Efter en måned rundt i bil i Østeuropa er ferie nu slut – og vi er hjemme igen i Danmark.
Mens den første del af ferien hovedsageligt havde bestået af kultur og natur, var der mere tid til at slappe af i den sidste del. For fredag for tre uger siden kørte vi mod Montenegro – og derved også mod havet.
Turen tog ret lang tid, fordi der først var lang ventetid på grænsen mellem Albanien og Montenegro. Og bagefter var der meget trafik på vejene ved kysten. Men til sidst var vi endelig fremme ved vores hotel, hvor vi fik to store soveværelser – og ikke mindst en fantastisk udsigt ud over havet.
Så efter at vi havde spist frokost, badede vi først i havet lige neden for vores hotel. Og bagefter prøvede vi hotellets lille tag-pool, inden vi brugte den sidste af dagen på værelset, hvor vi slappede af efter en lang tur.
Efter morgenmaden næste dag stod den på ren afslapning. Her lagde vi os ved havet – på en liggestol-seng, hvor der var masser af plads til at tegne på sten, løse krydsogtværs osv. Og naturligvis også masser af badning.
Vi var der hele dagen. Og efter et bad gik vi en længere gåtur, inden vi spiste aftensmad på hotellets restaurant – der var meget fin (og dyr). Faktisk så fin at vores portion pasta var så lille, at vi bagefter måtte spise et pizzastykke et andet sted for at blive mætte.
Desværre var det ret dårligt vejr næste dag. Alligevel prøvede vi at lægge os samme sted som dagen før. Men selvom man kunne søge lidt ly i de store senge, så måtte vi til sidst give op – og gå tilbage til vores værelse. Her var vi nogle timer, inden vejret blev godt nok til, at vi kunne gå ud for at spise aftensmad. Og så sluttede dagen af med, at Vilde og jeg fik en aftenbadetur.
Om mandagen skulle vi så videre. Så efter at have pakket bilen i kraftig regn, kørte vi et kort stykke til en færge, der skulle sejle os over på den anden side af en fjord. Heldigvis tog turen kun 10 minutter, inden vi kunne køre videre.
Det næste stykke var der rigtig meget trafik. Og på grænsen til Bosnien-Hercegovina måtte vi vente rigtig lang tid, fordi vi skulle tegne en eller anden bilforsikring. Men endelig kunne vi køre det sidste stykke mod Mostar – og høre lydbog på vejen.
I Mostar skulle vi bo på et lille hotel. Og efter at vi havde slappet lidt af på værelset, gik vi ud for at kigge på byen – hvor der var rigtig mange turister. Vi spiste også aftensmad på en restaurant, inden vi gik hjem igen for at sove.
Dagen efter gik vi så over den berømte bro i Mostar til den anden side, hvor der var masser af souvenir-butikker. Her var vi også oppe i et højt tårn i en moske – hvorfra der var en fantastisk udsigt. Frokosten bagefter var dog ikke helt så fantastisk. Vores pizza var ok. Men mors og fars mad var virkelig dårlig.
Senere satte vi os ved en bar ved floden, hvor vi fik lidt at drikke – mens vi kunne se nogle af de lokale springe ud fra den høje bro og ned i floden – efter at have samlet penge ind hos turisterne.
Efter en tur tilbage på værelset med vores nyindkøbte souvenir, gik vi ud igen for at få lidt at spise. Og så var det sovetid.
Onsdag kørte vi så igen videre mod Kroatien. Heldigvis var det en kort køretur. Og da der samtidig var kort ventetid ved grænsen og ikke så meget trafik (før til sidst), var vi hurtigt fremme ved vores hotel, hvor vores værelse heldigvis også var klar kort efter.
Vi spiste lidt frokost på hotellet. Og bagefter gik vi ned til stranden for at bade i det krystalklare vand. Senere var vi også en tur i hotellets pool, før vi gik op på vores værelse for at få et bad.
Om aftenen gik vi først en lang tur langs vandet, inden vi satte os med hvert vores pizzastykke. Og inden vi gik hjem igen, fik Vilde og jeg også lov til at købe hver vores badeluftmadras.
Og luftmadrasserne blev der rig lejlighed til at bruge de næste dage. For efter morgenmaden gik vi ned til stranden, hvor vi lejede nogle liggestole. Vilde og jeg var dog mere ude i vandet end på stranden. Det betød også, at vi efter en lang dag i solen var blevet godt røde, da vi om aftenen kom op på vores værelse.
Derfor havde vi også badebluser på næste dag, da vi igen var ved stranden. Til at starte med var det dog ikke rigtig nødvendigt. For der blev det regnvejr.
Men efter vi havde været tilbage på værelset lidt, klarede det heldigvis op. Så her gik vi til en anden strand, hvor der var en kæmpe, oppustelig legeplads ude i vandet, som Vilde og jeg fik lov til at prøve. Bagefter var vi på stranden resten af dagen. Og om aftenen spiste vi på en restaurant.
Næste dag stod den igen på afslapning på stranden og i vandet – kun afbrudt af en tur på vandcykel. På den var der en rutsjebane, så man kunne rutsje direkte ned i vandet.
