Rigtig ferie i Caribien

Efter at have rejst en del forskellige steder i Caribien de seneste par uger er vi nu kommet hjem til Danmark igen.

Mandag i forrige uge var vi dog stadig i Surinam – som vi gjorde klar til at forlade. Vi skulle dog først flyve om eftermiddagen. Så da vi havde spist morgenmad og pakket, tog vi til den samme restaurant, som vi havde spist på dagen før.

Bagefter gik vi til en park med en masse palmer, inden vi tog tilbage til hotellet for at hente vores bagage og køre med taxa til lufthavnen.

På vejen blev taxachaufføren pludselig ringet op. Det var hotellet, som havde fundet en mobiltelefon på vores værelse – nemlig min. Jeg var ellers overbevist om, at den lå i min bæltetaske.

Men vi måtte køre tilbage efter den, inden vi igen kørte mod lufthavnen – hvor vi kunne checke ind til endnu et lille fly.

På den fem kvarter lange flyvetur mod Guyana fik Vilde og jeg mulighed for at sidde lige bag piloten – hvilket var ret sjovt.

Da vi landede i Georgetown var vi hurtigt igennem paskontrol og bagageudlevering – og kunne tage en taxa til vores hotel. Og efter check ind spiste vi aftensmad på hotellets restaurant – inden det var sovetid.

Næste dag var det så mors 40 års fødselsdag. Så her ”vækkede” vi hende med sang og flag – selvom hun vist allerede var vågen. Og mens hun var i bad, pyntede vi op og gjorde gaver klar – hvor jeg gav hende et meget fint kort, som jeg selv havde lavet og skrevet på.

Efter morgenmaden kørte vi igen mod lufthavnen – hvorfra vi skulle på en tur til et vandfald. Men på grund af dårligt vejr, var vores fly strandet i en anden lufthavn – og vi var derfor forsinkede. Og efter noget tid fik vi at vide, at vores tur helt var aflyst – hvilket var meget skuffende.

I stedet kørte vi tilbage til hotellet, hvor Vilde og jeg var i poolen i lang tid. Og efter vi havde været i bad og klædt om, spiste vi fødselsdagsmiddag på hotellet.

Dagen efter tog vi en rolig morgen, inden vi gik ud for at kigge lidt på Georgetown. Først spiste vi frokost på en restaurant i nærheden af hotellet. Og bagefter så vi en katedral, der vist nok skulle være verdens højeste træbygning.

Efter også at have været på et lokalt marked fik Vilde og jeg hver en stor is i en isbutik, inden vi tog tilbage til hotellet for at hoppe i poolen. Senere spiste vi aftensmad der. Og så var det sovetid – lidt sent.

Torsdag var det så blevet tid til at flyve mod Barbados. Så efter morgenmad og pakning checkede vi ud klokken 12. Og kort efter kørte vi igen til lufthavnen.

Vi fløj før tid – og efter knap to timer landede vi på Barbados – hvor paskontrol og bagageafhentning hurtigt var klaret. Til gengæld kom den bil ikke, som vi havde booket igennem hotellet. Så i stedet måtte vi tage en taxa.

Efter en meget langsommelig check ind på hotellet kunne vi endelig få vores værelse. Og bagefter var det så tid til aftensmad med lækre drinks – begge dele all-inclusive (hvilket vi rigeligt fik udnyttet de næste par dage).

Næsten morgen efter morgenmaden gik vi så til stranden – hvor det desværre var lidt gråvejr (med enkelte dryp). Det forhindrede os dog ikke i at få et par lækre frugtdrinks – og bade en masse.

Frokosten blev også spist på hotellet. Og derefter stod den på mere strand, drinks og badning, inden vi gik op for at få et bad og klæde om – inden vi skulle gå til et lokalt fredagsmarked.

Her var der en del boder med souvenir – samt en masse boder med stegt fisk. Vi nøjedes dog med at drikke lidt, inden vi gik tilbage til hotellet.

