På den rejse, som vi er i gang med lige i øjeblikket, får vi godt nok oplevet en del forskellige verdener – fra det moderne Bangkok over hektiske Bangladesh og til det meget traditionelle Bhutan.
For præcis to uger siden befandt vi os stadig i den moderne verden – nemlig i Bangkok, hvor vi skulle have klaret nogle praktiske ting.
Så da vi havde spist morgenmad på hotellet, gik mor og far i gang med at vaske tøj. Og senere gik vi til et andet center end det, som vi havde været i de seneste dage, for at finde noget tøj til Vilde og jeg.
Bagefter gik vi så til det gamle center, hvor vi spiste lidt kage. Og senere var vi også i supermarkedet for at handle ind til Bangladesh – hvor vi ikke regnede med at kunne få lige så mange ting.
Hjemme igen var vi en tur i poolen, inden vi gik tilbage til den restaurant, hvor vi havde spiste et par gange tidligere. Og så sluttede dagen af med, at vi så rejsevideo fra i sommers, inden det var sengetid.
Onsdag i forrige uge skulle vi så videre til Bangladesh. Her vågnede jeg tidligt. Men mor og far var alligevel allerede oppe for at pakke. Inden vi tog af sted, nåede jeg også lige at få lidt risret – varmet i mikroovnen.
Efter vi havde checket ud, tog vi en taxa til lufthavnen, hvor vi fik klaret de sædvanlige formaliteter. Og vi nåede endda også en lækker milkshake, inden vi skulle med flyet til Dhaka. Det tog lidt over to timer at flyve dertil. Og på vejen fik vi spillet lidt iPad.
Da vi landede i Dhaka, skulle vi have et visum – hvilket tog meget lang tid. Bagefter hentede vi vores bagage, og så var det tid til at mødes med vores guide, som vi skulle rejse rundt med de næste dage.
Fra lufthavnen kørte vi mod den gamle del af Dhaka. I afstand var der ikke så langt. Men på grund af den voldsomme og kaotiske trafik, tog det rigtig lang tid. Endelig var vi dog fremme og kunne stige ud af minibussen – for at foretage lidt sightseeing til fods.
Først skulle vi igennem en gade, der var fyldt med mennesker – og ikke mindst cykeltaxaer og tuk tuk’er. Og her oplevede vi den store opmærksomhed, der kom til at følge os hele vejen igennem Bangladesh.
Efter denne hektiske gade, skille vi se et palads. Og her fik vi meget opmærksomhed. Og folk ville hele tiden tage selfies med os alle fire.
Bagefter gik vi ned til byens flod, hvor vi skulle sejles rundt i en robåd – hvor jeg var sammen med far. Efter lidt tid lagde vi til igen ved den båd, som vi skulle sejle videre med til et andet sted i Bangladesh.
På båden fik vi to kahytter – hvor vi fordelte os med en voksen og et barn. Og jeg kom til at sove sammen med mor.
Først gik vi lidt rundt og kiggede på båden. Og bagefter var Vilde og jeg inde i en af kahytterne, hvor vi spillede lidt iPad.
Aftensmaden blev serveret klokken 20.30 – hvilket var 21.30 for os i thailandsk tid. Så til sidst kunne jeg ikke holde mig vågen. Og klokken 19.30 sov jeg. Mor og far prøvede at vække mig, da der endelig var aftensmad – men det måtte de opgive.
Klokken 23 vågnede jeg så igen, fordi vi lagde til i en havn – og der derfor kom en masse støj fra alle dem, som skulle af og på. Efter at have været vågen lidt, faldt jeg i søvn igen.
Næste morgen vågnede jeg så klokken 6 – fyldt med myggestik fra alle de myg, som var kommet ind i vores kahyt om natten.
Senere spiste vi morgenmad. Men selvom jeg ikke havde fået aftensmad, spiste jeg heller ikke så meget morgenmad. For det var ikke særlig god.
Efter morgenmaden var der masser af tid til at spille iPad i kahytten – specielt fordi vi var blevet fem timer forsinket. Indimellem lagde båden også til forskellige steder – og så var vi lige ude at kigge.