Efter en tur i poolen og et efterfølgende bad, gik vi ud i byen for at spise på en restaurant – hvor vi fik en lækker ret med laks og pasta. Og så var det sovetid.
Søndag var så sidste dag i Kroatien. Den blev derfor tilbragt på stranden det meste af dagen – efterfulgt af en kort tur i hotellets pool. Og om aftenen spiste vi så på samme restaurant som dagen før – hvor vi også fik præcis de samme retter.
I mandags pakkede vi så bilen og kørte videre mod Slovenien. Det blev en lang tur med kun få stop. Men i det mindste var der hverken meget trafik eller ventetid ved grænsen. Så sidst på eftermiddagen var vi fremme ved vores hytte i bjergene.
Her pakkede vi vores bil ud og kørte derefter af sted til en restaurant i nærheden – hvor den stod på grillet mad og tyrolermusik i radioen.
Efter en rolig morgen næste dag kørte vi til en nærliggende sø – igennem mange sving i bjergene. Men også med en flot udsigt undervejs. Desværre var der så mange turister ved søen, at vi ikke kunne få en parkeringsplads.
Så i stedet kørte vi til en restaurant i en anden by, hvor vi spiste pizza til frokost. Og bagefter var vi i supermarkedet for at handle. Resten af dagen blev brugt på at forberede fars fødselsdag næste dag – uden at far fandt ud af hvad vi lavede.
Aftensmaden bestående af pasta og tomatsovs blev spist på et tæppe uden for hytten. Og derefter var det sovetid.
I onsdags havde far så fødselsdag. Her ”vækkede” vi ham (selvom han nok var vågen) med hjemmelavede flag og sang. Og bagefter havde Vilde og jeg lavet en skattejagt til ham, hvor han skulle svare på quizspørgsmål og gåder, lave huskeleg og sammensætte ord for at finde de gaver, som nogle pirater havde stjålet om natten.
Selvom far ikke havde så meget styr på de kongelige, lykkedes det ham at finde gaverne – blandt andet et fint kort, som jeg havde skrevet, og det slik, som jeg havde købt i supermarkedet dagen før.
Efter morgenmaden kørte vi til den berømte sø i Bled – hvor vi efter noget besvær fandt en parkeringsplads. Her tog vi en rotur på søen ud til en kirke på en ø midt i søen. Bagefter sejlede vi ind til land, hvorfra mor og jeg så svømmede tilbage til øen – hvilket var en ret hård tur. Derefter gik turen tilbage igen – hvor jeg også fik lov til at ro båden.
Da vi kom hjem igen, havde Vilde og jeg vandkamp udenfor. Og bagefter spiste vi hjemmelavet mad ved hytten. Så det blev lidt sent, inden vi kom i seng.
Desværre skulle vi allerede næste dag sætte kurs mod Danmark – med en overnatning i Tyskland. Det blev en meget lang tur gennem Slovenien, Østrig og Tyskland – med masser af trafik. Heldigvis havde jeg nogle gode lydbøger, som jeg kunne høre på vejen.
Efter næsten 10 timers kørsel var vi så fremme ved vores hotel ved 20-tiden. Her fik vi lov til at lege lidt på hotellets legeplads, inden det var sovetid efter en lang dag.
Fredag skulle vi så køre det sidste stykke hjem. Google Maps sagde 3,5 timer til færgen. Men på grund af meget trafik – og derfor også alternative landeveje i stedet for motorvej, tog turen næste fem timer.
Fremme ved færgen handlede vi lidt i grænsebutikken, inden vi kørte mod havnen, hvor vi skulle med en færge klokken 17.
Da vi kom frem, fik vi så at vide, at vores færge var aflyst – og vi derfor først kunne komme med klokken 19.15. Senere viste det sig så, at den færge var en time forsinket. Men endelig klokken 20.30 kunne vi sejle mod Danmark – 3,5 timer senere end planlagt.
På færgen fik vi lidt at spise og handlede en smule. Og da vi kom i land igen klokken 22.30, faldt Vilde og jeg hurtigt i søvn i bilen – og sov til vi var hjemme omkring midnat.
I forgårs vågnede jeg så klokken 7, fordi jeg skulle tisse. Men helt usædvanligt gik jeg faktisk i seng igen og sov lidt videre – noget jeg ellers aldrig gør.
Klokken 11 havde Vilde og jeg så en svømmehalsaftale med med Asta, Nomi og Astas mor. Og da vi var hjemme igen, skulle vi direkte videre til Rosas fødselsdag.
Hende legede jeg så med resten af dagen. Og om aftenen inviterede Rie og Peter os alle sammen til flæskestegssandwich. Så det blev igen ret sent, inden vi var i seng.
Derfor stod den sidste dag i sommerferien i går også først og fremmest på afslapning – hvor jeg legede lidt med Rosa om eftermiddagen. Og til aften fik både Rosa og Anne lov til at spise med. Bagefter var det sengetid – for en gang skyld i god tid.
Nu er sommerferien så slut – og det er tilbage i skole igen.