Efter tre uger i Afrika er vi nu kommet tilbage til hverdagen igen – men heldigvis også tilbage til mine veninder, som jeg savnede ret meget.
Den sidste dag i Stonetown var ude at kigge i byen og ikke mindst se Eid-festen, hvor alle fejrede, at Ramadanen nu var overstået. Der var rigtig mange på gaden, og alle havde deres pæneste tøj på. Det lykkedes mig også at finde nogle gaver til mine veninder – nogle små stenhjerter, der var flot malet.
Tilbage på hotellet fik vi frokost – der ikke var specielt god. Til gengæld fik vi så også en milkshake, mens vi var ved poolen.
Senere gik vi en tur på stranden, hvor der var fyldt med glade mennesker. Og det samme var der også i parken, hvor Vilde og jeg fik en sukkerrør-juice, inden vi skulle spise aftensmad på en restaurant lige ved siden af.
Her satte jeg mig til at tegne – og det var der en lokal dreng, som var meget interesseret i. Derfor fik han også lov til at låne mine tuscher og tegne på mit papir. For at være rigtig flinke, så gav vi ham også nogle farveblyanter, som han måtte beholde.
Desværre troede han også, at han måtte beholde den tusch, som han tegnede med – og mor nænnede ikke at forklare ham, at det ikke var meningen. Det blev jeg rigtig ked af, for det var min næstbedste tusch – og nu havde jeg ikke nogen blå farve. Det hjalp dog lidt, at mor lovede mig en helt ny pakke tuscher, når vi kom hjem til Danmark igen. Og drengen blev da i hvert fald meget glad.
Næste morgen efter morgenmaden var det så tid til at forlade Stonetown og tage videre til en ressort på østsiden af Zanzibar. Vi fik fat i en taxa, og på vejen stoppede vi ved en krydderiplantage.
Først virkede det lidt kedeligt, men det hjalp, da Vilde og jeg hver fik et kræmmerhus lavet af palmeblade, som vi kunne fylde med de krydderi-blade, -blomster og -rødder, som vi så på turen.
Senere var der også en mand, som kravlede op i et meget højt palmetræ for at hente kokosnødder ned til os. Og de lavede også en masse andre ting af flettede palmeblade – kranse, tasker, halskæder og armbånd. Så det blev faktisk en sjov oplevelse.
Da vi kom frem til vores hotel, spiste vi først frokost, inden vores værelse var klar. Her havde vi all inclusive, så vi kunne spise og drikke lige så meget, som vi havde lyst til – bare vi havde vores armbånd på.
Efter vi havde fået vores værelse, var vi ved poolen, hvor jeg bl.a. dykkede efter ”dykkerstave” sammen med en kinesisk dreng – som ikke var nær så god til at dykke som mig. Bagefter slappede vi af på værelset, inden vi skulle spise aftensmad. Det var desværre først fra kl. 19.30 – så jeg var meget træt, da jeg endelig kom i seng.
Næste morgen vågnede jeg kl 6.40, og efter morgenmaden gik vi til poolen. Desværre regnede det lidt – hvilket nu ikke forhindrede mig i at vade alligevel. Efter frokost gad Vilde og jeg ikke rigtig bade mere, så i stedet var vi på værelse med far, hvor vi så Frost – mens mor blev ved poolen.
Inden aftensmaden sad vi lidt ved poolen, hvor vi spillede Uno. Her så vi også den største snegl, som vi nogensinde har set. Da vi endelig var færdige med maden, var klokken blevet 21.30 – så endnu en gang var jeg godt træt.
Den næste dag mindede meget om den forrige. Efter vi havde spist morgenmad, gik mor, Vilde og jeg en tur langt ud i vandet, hvor de var lavvande. Her så vi bl.a. en søpølse, som spyttede blæk ud, da en af de lokale trådte forsigtigt på den. Der var også søpindsvin, som jeg var ret bange for og derfor ikke ville røre.
Bagefter var vi ved poolen, og efter frokost gik vi til en anden pool – da de skulle gøre klar til fest om aftenen ved vores ”normale” pool. Aftensmaden blev derfor også spist ved poolkanten i stedet for i restauranten (som de andre dage). Til sidst var jeg dog så træt, at jeg næsten faldt i søvn midt i desserten.
De næste to formiddage forgik på nogenlunde samme måde. Først spiste vi morgenmad, og derefter var vi ved poolen.
Om eftermiddagen gik vi en gåtur på stranden den ene dag, hvor vi samlede skaller. Og den anden dag var vi igen ude i vandet – denne gang også med far. Her havde jeg vænnet mig til søpindsvinene – men ville dog alligevel ikke holde dem i hånden. Det ville jeg til gengæld godt med de flotte søstjerner, som vi også så.
Så var det tid til afslapning på værelset inden aftensmaden – der den anden aften bød på afrikansk aften med spisning på stranden. Desværre blæste det en del, så det var ikke så hyggeligt, som det kunne have været.
Forrige fredag var så vores sidste dag på Zanzibar. Endnu en gang bød dagen på masser af pool – kun afbrudt af frokost. Sidst på eftermiddagen gik vi en lang tur langs stranden, inden jeg nåede den sidste badetur – kort tid før vi skulle spise aftensmad.
Næste morgen skulle vi så tidligt op for at flyve videre til Nairobi. Efter morgenmaden tog vi en taxa til lufthavnen, hvor vi i første omgang fløj til Mombasa i Kenya. Her havde vi en kort mellemlanding, hvor vi skulle have visum, inden vi fløj videre med samme fly til Nairobi.
I Nairobi fik vi en fat i en taxa, og på vej til vores hotel kunne vi se reklamer for, at USA’s præsident Obama besøgte Nairobi samtidig med os – dog uden at bo på vores hotel.
Frokosten blev spist på hotellets café, hvor jeg fik en club sandwich. Det havde jeg ikke smagt før, men jeg kunne rigtig godt lide den – så det bliver ikke sidste gang, at jeg spiser sådan en. Bagefter var der afslapning på værelset, inden vi for en gang skyld kom lidt tidligt i seng.
Vi skulle dog kun overnatte en enkelt nat i Nairobi, inden vi skulle videre på safari. Så forrige søndag var det igen tidligt op for at nå morgenmaden, inden vi skulle chekke ud fra hotellet.
Her blev vi hentet af vores guide – der viste sig at være rigtig sød. Og det var ret heldigt, for han skulle køre rundt med os de næste fem dage.
På turen til vores næste hotel stoppede vi ved at udsigtspunkt, og henover middag kom vi til vores hotel, hvor vi kunne få vores værelse og spise frokost.
Om eftermiddagen var vi på en sejltur på en nærliggende ø, hvor der var mange fugle. Hvad der var mere spændende var dog, at der også var flodheste i vandet og zebraer på land – og endda et par giraffer.
Tilbage på hotellet igen slappede vi lidt af i deres lounge – med hver sin iPad. Og efter aftensmaden (der igen først var klokken 19.30) skulle vi følges af en vagt – da der godt kunne komme flodheste på stierne efter, at det var blevet mørkt.
Næste morgen fik Vilde og jeg vækket hinanden meget tidligt – men så var vi jo også klar til dagen. Efter morgenmaden kørte vi til en nationalpark halvanden times kørsel væk.
Og her var der rigtig mange forskellige dyr. De næste timer så vi masser af zebraer, bavianer, impalaer, giraffer, vandbukke, bøfler, vortesvin (som Pumba) – og endda også en par strudse. Vi var endda også så heldige at se et næsehorn krydse vejen få meter fra vores bil.
Ud over alle dyrene var vi også ved at udsigtspunkt – hvor der var en blåt og rødt firben. Og lige inden vi skulle spise frokost på et hotel midt i parken, kørte vi forbi en sø, der var fyldt med flamingoer.
Efter frokosten (hvor vi kunne sidde på terrassen og kigge på zebraer) kørte vi først mod udgangen og derefter tilbage mod vores hotel.
På vejen faldt jeg i søvn i bilen, og da vi kom tilbage igen, slappede vi af på værelset. Og efter aftensmaden blev vi så igen fulgt tilbage af flodheste-vagten, så vi ikke mødte nogle flodheste (jeg var dog ikke helt rolig).
Næste morgen vågnede jeg allerede lidt i seks – men mor og far var alligevel oppe og i gang med at pakke. For allerede klokken 7 skulle vi køre mod nationalparken Masai Mara. Den første del af vejen var rigtig fin, men efter en pause og en kort køretur, drejede vi ind på en grusvej.
Og den bumpede vi så af de næste to timer – hvilket da også gjorde, at jeg blev køresyg. Men først og fremmest var det bare kedeligt, og jeg blev da også rigtig utålmodig.
Endelig nåede vi indgangen til Masai Mara – og så blev taget åbnet, så jeg i stedet kunne stå op og kigge på dyrene. Og hvor der i den anden park havde været nogle få zebraer, var der her zebraer og gnuer i tusindvis. Det var et imponerende syn at kunne se dem, så langt øjet rakte.
På vejen til vores hotel, der lå midt i nationalparken, så vi også to geparder, to strudse og rigtig mange giraffer. Og efter 7,5 timers kørsel var vi så endelig ved vores hotel, hvor vi først spiste frokost og bagefter fik anvist det telt, som vi skulle sove i.
Jeg havde troet, at det var et almindeligt telt – men det var det bestemt ikke. Her var på terrasse, senge og almindelig badeværelset. Men teltvæggene var tynde, så man kunne høre alle dyrelydene.
Om eftermiddagen skulle vi ud på endnu en køretur. Lige inden vi kørte, kiggede vi ned på floden, der lå ved siden af hotellet. Og her så vi både flodheste og elefanter – men Vilde og jeg var (som sædvanlig) mere interesseret i det firben, der sad på rækværket.
På eftermiddagsturen så vi, udover alle de andre dyr, også en skildpadde, der stod midt på vejen. Og lidt efter to hanløver og en hunløve. Og da vi kørte tilbage mod hotellet igen, så vi endnu en hunløve.
Efter den lange og bumpede tur på grusvejen og i nationalparken var vi blevet godt støvede. Så derfor skulle vi i bad – noget vi også var de næste dage, hvilket var det værste ved at være på safari. Bagefter var der aftensmad, og så var vi klar til at gå i seng – godt trætte efter en lang dag.
Næste dag stod den så på safari hele dagen – lige fra morgenstunden. Og allerede da vi kun lige var nået udenfor hotellets område, så vi de første giraffer. De stod helt stille og kiggede – lige indtil jeg kom til at nyse. Så galoperede de af sted.
Bagefter kørte vi ned til floden, hvor der stod en masse gnuer. På et eller andet tidspunkt ville de måske krydse floden, men det var umuligt at sige hvornår – og om det overhoved ville ske. Så det ville vi ikke vente på, da vi hellere ville bruge tiden på at se dyr.
De næste timer så vi mange af de samme dyr, som vi allerede havde set. Vi kørte også til grænsen af Tanzania, hvor der var en sten, der markerede grænselinjen. Senere var vi også ved en anden del af floden, hvor en ranger viste os rundt til fods. Her så vi både flodheste i vandet og et par kæmpe krokodiller på den anden side af floden.
Lige inden vi skulle spise frokost, kom vi til et sted, hvor der var hele fem geparder under en busk. Og efter frokosten, der blev spist midt på savannen, kørte vi så den lange tur tilbage mod vores hotel.
Her var vi fremme kl. 16.15 – lige i tide til at vi kunne nå en tur i poolen for sidste gang på vores rejse. Bagefter sad vi på terrassen ved floden, hvor jeg tegnede nogle af de dyr, som vi havde set i løbet af dagen.
Efter aftensmaden fik vi købt lidt slik i souvenirbutikken – og så kunne vi lægge os til at sove. Inden da skulle vi dog lige have vores malariapille – eller ”nix pille” som vi begyndte at kalde den. Og som altid var det Vilde og jeg som huskede på den. Vi var rigtig gode til at minde mor og far om det. Og de var faktisk ret sikre på, at de havde glemt det et par gange, hvis vi ikke havde været så gode til at huske det.
Morgenen efter skulle vi så endnu engang tidligt op – og foran os ventede en lang køretur tilbage til Nairobi. Først skulle vi dog lige igennem nationalparken, hvor vi igen så en masse dyr – inklusiv gribbe (som vi ikke havde set før). Vi fik også set luftballoner lande, efter de havde fløjet rundt over parken.
Lige ved udgangen var der som to dage tidligere masser af zebraer og gnuer – der sprang af sted, når vi kom kørende imod dem midt på vejen.
Inden turen tilbage til Nairobi skulle vi besøge en masai-landsby. Her dansede de for os, og de ville også gerne have, at vi skulle tage billeder sammen med dem. Både Vilde og jeg var dog ret generte, så det blev ikke til så mange fotos.
Da besøget var færdigt, gik turen de næste 2,5 timer ad den bumpede vej – hvorefter vi endelig kom ud af på asfaltvejen. Lidt efter stoppede vi i en by, hvor vi kunne spise frokost. Det meste af maden smagte ikke så godt. Men suppen var god – så den spiste jeg tre portioner af.
Efter frokost skulle vi så ud på endnu en lang køretur, inden vi endelig nåede Nairobi ved aftenstid. Lige inden hotellet røg vi dog ind i en kø, hvor vi holdt stille i et kvarter. Efterhånden var jeg meget utålmodig – og også så træt, at jeg næsten faldt i søvn.
Det lykkedes mig dog at holde mig vågen, og efter lidt over 12 timers tur, var vi endelig på vores hotel. Her kom Vilde og jeg i bad, og lige bagefter blev vi lagt til at sove – hvor jeg faldt i søvn med det samme.
I fredags var det så blevet tid til at rejse tilbage til Danmark. Jeg vågnede allerede klokken 4.50, ved at far og mor rumsterede rundt. Og klokken 5.30 blev vi hentet af vores guide, som kørte os mod lufthavnen.
Lige inden vi nåede lufthavnen, skulle vi alle sammen ud af bilen og igennem et sikkerhedstjek. Og i selve lufthavnen skulle vi stå i kø for at komme ind. Først stod vi i den forkerte (der var for dem med boardingpas), og efter at have stået lidt i en anden, fik vi tjekket vores bagage.
Så skulle vi have vores boardingpas, og efter at have ventet i lang tid, kom vi af med bagagen. Foran os ventede så paskontrollen, hvor der var meget lang kø. Faktisk var der så lang kø, at mor og far blev bange for, at vi ikke kunne nå vores fly – så flere gange måtte vi mase os frem i køen.
Alligevel tog det så lang tid, at vi måtte løbe til gaten for at nå vores fly – troede vi. For vi kunne godt have sparet løbeturen – flyet var nemlig også forsinket.
De næste otte timer flyet var til gengæld stille og rolige. Først brugte jeg et par timer på at sidde og tegne. Og bagefter spillede jeg iPad – kun afbrudt af maden. Søvn blev der til gengæld ikke noget af – til trods for at jeg havde været meget tidligt oppe.
Da vi landede i Amsterdam, var vi stadig forsinkede. Så vi måtte endnu engang løbe igennem lufthavnen for at nå vores fly – der dog også viste sig at være forsinket. Heldigvis tog selve flyveturen ikke så lang tid. Og en del af den brugte jeg på at læse bogen ”Lasse Løve” – som jeg faktisk kunne læse stort set selv (kun med lidt hjælp fra far).
I København fik vi de tre af vores tasker – men den sidste kom ikke. Efter at have ventet længe på den, fandt vi ud af, at de ikke havde nået at få den med flyet fra Amsterdam. Heldigvis var det den taske, som vi bedst kunne undvære.
På grund af forsinkelse og ekstra ventetid på tasker var vi først hjemme klokken 20 dansk tid (21 Kenya-tid) – efter 15,5 timer rejse. Så efter kun 45 minutter senere lå jeg i min seng. Men der havde jeg også været oppe i 17 timer – helt uden at sove.
Til gengæld sov jeg ikke så længe. Allerede klokken 5 næste morgen ville jeg gerne op. Det lykkedes dog far at få mig til at sove videre. Men klokken 6 gik den ikke længere, og klokken 6.20 fik jeg lov til at stå op.
Desværre var ingen af mine veninder fra ejendommen hjemme – selvom jeg lige nåede at hilse på Rosa, inden hun skulle til Fyn. Så i stedet måtte jeg lege med Vilde – hvilket nu også var fint. Vi havde leget rigtig godt på rejsen, og de fortsatte også hjemme, hvor vi bl.a. lavede teater for mor og far.
Søndag var alle til gengæld hjemme igen. Først legede jeg dog med Vilde. Og det hastede ikke specielt meget med at lege med veninderne – så godt legede vi sammen.
Senere var jeg i gården, hvor jeg legede med Olivia og Rosa. Vi var sammen hele dagen – både i gården og hos hinanden, hvor vi spillede Minecraft på hver sin iPad. Og om aftenen grillede vi også sammen.
I forgårs var det så blevet tid til at komme i SFO igen. Lige da jeg kom ind på stuen, mødte jeg de andre piger – inklusiv Ellinor. Og så legede vi sammen alle fire resten af dagen.
Da Rosa blev hentet, kom jeg med hende hjem. Her var vi i gården, hvor der var stillet et badebassin op – inklusiv rutsjebane og sprinkler. Vi spiste også aftensmad i gården, inden jeg meget træt blev lagt i seng.
I går var SFO’en så lukket, da alle lærere og pædagoger fra Frederiksberg var til fællesmøde. Derfor var jeg hjemme med far og Vilde, som også var blevet hjemme fra børnehaven.
Om formiddagen var vi hjemme, og senere var vi ved Soppesøen i Fælledparken sammen med Olivia og Shyam. Her købte vi pizza med, og da vi skulle hjem igen, fik vi også en is. Så det var en god fridag.
Hjemme i gården igen legede vi igen med badebassinet – der var næste lige så sjovt som Soppesøen. Og senere kom Rosa også hjem – hvorefter vi alle tre spillede Minecraft igen.