For til aftensmad skulle vi have Valentine-middag – hvor der var pyntet ekstra op. Det bedste var dog en chokoladefontæne med blandt andet skumfiduser.

Den efterfølgende dag gik nogenlunde på samme måde. Her var vi også på stranden hele dagen – hvor vi også lånte nogle bodyboards, så vi kunne surfe på bølgerne. Og efter en tur i hotellets pool, stod den på aftensmad – med efterfølgende sovning.

Og igen dagen efter var der ikke den store forskel – bortset fra lidt bedre vejr, så vi blev lidt røde. Igen masser af strand, badning og drinks – derefter pool og omklædning inden aftenmad og sengetid.

Mandag i sidste uge var det så blevet tid til at flyve videre mod Jamaica. Men da vi først skulle flyve om aftenen, havde vi hele dagen på hotellet.

Så vi spiste morgenmad, pakkede og checkede ud. Der var dog ikke rigtig liggestole til os alle fire på stranden. Så i stedet lagde vi os ved poolen denne dag – hvor der var plads til os alle fire.

Om eftermiddagen fik vi så et bad, klædte om og hentede vores bagage for at tage til lufthavnen. Her checkede vi ind og kom igennem sikkerhedskontrollen. Og efter lidt ventetid gik vi ombord på flyet mod Jamaica.

Flyveturen tog godt tre timer. Men det lagde jeg ikke så meget mærke til. For jeg sov nærmest allerede, inden at vi lettede – og vågnede først da vi nåede Kingston. Herfra ventede der så yderligere en køretur på tre timer – hvor jeg igen sov det meste af tiden.

Klokken 2 om natten (klokken 3 Barbados-tid) var vi så endelig fremme ved vores hotel – hvor jeg igen hurtigt sov videre.

Næste morgen sov vi længe. Og bagefter spiste vi morgenmad på hotellet – der bestod af toastbrød og te – hvilket var noget af en kontrast til hotellet på Barbados.

Senere gik vi en tur rundt i den lille by – og fandt også en hyggelig restaurant ved vandet. Her fik jeg så en lækker pizza, inden vi gik tilbage igen.

Resten af dagen brugte vi på en tur i poolen og efterfølgende skolearbejde. Og da vi havde set solen gå ned, stod den på endnu en gang skolearbejde, inden det var sovetid.

Næste morgen gik Vilde, mor og jeg en tur langs stranden for at samle skaller – efterfulgt af en tur i poolen. Og om eftermiddagen gik vi så langs stranden til en restaurant, som vi havde fået anbefalet.

Desværre var strømmen gået. Så i stedet blev det restauranten fra dagen før – hvor jeg igen fik den lækre pizza. Tilbage på hotellet fik jeg læst lidt. Og så var det blevet sovetid igen.

På Barbados havde vi ikke fået lavet så meget skolearbejde. Så derfor satte vi hele næste formiddag af til at få lavet matematik og læst.

Senere kunne vi så slappe af med en tur i poolen, før vi gik til den samme restaurant som de to andre dage – og spiste den samme pizza. Derefter var det hjem for at sove.

I fredags skulle vi så videre til et andet hotel på Jamaica – hvilket krævede en køretur på to timer. Da vi kom frem, var vores værelse ikke klar. Så i stedet brugte vi tiden på at spise frokost på hotellets restaurant – hvor mor og far igen havde bestilt all-inclusive (med flere lækre drinks).

Da vi havde spist og fået vores værelse, gik vi ned til ”stranden” – der bestod af klipper i stedet for sand. Men det gjorde ikke så meget, for i stedet kunne man springe ud fra klipperne og ned i vandet – hvilket var rigtig sjovt.

Det var dog lidt en udfordring at komme op igen. For der var en del bølger. Og rundt omkring stigen op ad vandet sad der mange søpindsvin. Så det krævede lidt timing at ramme den rigtige bølge og få fat på stigen.

Efter vi havde set solnedgang, klædte vi om og gik tilbage på hotellets restaurant for at spise aftensmad – hvor Vilde og jeg fik en lækker pastaret. Og så var det sovetid – lidt sent.

Næste morgen efter morgenmaden startede vi igen ved klipperne – med flere udspring. Og efter frokost var vi så i hotellets kæmpe, lækre pool – hvor vi kunne flyde rundt på kæmpe badedyr.

Vi fik også spillet lidt bordtennis, inden vi sluttede dagen med endnu en solnedgang og aftensmad på hotellets restaurant.

Dagen efter foregik på nogenlunde samme måde. Først morgenmad og derefter en tur i poolen. Så lidt badning fra klipperne inden frokost. Derefter endnu en tur i poolen – efterfulgt af et spil pool og bordtennis. Og så lidt iPad på værelset inden aftensmaden.

I mandags havde vi så sidste hele feriedag på hotellet – og på vores rejse i det hele taget. Så den skulle udnyttes godt.

Desværre var der mange gopler i vandet. Så jeg brændte mig ret meget, da jeg sprang i vandet sammen med mor – og ville derfor op med det samme. Efter jeg havde været i poolen og skrabet på de brændte steder med vores nøglekort, hjalp det dog lidt.

Og efter frokost var der kommet flere bølger, der havde skyllet de fleste gopler væk. Så her var vi alle fire i vandet for at snorkle – hvor vi så en stor fik og en lille rokke.

Senere var vi i poolen, inden vi sluttede med endnu en flot solnedgang fra klipperne. Derefter var det badetid inden aftensmaden. Og efter en lang dag var det så sengetid – hvor jeg sov med det samme.

I tirsdags spiste vi så morgenmad, pakkede og tog mod lufthavnen – hvilket var en forholdsvis kort køretur på halvanden time.

Efter at have checket ind, været igennem paskontrollen og ventet lidt fløj vi så videre mod Miami – en flyvetur på godt fem kvarter.

Desværre skulle vi vente en halv times tid efter landing på at vores gate blev ledig – og derefter ret lang tid på at komme igennem paskontrollen.

Men da vi så havde hentet vores bagage, kunne vi endelig køre med lufthavnsbussen (der kom med det samme) til vores hotel – der var det samme, som da vi ankom fra Danmark.

På hotellet var der gratis aftensmad. Og da den var spist, var der lidt tid til at slappe af, inden det var sovetid.

Og i forgårs skulle vi så klare den sidste del af rejsen tilbage til Danmark – dog først om eftermiddagen. Så efter morgenmaden kunne vi nå en sidste tur i pool, inden vi klædte om til varmere tøj og kørte mod lufthavnen.

Her fik vi checket ind, klaret sikkerhedskontrollen og også spist lidt frokost. Og efter lidt ventetid fløj vi så mod København.

Flyveturen blev brugt på at se film og læse – og snakke lidt med en dansk familie, som havde to søde piger på 7 måneder og 2,5 år. Og jeg fik også sovet lidt, inden vi landede i Danmark i går morges klokken 6.30 – hvilket var 0.30 om natten for os.

Herfra kunne vi så tage en taxa hjem til Frederiksberg – hvor jeg straks tændte mit tv for at se et dansk tv-program.

Senere mødtes jeg så i Landbohøjskolens Have sammen med en masse fra min klasse – hvilket var en god måde at komme tilbage på. Og bagefter var Rosa med mig hjemme.

Om aftenen spiste vi så pizza og så X-Factor. Og så var det i seng i ordentlig tid – efter en lang hjemrejse med kun lidt søvn.

Omkring midnat vågnede jeg så en enkelt gang – men faldt hurtigt i søvn igen. Og så sov jeg ellers tung, da mor vækkede mig i morges klokken 7 – så jeg kunne komme i skole til tiden.

Nu er hverdagen så startet igen – dog stille og roligt med en enkelt skoledag, inden det heldigvis er weekend igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *