Så er sommerferien med mor, far og Vilde for alvor gået i gang. Og de seneste to uger har vi drønet i bil ned igennem Europa og rundt i Balkan-landene.
Dagen inden vi skulle af sted, havde mor og far travlt med at få pakket. Så det passede dem vist fint, at jeg var hos Sofia hele dagen – og først kom hjem til aftensmad.
Tirsdag for to uger siden lukkede vi så lejligheden ned og kørte af sted ved middagstid mod Gedser – hvorfra vi sejlede til Tyskland. Her kørte vi et par timer mere, inden vi overnattede på et hotel et sted syd for Berlin.
Næste morgen gik vi en kort tur ved hotellet, inden vi kørte videre sydpå i Tyskland, igennem Tjekkiet og til Slovakiet – kun med et par enkelte, korte stop. Og efter en lang dag med masser af vejarbejde, nåede vi frem til Bratislava først på aftenen.
Her spiste vi aftensmad på hotellet, og bagefter var det sovetid. Jeg havde dog netop fået en rokketand. Og selvom den sad ret godt fast til at starte med, lykkedes det mig alligevel at få hevet den ud, inden jeg sov – hvilket sjovt nok tit er det tidspunkt, hvor jeg hiver tænder ud. Til gengæld var der så også ret meget blod.
Efter morgenmaden gik vi en tur rundt i byen – først til et slot og bagefter til den gamle bydel, hvor vi spiste is og frokost. Og så var det tilbage på hotellet, hvor vi nåede at se rejsevideo fra vores vinterrejse, inden vi skulle sove.
Om fredagen kørte vi så videre mod Ungarn efter morgenmaden. Og heldigvis var det ikke en nær så lang tur. Derfor var der også tid til et stop og frokostspisning i en by i nærheden af den næste overnatning.
I Ungarn skulle vi bo i en trekantet hytte, hvor Vilde og jeg sov ovenpå – mens mor og far sov nedenunder.
Hytten lå ved en sø, så mor, Vilde og jeg tog en badetur, inden vi alle fire kørte af sted for at handle – hvor Vilde og jeg heldigvis fik lov til at vente i bilen. Og på vejen hjem spiste vi en burger – inden det igen var sovetid.
Næste morgen var det desværre regnvejr. Så jeg tog med mor af sted for at handle. Og efter endnu en badetur, hyggede vi lidt indenfor. Om eftermiddagen blev det så bedre vejr, så vi gik en længere tur til en lokal landsby, hvor vi spiste aftensmad på en restaurant ved søen.
Søndag startede vi med at spise morgenmad på terrassen. Og bagefter spillede vi bordfodbold og bordtennis.
Heldigvis var vejret blevet bedre. Så efter frokost gik vi ned til søen, hvor vi kunne låne kajakker og paddle boards.Og der var ingen tvivl om, at paddle boards var det sjoveste – og jeg blev efterhånden også ret god til at holde balancen.
Efter padling og en god svømmetur gik vi tilbage til hytten, hvor vi spiste hjemmelavet aftensmad, inden vi skulle sove.
Mandag i sidste uge kørte vi så videre mod Serbien. Det blev endnu en lang tur, hvor vi dog havde et længere picnic-stop i mellem en majsmark og en solsikkemark.
Vores næste overnatning var et farm-house langt ude på landet, hvor vi først var fremme omkring klokken 20.30. Så efter lidt at drikke var det sovetid.
Næste morgen brugte vi så på at gå rundt og kigge lidt på alle bondegårdsdyrene – der bestod af heste, grise, høns og ikke mindst både en sød hund og nogle søde (men lidt sky) katte.
Bagefter tog vi på cykeltur i området. Cyklerne var dog ikke særligt gode. Og da det samtidig var ret bakket, måtte vi trække en del.
Om eftermiddagen kørte vi til den nærmeste, større by (der dog ikke var specielt stor), hvor vi hævede pengene. Og bagefter spiste vi på en meget lokal restaurant, hvor tjeneren kun snakkede lidt tysk (og intet engelsk). Men maden var god.
Turen sluttede med en tur til en lille sø – med meget koldt vand. Både mor og jeg fik dog badet et par gange, inden vi kørte hjemad igen – med et isstop på vejen. Resten af dagen slappede vi af på værelset. Og vi nåede også at sige godnat til dyrene, inden vi skulle sove.
Dagen efter kørte vi igen af sted på tur. Første stop var et vandfald, der var ok flot – men hvor man ikke kunne bade. Bagefter kørte vi til et kæmpe hulesystem med drypsten – der var meget imponerende. Efter frokost i en større by, stoppede vi ved et gammelt kloster – inden vi kørte tilbage igen.
Om aftenen tilbød ejeren at vi kunne få lov til at ride på en kæmpe hest. Vilde og jeg blev trukket rundt, mens mor og far selv fik lov til at ride på hesten. Den var heldigvis sød og meget rolig.
I torsdags skulle vi så igen videre – denne gang mod Skopje i Makedonien. Heldigvis var det en kortere tur. Og selvom der var ret meget kø ved grænsen, var vi hurtigt fremme i Skopje – og ifølge GPS’en kun to minutter fra vores hotel. Her var der så til gengæld vejarbejde, der forsinkede os ret meget.
Efter vi havde fået vores værelse, fandt vi en restaurant i nærheden, hvor jeg fik en lækker bøf. Og lige ved siden af var der et af den slags springvand, som man kan løbe igennem. Vilde og jeg blev ret våde – men det var dejligt i den høje varme.
Næste dag gik vi på tur i byen efter morgenmaden. Først var vi i den gamle bydel og den tyrkiske bazar. Her købte Vilde og jeg hver vores halskæde, hvor vi fik bukket vores navne med noget tykt metaltråd.
Bagefter gik vi op til en borg, der var ret nedslidt og kedelig. Så var det trods at bedre med en is på en restaurant nede i byen igen. Og turen sluttede så med en tur i et shoppingcenter – hvor der dog ikke var meget interessant at finde.
Om aftenen spiste vi aftensmad på samme restaurant som dagen før. Og så sluttede Vilde og jeg med en længere tur i springvandet – hvor vi blev fuldstændig gennemblødte. Inden vi skulle sove fik vi så også lige et karbad oveni.
I lørdags gik turen så lidt nordpå igen mod Kosovo, der igen heldigvis var en forholdsvis kort tur – med et længere stop ved grænsen. Her skulle vi bo på et hotel i bjergene.
Da vi var fremme og havde fået vores værelse, spiste vi mad på hotellets restaurant. Og så gik resten af dagen med afslapning på værelset.
Næste morgen tog vi af sted til Peja – der var den nærmeste, større by. Her gik vi lidt rundt og fik en is på en café, inden vi tog tilbage igen og spiste frokost på vores hotelrestaurant. Senere gik vi en kort tur til et vandfald, der lå lige i nærheden.
Dagen efter skulle vi så på en gåtur i bjergene – hvilket først krævede en biltur på en times tid. Gåturen var til en sø, der lå oppe i bjergene – hvilket betød, at vi gik opad hele vejen.
Pludselig blev skyerne mørkere og mørkere. Og inden vi fik set os om, begyndte det at lyne, tordne og regne meget voldsomt – så vandet væltede ned ad stierne. Vi fandt et stort grantræ at søge ly under. Men jeg var nu alligevel ret bange, fordi tordenbragene var lige over os.
Efter en halv times tid klarede vejret heldigvis så meget op, at vi kunne gå det sidste stykke op ad de nu mudrede stier til søen. Desværre var den fyldt med store igler, så vi turde ikke bade.
Turen nedad var næste lige så hård som opad. For der var meget glat – og man skulle derfor hele tiden passe på ikke at falde. Og jeg faldt da også en enkelt gang. Men endelig var vi nede igen, hvor vi så til gengæld kunne spise aftensmad på en restaurant, inden vi kørte tilbage til hotellet.
Dagen sluttede af med, at jeg læste en 19 siders lang historie, som jeg havde skrevet dagen før, op for mor, far og Vilde. Så det blev lidt sent, inden jeg var færdig og vi kunne komme i seng.
Sidste dag i Kosovo brugte vi på en klatrebane – hvilket jo efterhånden er en ferietradition. Først klatrede Vilde, far og jeg på den nemme bane vej jorden, inden vi alle tre bevægede os op på en sværere bane lidt længere oppe.
Bagefter prøvede jeg den endnu engang med far, inden jeg sluttede af på den nemme bane igen med Vilde. Og så fik vi lidt at drikke på en restaurant, inden vi kørte tilbage til hotellet, hvor vi spiste aftensmad.
Mor og far ville gerne endnu en tur til vandfaldet – mens Vilde og jeg fik lov til at blive på værelset. Her skrev vi på en fælleshistorie, som vi læste op for mor og far, inden vi skulle sove.
I går kørte vi så igen videre mod Albanien. Turen var delt op med først en køretur, hvorefter vi skulle ombord på en færge – hvor far skulle bakke bilen ombord. Efter en 2,5 timers sejltur imellem nogle høje bjerge, skulle vi så køre videre det sidste stykke – det første stykke ad nogle meget dårlige veje med masser af huller.
Så det tog rigtig lang tid. Men endelig var vi fremme ved vores hotel, der var meget hyggeligt. Og på hotellets restaurant fik vi en rigtig god pastaret, inden det var sovetid.
I dag har vi gået lidt rundt i byen, hvor vi har kigget på butikker og spist en is. Og eftermiddagen har vi brugt på afslapning her på hotellet.
I morgen går turen så videre til Montenegro – og derefter Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Slovenien og Tyskland – inden vi igen er hjemme om godt to uger.