

Om tirsdagen vågnede jeg igen tidligt – og kunne spille iPad. Senere gik vi ud for at kigge på byen – hvor vi startede med morgenmad på en restaurant.

Bagefter gik vi til en kæmpe park, hvor der lå et stort slot med en flot udsigt. Herfra gik turen videre til byens nationalmuseum, hvor der var en række gamle (med også lidt kedelige) ting.

Turen tilbage mod hotellet gik langs en meget trafikkeret vej. Og så spiste jeg endnu en gang pasta på en restaurant tæt ved hotellet – inden vi sluttede en meget lang dag (med en meget lang gåtur) af med X-Factor.

Dagen efter skulle vi se Frida Kahlos hus. Så derfor startede vi med at se lidt om hende på Youtube, inden vi gik af sted.

Første stop var morgenmad på en restaurant i nærheden, inden vi tog metroen mod huset – der nu er museum. Og efter endnu en gåtur, var vi fremme.

Vi havde købt vores billetter online på forhånd. Og da der var en time til, at vi kunne bruge dem, gik vi lidt rundt på et marked i nærheden først.

Selve museet bestod først af en række mallerier, og derefter Frida Kahlos værelser – som køkken, soveværelse og atelier. Så det var faktisk nogenlunde spændende.

Da vi skulle tilbage, ville mor og far gå for at få set lidt af byen. Det var en gåtur på 8 kilometer, så Vilde og jeg brokkede os en smule over den beslutning. Det hjalp dog, at vi fik en milkshake på vejen på en Starbucks.

Aftensmaden blev endnu engang spist tæt ved hotellet. Og bagefter så vi det første X-Factor liveshow, inden det var sovetid.

Torsdag havde vi så sidste hele dag i Mexico City. Så efter at have spist pandekager til morgenmad på en restaurant i nærheden, gik vi til byens historiske bydel.

Her var vi først på en kæmpe plads, hvor vi købte nogle flotte krystaller til omkring tre kroner stykket. Og bagefter var vi inde i en stor katedral, inden vi gik lidt rundt i området – og var blandt andet på et marked med rigtig mange mennesker.

Turen sluttede på tagterrassen på et fint hotel. Her fik vi nogle lækre drinks og kunne nyde udsigten ud over pladsen.

Det var efterhånden blevet aften, så der var rigtig mange mennesker på gaden – og en rigtig god stemning. Blandt andet blev der spillet livemusik flere steder, som folk spontant begyndte at danse til.

Efter endnu en lang dag, hvor vi havde gået meget, ville vi bare have lidt hurtig mad. Så derfor spiste vi på samme pizzeria som et par dage tidligere. Og så var det ellers hjem for at sove.

Om fredagen var det så blevet tid til at forlade Mexico City – og rejse mod Danmark. Vi havde dog først en flyafgang om aftenen, så der var en hel dag, som vi skulle få til at gå.

Så efter at have pakket vores ting og checket ud klokken 12, gik vi ud for at handle lidt slik til Rosa og Anna, som havde passet Charlie imens, vi var væk. Derefter spiste vi pasta på samme restaurant, som vi havde spist før. Og vi fik også en is på isbaren fra tidligere.

Bagefter slappede vi af lidt tid på hotellets tagterrasse – hvor vi dog desværre ikke kunne bade, da vi ikke kunne komme i bad. Og så klokken 17 var det tid til at køre mod lufthavnen.

Her var der igen meget trafik. Men vi kom frem og fik checket ind – hvorefter vi fik lidt travlt med at bruge de sidste pesos på slik og lidt drikke til flyveturen. Og så kunne vi endelig sætte os ind i flyet.

I flyet nåede vi så at sidde i halvanden time, inden vi endelig lettede. Så det blev kun til en smule lydbog og en sen aftensmad, inden jeg lagde mig til at sove.

Det lykkedes mig at sove i godt fem timer. Og efter yderligere et par timers flyvning landede vi i Paris – ret meget forsinket. Derfor måtte vi også drøne igennem lufthavnen – hvor vi også skulle med tog til en anden terminal, vise pas to gange og igennem et sikkerhedstjek.

Men vi nåede frem til vores fly i tide. Og efter yderligere to timers flyvning landede vi i København. Her sluttede vi turen, som vi startede – nemlig med en shake fra Joe & the Juice. Og efter også at have hentet vores bagage, kunne vi køre med taxa det sidste stykke hjem til Frederiksberg.

Hjemme igen var det første, som vi gjorde, at sige hej til Charlie – som Rosa og Anna heldigvis havde passet godt. Og bagefter kunne vi så tage sko af og lægge vores rygsæk.

Senere spiste vi thaimad og så X-Factor fra dagen før. Og så lagde vi os til at sove klokken 22 – hvilket lykkedes ret fint, selvom klokken egentlig kun var 15 mexicansk tid.

Efter morgenmaden om søndagen fik jeg skiftet Charlies bur. Senere kom Rosa forbi for at få de gaver, som vi havde købt til hende og Anna som tak for hjælpen. Og så spillede vi iPad sammen med Vilde.

Om aftenen var jeg endnu engang ordentlig tid i seng. Men denne gang havde jeg noget sværere ved at falde i søvn.

Derfor var jeg også ret træt, da jeg blev vækket mandag morgen – og skulle i skole. Men det var nu også dejligt at se alle de andre. Og efter skole var jeg i centret med Marie-Louise.

Tirsdag tog jeg direkte hjem for at slappe af efter skole. Og om onsdagen var jeg hjemme hos Marie-Louise – hvorfra jeg tog direkte til FDF.

Om torsdagen var jeg i centret med de fleste af pigerne fra klassen. Og fredag stod den så på fredagshygge med X-Factor og slik.

Her i weekenden har jeg været to gange i svømmehallen. Lørdag spurgte Rosa mig, om jeg ville med i DGI-byen. Og så kunne jeg lige nå hjem, inden vi tog direkte videre til fødselsdag hos Henrik og Janne.

Her fik vi boller og flere forskellige slags kage. Og senere serverede de også aftensmad, inden vi tog hjem igen – og kom lidt sent i seng.

I forgårs kørte mor så Vilde, Rosa, Jolie og mig til en svømmehal på Amager – hvor vi selv badede, inden mor kørte os hjem igen. Og så blev resten af eftermiddagen brugt på at spille iPad online med Rosa.

I går var jeg så i skole. Og da jeg kom hjem, fik jeg lov til at bage boller. Desværre begyndte jeg så også at føle mig småsløj. Så jeg var tidligt i seng.

Her til morgen vågnede jeg så tidligt – men ondt i hovedet og ondt i øjnene. Så derfor har jeg også været hjemme hele dagen – hvor jeg har ligget i min seng det meste af tiden og har hørt lydbog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *