Så blev det endelig jul. Efter have ventet i 24 dage, kunne jeg endelig få mine julegaver. Inden da skulle vi dog lige et smut forbi Henrik, Janne, Linus og Filippa og ønske god jul.
Juleaften holdt vi hos mormor og morfar, hvor også farmor, oldemor, mors faster Julie og mors onkel Jørgen var på besøg – og jeg fik charmeret dem allesammen. Som altid, når vi er ude, opførte jeg mig rigtig pænt – jeg må være meget socialt anlagt.
Til forskel fra sidste jul, så oplevede jeg faktisk lidt af den i år. Jeg nåede at smage julemaden, og fik flere af mine julegaver, inden jeg blev lagt i seng.
Vi overnattede hos mormor og morfar, inden vi skulle hjem og pakke. For i går tog vi til Egypten.
For en gang skyld var det mor og far som vækkede mig – for vi skulle flyve allerede kl. otte. Så vi var tidligt oppe.
Mor og far var vist meget spændt på, hvordan den 5 timer lange flyvetur skulle gå. Men naturligvis var der ikke de store problemer. Jeg græd en smule, da jeg skulle sove (i armene på mor), men det var også det eneste. Til sidst var jeg dog noget utålmodig. Heldigvis sad der en sød pige på fire år foran mig, så det var rigtig hyggeligt.
Vi havde bestilt et familieværelse med havudsigt, men da vi kom derned, havde de kun et almindeligt værelse. Efter far havde brokket sig lidt, fik vi i stedet et deluxe familieværelse med to rum og terrasse lige ud til poolen. Det er godt nok et hit, for så kan jeg selv løbe rundt selv.
De kan vist godt lide små, lyse børn hernede. I hvert fald får jeg en masse opmærksomhed fra personalet. Specielt da de troede, at jeg hed Farida, som er et egyptisk navn. Egentlig ville jeg have rettet dem, men så begyndte de at komme med specielle drikke lavet af is til mig – og så fik de lov til at blive i troen.
Det bedste indtil nu har dog (udover at den kæmpe buffet og at rende rundt med meget lidt tøj) været poolen. Den er kæmpe stor, og heldigvis er der også et område med lavt vand, som jeg kan tumle på. Hvis det stod til mig, så skulle jeg bade hele dagen.
Der er dog også to ting, som jeg ikke er så vild med: fluer og græs. Fluer er sådan nogle små dyr, som flyver rundt og så pludselig sætter sig på én. Dem er jeg lidt bange for.
Men endnu værre er græsset. Jeg bryder mig ikke rigtig om fornemmelsen under føderne. Det er mærkeligt at træde på, så jeg skal holde mor eller far i hånden, når jeg skal gå på det. Mor og far synes nu vist nok det er meget rart, for så bliver jeg på terrassen. Jeg er ellers også begyndt at løbe meget rundt på egen hånd (når jeg får lov).
Heldigvis har vi kun været her en dag – for jeg har ikke travlt med at komme hjem til kulden igen. Der er ikke noget at sige til, at jeg er glad hele tiden.
Jeg har også lært et par nye ting den sidste uges tid. Bl.a. er jeg blevet rigtig god til at spise med gaffel. Nu kan jeg stikke til maden, hvilket er noget nemmere end at skulle balancere med maden på bestikket for ikke at tabe den, når jeg skal have den op til munden.
Jeg har også lært at kravle op på mine små stole derhjemme. Mor og far ser godt nok lidt nervøse ud, når jeg stiller mig op – men det er altså den nemmeste måde at komme til at sidde på.
Trapper er også blevet et hit. Jeg øvede mig på de små trapper hos mormor og morfar juleaften. Og nu kan jeg både kravle op og (baglæns) ned at selv meget lange trapper. Det er godt nok sjovt.
Så jeg bliver mere og mere selvstændig og kan mere og mere selv. Snart kan jeg også selv tage sko på – lige nu øver jeg mig med mors og fars sko.