Hele vores rejse har foregået i Asien. Alligevel har forskellene været så store, at det er svært at forestille sig, at alle landede ligger i samme verdensdel.
Onsdag i forrige uge var vi f.eks. stadig i det på en og samme tid ret moderne og samtidig meget traditionelle Bhutan.
Her blev jeg vækket tidligt, for lige efter morgenmaden skulle vi på tur til Tiger’s Nest – et tempel beliggende højt oppe på en klippe lidt uden for Paro.
Den første del af turen foregik i bil. Men da vi blev sat af på parkeringspladsen, var der kun én vej – nemlig opad. Og det var til fods af en meget stejl sti.
Turen opad var meget hård. Og samtidig gik vi godt til, for vi ville gerne op før alle de andre turister. Så det blev heller ikke til mange pauser undervejs. Samtidig havde jeg også mavepine, så det var en ret anstrengende tur.
Men efter en meget stejl tur opad, kom vi til sidst til det første udsigtspunkt, hvor vi kunne se templet. Og det var helt sikkert også en flot udsigt derfra.
Vi var dog ikke helt i mål endnu. For før vi kunne komme ind i templet, skulle vi lige ned ad en masse trapper – og derefter opad igen på den anden side af en kløft.
Til sidst var vi dog fremme. Og guiden var helt sikkert imponeret – ikke mindst af Vilde og jeg. For vi havde kun været omkring to timer om en tur, som mange andre bruger 4-5 timer på.
Inde i templet blev vi vist lidt rundt, inden turen gik nedad igen. Det var naturligvis ikke lige så hårdt at gå nedad som opad. Men man skulle alligevel passe på. For der var masser af løst grus på stien, så man nemt kom til at falde.
Halvvejs nede var der en café, hvor vi skulle spise frokost. Her hørte vi pludselig dansk for første gang i lang tid. Det viste sig dog, at vi havde mere til fælles med personerne, end at vi bare snakkede samme sprog.
For de havde også været i Bangladesh – og endda set billeder af os. Nemlig fra den båd, som vi havde sejlet rundt i mangroveområdet i – og som de havde været på kort tid efter os. Og så var de endda også medlemmer af De Berejstes Klub.
Efter frokosten gik vi så videre. Og efter en meget lang tur, var vi endelig nede på parkeringspladsen igen – hvor vi kiggede på lidt souvenir, inden vi tog videre.
Fordi vi havde været så hurtige, var der tid til at kigge lidt på Paro – og spise en kage, inden vi tog tilbage til hotellet for at slappe af. Og efter aftensmaden var det så sovetid.
Næste morgen ringede vækkeuret allerede klokken 5.30. For klokken 6 skulle vi køre den korte tur til lufthavnen. Her sagde vi farvel til vores guide og chauffør – og checkede ind til vores fly til Nepal. Efter den sædvanlige pas- og sikkerhedskontrol var der lidt ventetid, før afgangen med flyet mod Kathmandu.
På vejen mod Nepal havde vi udsigt til Himalaya – blandt andet også Mount Everest. Og efter lidt over en time landede vi i Kathmandu, hvor vi fik klaret visum og fandt den chauffør, som skulle køre os til vores hotel i Nagarkot.
På vej ud af Kathmandu var der meget trafik. Men efterhånden løsnede det op. Det betød dog ikke, at vi kunne sætte farten meget op. For i stedet skulle vi opad i bjergene af snoede og meget dårlige veje. Så jeg blev desværre endnu engang køresyg.
Efter halvanden time nåede vi så endelig frem til vores hotel, hvor vi fik to værelser med en dør imellem – og ikke mindst to altaner med flot udsigt til Himalaya.
Til frokost fik vi en rigtig lækker burger på hotellet – hvilket var en dejlig afveksling til det lidt kedelig mad, som vi havde fået i Bhutan. Og efter at have handlet lidt, så vi X-Factor på værelset og slappede lidt af, inden det var sovetid.
Efter morgenmaden stod den på skolearbejde. Og senere var Vilde og jeg en tur i den indendørs pool. Om eftermiddagen hyggede vi med quiz på altanen – hvor jeg læste spørgsmålene op. Og efter aftensmad på hotellet, var det sovetid.
Dagen efter var vi på en fem kilometer lang gåtur efter morgenmaden – hvilket var en lidt kedelig tur. Da vi kom tilbage, tog vi lidt at drikke midt i byen, mens vi kiggede på lokallivet.
Frokosten blev spist på hotellet. Og bagefter stod den igen på skolearbejde efterfulgt af X-Factor. Dagen sluttede endnu engang med quiz og hygge på altanen, inden det var sovetid.
Søndag skulle vi så tilbage til Kathmandu. Så efter morgenmad og pakning kørte vi af sted i en meget lille bil – igen af snoede og bumpede veje, der gjorde mig køresyg. Og igen var der masser af trafik i selve Kathmandu, så vi flere gange holdt helt stille.
Men efter to timer var vi endelig fremme ved vores hotel, hvor vi fik vores værelse. Og bagefter fandt vi et pizzeria, hvor vi fik nogle meget lækre pizzaer.
Da de var spist, gik vi ud for at kigge lidt på Kathmandu. Her endte vi på en restaurant på en tagterrasse, hvor vi fik juice og øl. Dagen sluttede af med, at vi så filmen Antboy på vores værelse, inden vi skulle sove.
Næste dag spiste vi morgenmad på hotellet, inden vi gik ud i byen for at finde et hyggeligt sted at lave skolearbejde. Valget faldt på to forskellige caféer, hvor vi var noget tid, inden vi spiste frokost på samme pizzeria som dagen før.
Bagefter fandt vi en anden café, hvor vi hyggede os med quiz – inden vi gik tilbage til hotellet og så Harry Potter.
Efter denne meget rolige dag skulle der ske lidt om tirsdagen. Derfor gik vi igennem byen og dens meget trafik til et område med en masse templer – hvor mange af dem desværre var blevet ødelagt af et jordskælv i 2015.
Frokosten blev spist på endnu en tagterrasse-restaurant, inden vi gik tilbage igen til vores egen bydel. Her fandt vi endnu en café, hvor vi lavede skolearbejde – og også spiste aftensmad. Og senere stod den så endnu engang på Harry Potter.
Dagen efter startede vi med skolearbejde på værelset, inden vi spiste frokost på samme pizzeria som de andre dage. Bagefter gik vi lidt rundt i byen, inden vi fandt en café – hvor vi var resten af dagen. Her lavede vi skolearbejde, spillede spil og spiste også aftensmad, inden det var tid til at tage tilbage for at sove.
Morgenmaden var ikke den bedste på vores hotel. Derfor sprang vi også den over næste dag og gik direkte til en thailandsk restaurant for at få noget mad. Bagefter var vi i en lille have midt i Kathmandu kaldet Garden of Dreams.
Og efter mere skolearbejde på værelset, spiste vi igen pizza på vores stamsted – inden den også endnu engang stod på Harry Potter før sovetid.
I fredags sprang vi endnu engang morgenmaden over – og spiste i stedet på en af de caféer, som vi tidligere havde været på.
Bagefter fik vi fat i to rickshaw-cykeltaxaer, der kørte os hen i nærheden af en særlig stupa, der lå højt oppe på en bakke. På vejen op var der en masse aber – som jeg var lidt nervøse for.
Efter at have besøgt stupaen, gik vi ned igen og fandt en restaurant i nærheden, hvor vi fik lidt at drikke – inden vi gik hele vejen tilbage til vores eget kvarter.
Her fandt vi endnu engang en tagterrasse højt oppe, hvor vi fik noget drikke. Og så sluttede dagen for sidste gang af på det sædvanlige pizzeria og med den sædvanlige Harry Potter.
I lørdags skulle vi så flyve videre fra Kathmandu til Dubai. Derfor blev vi vækket klokken 6.30. Og efter en hurtig morgenmad kørte vi mod lufthavnen.
Desværre vidste vi allerede der, at vores fly var tre timer forsinket – for det havde de skrevet i en mail til far. Men alligevel skulle man checke ind til normal tid.
Derfor var der også meget lang ventetid i den kedelig lufthavn – en ventetid der skulle blive meget længere endnu.
For det fly, som skulle lande i Kathmandu og tage os med, blev omdirigeret til en by i Indien på grund af dårligt vejr i Kathmandu – hvilket betød yderligere forsinkelser. Og tidspunktet for afgang blev hele tiden skubbet.
Så det nåede at blive aften, inden flyet endelig landede – og vi efter yderligere lidt ventetid kunne komme ombord. Klokken 19 lettede vi så endelig – næsten 10 timer forsinket. Og efter 11 timer i alt i den meget kedelig Kathmandu lufthavn.
Flyveturen til Dubai tog fem timer. Undervejs fik jeg spillet iPad og set lidt film. Og på den sidste del af turen faldt jeg også i søvn.
Vi landede lige præcis midnat i Dubai. Og heldigvis tog det ikke lang tid at komme igennem paskontrollen og få vores bagage. Så kort tid efter var vi på vej i taxa til den lejlighed, hvor vi skulle overnatte.
Og det var ikke en hvilken som helst lejlighed. For det første var der hele tre soveværelser – så jeg kunne få mit helt eget værelse. Og samtidig lå den på 54. etage – med en helt fantastisk udsigt ud over byen.
Den brugte jeg dog ikke meget tid på at kigge på der. For efterhånden var klokken blevet 2 Nepal-tid. Så jeg ville bare i seng og sove.
Jeg sov dog ikke specielt længe næste morgen. Og da de andre også var stået op, gik vi til Dubai Mall – der med sine 1.200 butikker er verdens største shopping center.
Her spiste vi først en burger på en restaurant. Og bagefter brugte vi resten af dagen på at finde fødselsdagsgaver til Vilde. Inden vi gik hjemad, var vi også i et supermarked. Og om aftenen spiste vi aftensmad i lejligheden, inden det var sovetid.
I mandags var det så Vildes 8 års fødselsdag. Jeg vågnede tidligt, og efter mor og far også var stået op, gik vi ind for at vække Vilde med sang og flag. Men selvom klokken kun 7, var hun vist allerede vågen.
Bagefter fik hun gaver – hvor jeg gav hende en Top Models bog, en kuglepen og en hårsløjfe. Alt sammen noget, som jeg selv havde valgt.
Efter morgenmaden fik vi en kæmpe kage, som jeg havde båret hjem dagen før – uden at Vilde så det. Og uden at støde ind i noget med den.
Egentlig ville vi have været ved poolen. Men det var overskyet, så vi gik i stedet af sted til centret endnu engang.
Her fandt vi et virtual reality center, hvor man kunne prøve en masse VR forlystelser. Det havde Vilde og jeg aldrig prøvet før. Så det var rigtig sjovt.
Bagefter spiste vi en kæmpe is med tre kugler. Og så var vi endnu engang i legetøjsbutikken, hvor Vilde som gave havde fået lov til at vælge noget dukketøj til en dukke, som hun havde fået.
Her fik jeg også lov til at vælge en lille ting, fordi vi var ude at rejse – og jeg derfor blev lidt misundelig, fordi jeg ikke havde alle mine ting fra derhjemme. Valget faldt på den samme Top Models bog, som jeg også havde givet Vilde.
Efter vi havde handlet, gik vi hjem igen for at spise pasta med kødsovs til aftensmad – hvilket Vilde hellere ville end på restaurant. Og så nåede vi også at se X-Factor, inden fødselsdagen sluttede.
I forgårs var det dejligt varmt. Så her var vi rigtig længe ved poolen, inden vi om eftermiddahen gik op igen for at få et bad.
Lidt senere gik vi en tur rundt om den store sø, som vi kunne se fra vores lejlighed. Her fik vi også set springvandsshow flere gange – både før og efter aftensmaden. Og så var det hjem for at sove.
Som en del af Vildes fødselsdag var vi blevet lovet, at vi kunne komme på skøjtebanen i Dubai Mall. Men det havde ikke rigtig passet på selve dagen. Derfor tog vi i stedet derhen i går lige efter morgenmaden.
Vi stod alle fire på skøjter. Så det var rigtig sjovt – bortset fra at jeg faldt to gange og skrabede mine ben på isen. Næste gang tager jeg nok ikke shorts på.
Frokosten spiste vi på Burger King. Og bagefter gik vi lidt rundt – og fik også en is, inden vi handlede i supermarkedet og tog tilbage til lejligheden.
Her var vi en times tid ved poolen, inden vi skulle op og i bad. Og så spiste vi endnu engang aftensmad i lejligheden, inden det var sovetid.
I dag skulle vi så videre til Kuwait. Derfor startede dagen med pakning, inden vi spiste morgenmad – og tog en taxa mod lufthavnen.
Her checkede vi ind og fik klaret pas- og sikkerhedskontrol. Og med godt en halv times forsinkelse fløj vi mod Kuwait.
Her landede vi efter et par times flyvning. Og efter en lidt besværlig visum-proces – efterfulgt at lidt problemer med at finde en taxa, kunne vi endelig køre mod vores hotel.
Her var værelset så ikke helt klart. Derfor skulle vi vente i en lounge øverst på hotellet – hvor de heldigvis havde rigtig gode kager.
Da vi havde fået værelser, gik vi ud for at finde et spisested. Og efter lidt søgen faldt valget på et lokalt burgersted.
De næste par dage skal vi så være her i Kuwait, inden vi flyver videre til Beirut – der er sidst stop på rejsen.