Så er jeg hjemme igen efter en helt fantastisk tur i Egypten med sol, varme – og masser af opmærksomhed. Jeg har været rigtig sød og glad – det har mor og far i hvert fald blevet ved med at sige. Jeg tror, at de har nydt, at være sammen med mig hele tiden – uden også at skulle klare en masse praktiske ting.
Lad mig lige slå én ting fast først – jeg er ikke mere bange for hverken græs eller fluer.
Fluerne er rigtig sjove (også selvom mor og far vist synes, at de er ret irriterende). Når jeg ser en flue, peger jeg rundt i luften mens jeg siger “bzzz”. Det er rigtig sjovt – og med alle de fluer, der har været på ferien, har jeg rigtig fået øvet mig. Herhjemme er det vist for koldt for dem lige nu, så jeg må vente helt til foråret, før jeg ser dem igen.
Græsset er heller ikke noget problem. Der gik lige et par dage, så havde jeg vænnet mig til det – og så kunne jeg ellers hurtigt tage på udflugt fra terrassen. Så inden mor og far fik set sig om, så var jeg ude af syne. Og jeg bekymrer mig ikke specielt meget om, hvorvidt de følger med eller ej.
Det har været rigtig dejligt at være nede i varmen, hvor jeg har kunnet løbe rundt med bare fødder og næsten ingen tøj på – noget helt andet end at skulle have flyverdragt og støvler på. Det eneste, jeg ikke brød mig om, var solcremen – specielt ikke efter at jeg havde fået den i øjnene en af de første dage.
Dagene gik meget på samme måde. Vi spiste morgenmad, hvorefter vi slappede af på terrassen eller ved stranden. Mor og far var ret glade for stranden, for der kunne de snorkle (på skift) – og det skulle være som at hoppe ned i et akvarium. I mens kunne jeg lege i sandet eller tage en lur. Det bliver sjovt, når jeg er gammel nok til at få en dykkermaske på.
Jeg var nu også i vandet flere gange. Havet var jeg ikke så glade for – men poolen det var et hit. Vandet var dejligt varmt og så lavt, at jeg rigtig kunne tumle rundt. Jeg blev da også rigtig sur, når jeg skulle op igen – det er da lige meget om man kommer til at fryse lidt.
Når det blev tid til aftensmad, fik jeg igen mulighed for at charmere tjenerne. Personligt kunne jeg bedst lide ham manden, som gik rundt og fejede. Men når de andre skar ansigter eller vinkede, så reagerede jeg for det meste. Nogle gange havde jeg dog for travlt med at spise. Der skulle nu heller ikke meget til at underholde dem. Bare jeg vinkede, sagde hej eller vuggede lidt til deres mobiltelefon-musik, så var de helt vilde. Måske det også har noget med min alder at gøre.
En enkelt dag var vi en tur i selve Namaa Bay by. Her købt mor og far nogle fine ting, som nu hænger på mit værelse. Men ellers var der nu ikke så meget spændende at opleve i byen.
Vi holdt jo også nytår i Egypten. Mor og far havde vist ikke regnet med så meget – men det var et stort arrangement, hvor tjenerne var klædt ud. Det var ret sjovt at opleve – men til sidst ville jeg dog gerne sove. Det var bare ikke muligt, for alle havde fået udleveret trut-horn – og en enkelte gruppe syntes det var sjovt at blive ved med at trutte i dem. Det var vist ikke kun mig, som blev irriteret over dem.
Til sidst gik vi udenfor, og så kunne jeg endelig falde i søvn – klokken var også blevet kvarter i ti. Raketterne ved midnat gik jeg dog ikke glip af – for der blev slet ikke skudt nogle af nogle steder i området. Meget, meget mærkeligt.
Hjemturen gik også fint – selvom det var en lang tur. Jeg sov ca. 1½ time, så til sidst var jeg noget utålmodig (men det var mor og far vist også). Heldigvis sad der en sød dreng på ni år foran, som godt gad at snakke. Så gik der tid med det. Jeg tror dog ikke, at vi skal flyve meget længere, før jeg kan få mit eget sæde.
Jeg fik også hilst på Louise (den 4-årige pige fra flyveturen til Egypten) og hendes bror. Vi snakkede både i lufthavnen, på flyet og ved bagagebåndet i København – så det var rigtig hyggeligt. Hun var godt nok sød. Sådan en storesøster vil jeg gerne have (men det kan jo nok ikke rigtig lade sig gøre).
Jeg lærte også et par nye ord på ferien. Det ene var “smage” (udtales “mage”). Jeg fandt dog hurtigt ud af, at ordet “mere” var meget mere effektivt. Det kan man bruge i alle sammenhænge. Man skal bare pege på noget og sige “mere”, så får man det (hvis mor eller far ellers fatter, hvad man peger på).
Der er også to nye tænder på vej – og det mærkelige er, at det er to kindtænder (i overmunden). Man plejer ellers normalt at få alle fortænderne først, så mor og far blev ret overraskede, da de opdagede dem.
Jeg er også blevet rigtig god til trapper – faktisk så god, at jeg kan kravle op på trappestigen derhjemme. Mor og far synes vist ikke det er så god en idé – og jeg faldt da også ned en gang, da jeg missede det sidste trin. Heldigvis var mor klar til at gribe mig.
Nu er jeg så tilbage i den daglige trummerum med vintermørke, kulde og vuggestue. Det bliver spændende, hvordan det bliver. Bl.a. har jeg sovet middagslur to gange de fleste dage – men nu skal jeg tilbage til én. Men mon ikke det går – man skal jo bare være omstillingsparat.