Frokosten var heller ikke noget at råbe hurra for. Men endelig efter lang tids sejllads var vi fremme – og kunne fortsætte i en minibus.
Da vi havde kørt lidt tid, skulle vi se en gammel moske – hvor der igen var mange lokale, som ville fotografere os og tage selfies. Men de var meget venlige, så vi stillede alle fire velvilligt op.
Derefter fulgte endnu en gammel moske – og endnu en. Igen med en række selfies. Efterhånden begyndte det at blive lidt anstrengende. Så det var rart endelig at køre mod hotellet – som vi kom frem til en times tid senere.
Her spiste vi aftensmad i hotellets restaurant. Og bagefter var det sovetid – hvor jeg sov på værelse med far.
Næste morgen vågnede jeg så allerede klokken 5.20 – hvor far allerede var oppe. For vi skulle af sted fra hotellet allerede klokken 6.
Denne gang gik køreturen til en havn, hvor vi skulle videre med en turbåd rundt i verdens største mangrove-område.
På båden blev vi taget imod af hele besætningen, der var rigtig søde. Og kort efter vi havde lagt fra land, blev der serveret morgenmad.
Efter at vi havde sejlet lidt, gik vi i land for første gang – og gik lidt rundt for at kigge efter dyr. Dem var der ikke mange af. Men vi så nogle sjove fisk med ben, som kunne kravle rundt i mudret – og trække vejret over vandet.
Senere blev der serveret frokost på båden. Og så var der masser af tid til at slappe af. Her spillede vi alle fire spil. Og senere spillede jeg videre med Vilde i kahytten.
Sidst på eftermiddagen skulle vi ud at sejle på nogle mindre kanaler i en robåd. Og da vi kom tilbage igen, kunne vi nå at tegne lidt, inden der var aftensmad.
Og så var det endelig sovetid. For jeg var rigtig træt efter at have været tidligt op – og kunne næsten ikke holde mig vågen igennem aftensmaden.
Næste morgen blev jeg vækket klokken 6.15 – og et kvarter efter sad vi i en robåd for at kigge efter dyr. Dem var der ikke så mange af. Til gengæld så vi helt friske tigerspor. Da det begyndte at regne lidt, sejlede vi tilbage til båden, hvor der blev serveret morgenmad.
Senere sejlede vi så igen af sted i robåden til et sted, hvor vi skulle starte en længere gåtur. På vejen så vi både hjorte og aber.
Gåturen var vist nok på omkring 10 kilometer. Den første del af turen gik gennem et hedelandskab, der mindede meget om Vesterhavet. Herefter kom vi til en øde strand, som vi fulgte et godt stykke, inden vi gik igennem en skov tilbage til robåden. Det var en ret hård tur – ikke mindst fordi temperaturen var på over 30 grader.
Efter frokost skulle vi så igen på en gåtur – der heldigvis var ret kort. Turen gik igennem en skov, der var blevet ødelagt af en orkan. Her kiggede vi også efter dyr – og så også et vildsvin, der gik rundt nede ved vandet.
Tilbage på båden kunne vi slappe lidt af, inden vi skulle ud i robåden endnu en gang for at kigge på dyr. Meget mere end et par fugle blev det dog ikke til.
Da det var vores sidste aftensmad på båden, havde personalet gjort lidt ekstra ud af det – og lavet BBQ. Og så serverede de også cola for os. Bagefter var det så sovetid.
Dagen efter var der planlagt endnu en robåd-tur – endda endnu tidligere end dagen før. Derfor havde Vilde og jeg aftalt med mor og far, at vi kunne blive tilbage på båden og sove videre.
Alligevel vågnede jeg, inden mor og far var taget af sted. Men så var der lidt tid til at spille iPad, inden de kom tilbage – og morgenmaden blev serveret.
Lidt senere lagde vi til ved en fiskerlandsby, hvor vi gik en tur. Her fik vi rigtig meget opmærksomhed, og der var en række børn, som fulgte os. Og naturligvis blev der også taget nogle fotos – selvom det ikke var så mange her, som havde en mobiltelefon.
Sidste stop var en krokodille- og skildpaddefarm, hvor der blev avlet krokodiller og skildpadder – der så efterfølgende skulle sættes ud i naturen.
Hvor der alle de andre steder på bådturen ikke havde været så mange turister, var der rigtig mange her. Og de havde alle sammen mobiltelefoner, som de gerne ville bruge til at tage selfies med os.
På vejen tilbage til havnen lagde vi til for at spise en sidste frokost. Og så var der kun et kort stykke tilbage, før vi var fremme – og kunne sige farvel til besætningen.
Det havde været en god tur – selvom det havde været lidt kedeligt en gang imellem at ro rundt og kigge efter dyr. Men båden havde været hyggelig – og det havde været sjovt at sejle.
Fra havnen gik turen tilbage til det hotel, som vi allerede havde overnattet én nat på. Her ville vi gerne i poolen. Men det viste sig at koste penge for gæsterne – hvilket vi aldrig havde oplevet før. Så den idé blev droppet.
I stedet spiste vi en forholdsvis tidlig aftensmad på hotellet, inden vi lagde os til at sove – igen godt trætte efter en lang dag.
Næste morgen skulle vi så tilbage til Dhaka igen. Så efter pakning og morgenmad, blev vi hentet og kørt mod lufthavnen – hvilket var en lang og bumpet tur ad dårlige veje. Derfor nåede jeg også at blive køresyg, inden vi endelig var fremme ved lufthavnen.
Til gengæld tog flyveturen så kun en halv time, inden vi landede i Dhaka. Her blev vi hentet og kørt til vores hotel – der heldigvis ikke lå så langt væk.
Senere gik vi af sted for at finde et supermarked. På vejen fandt vi dog først en Pizza Hut, hvor vi spiste, inden vi handlede og gik tilbage igen – hvor vi så X-Factor, inden det var sovetid.
Dagen efter startede vi med at spise en lækker morgenmad på hotellet – hvor specielt pandekagerne var rigtig lækre med både flere forskellige slags chokolade og flødeskum. Og så var det tid til at få lavet lidt skolearbejde igen.
Om eftermiddagen gik vi op til poolen. Vi nåede dog ikke at være der så længe, før det blev dårligt vej – og begyndte at blæse meget.
Om aftenen fandt vi en restaurant, hvor vi spiste aftensmad – og på vejen hjem handlede vi også lidt.
Tilbage igen var det sovetid. Men som så mange gange før, så var det efter at jeg var blevet lagt, at jeg fik hevet en rokketand ud. Og denne gang var det en, der havde rokket rigtig længe.
Dagen efter startede vi på samme måde med lækker morgenmad og så mere kedeligt skolearbejde.
Senere gik vi ud for at kigge på området omkring hotellet. Her spiste vi også frokost på en restaurant, var forbi en souvenirbutik og fik handlet, inden vi gik tilbage til hotellet. Inden vi skulle sove, kunne Vilde og jeg så også lige nå en tur i karbad.
I torsdags havde vi så sidste hele dag i Bangladesh. Og her havde mor og far besluttet, at vi skulle se lidt mere af den gamle del af Dhaka.
Så efter morgenmaden mødtes vi med den samme guide, som havde fulgt os på bådturen – og den samme chauffør, som havde kørt os fra lufthavnen.
Første stop på turen var parlamentet. Og bagefter kørte vi til et hindu-tempel, hvor de samme dag havde en fest, hvor man smurte hinanden ind i farvet pulver. Og da vi jo som altid skilte os ud, skulle vi også have en masse i ansigtet.
Heldigvis kunne vi tørre det af, inden vi kørte videre til først en moske og derefter et fort. Fra fortet gik turen så videre med cykeltaxa (kaldet rickshaw), hvor jeg kørte sammen med mor igennem den meget hektiske trafik. Men faktisk var det rart ikke at skulle gå, fordi man kunne slappe lidt mere af, når man ikke hele tiden skulle holde øje med trafikken.
På cykelturen stoppede vi først ved endnu en moske og derefter en kirke. Og så var det tid til at gå igen – denne gang igennem en særlig hindu-gade. Her fejrede de samme fest – og vi fik igen masser af farve på os. Denne gang var det ikke kun i ansigtet – og heller ikke så stille og roligt.
Så vi var godt smurt ind, da vi kom til den restaurant, hvor vi skulle spise frokost. Heldigvis kunne vi dog vaske det meste af igen.
Efter frokost var vi igen på en bådtur på floden – hvor jeg denne gang sad sammen med far. Og turen rundt i den gamle del af Dhaka sluttede på en gade, hvor de solgte masser af frugt. Igen var der mange mennesker og meget trafik – så man hele tiden skulle holde øje.
Herfra blev vi hentet af vores minibus. Og på vejen tilbage gjorde vi stop ved at marked med en masse butikker.
Tilbage på hotellet startede vi med et bad for at skylle det sidste farve af. Og så var der lidt tid til at læse, inden vi skulle sove.
I fredags skulle vi så videre fra Bangladesh og til Bhutan. Så Vilde og jeg blev vækket klokken 6 – og en halv time senere var vi på vej i taxa mod lufthavnen. Heldigvis var der ikke så meget trafik, så vi var hurtigt fremme.
Efter check ind og paskontrol, var der tid til lidt morgenmad på en restaurant. Og derefter skulle vi igennem sikkerhedstjekket, inden vi kunne flyve mod Bhutan.
Flyveturen var kun på en time. Men da vi landede i Paro i Bhutan, var det som at være i en helt anden verden end Bangladesh.
For det første var luften klar og ren. Og så var temperaturen også meget lavere. Inde ved paskontrollen var der også helt roligt. Og det tog heller ikke lang tid at få vores visum.
Da vi havde fået vores bagage, mødtes vi med vores guide, som skulle vise os rundt i landet. Og derefter kørte vi af sted i en minibus, der var i rigtig god stand – i forhold til dem, som vi havde kørte med indtil nu i de andre lande.
Første stop på turen var et gammelt fort. På vejen kunne vi så også konstatere, at der stort set ingen trafik var.
Fortet var rigtig flot. Og der var også en flot udsigt deroppefra. Da vi havde set fortet, gik vi ned mod byen igen – henover en gammel træbro.
I byen spiste vi frokost på en restaurant, hvor maden slet ikke var stærk. Det passede Vilde og jeg ret godt – mens mor og far vist syntes, at det var ret kedelig.
Efter frokost kørte vi så til byen Thimphu, hvor vi skulle overnatte. Turen tog en times tid – med et enkelt stop på vejen. Vi fik også vekslet penge i banken, inden vi kørte til vores hotel, hvor vi var fremme omkring klokken 15.
Heldigvis var der ikke mere på programmet derefter. Så der var tid til at slappe lidt af, inden der var aftensmad på hotellet. Og så var det sovetid.
Næste morgen vågnede jeg allerede klokken 5.15 – og kunne ikke falde i søvn igen. Efter morgenmaden skulle vi så af sted på tur – for at se en række ting i Thimphu.
Første stop var et tempel lige over for hotellet. Og bagefter blev vi kørt til et museum, hvor man kunne se, hvordan husene blev bygget af mudder og strå i gamle dage. Her prøvede vi også at skyde med bue og pil – hvilket ikke var så nemt.
Derefter kørte vi til en zoologisk have, der var meget kedelig – og kun med nogle få dyr. Og så var det blevet tid til frokost igen – helt uden chili.
Da frokosten var spist, besøgte vi en over 50 meter høj Buddha-statue på et bjerg, en papirfabrik og endnu et fort, inden vi tog på et marked, hvor vi blandt andet købte popcorn og ærter.
Dagen sluttede af med at vi så nogle meget dygtige bueskytter konkurrere – og så var det tilbage på hotellet for at slappe af.
Ikke længe efter skulle vi dog igen af sted til en restaurant, hvor vi skulle mødes med ejeren af det turbureau, som vi havde booket vores tur igennem.
På restauranten sad vi på gulvet og fik serveret te med smør i. Og desværre var en del af retterne med chili – hvilket vist passede mor og far godt. Heldigvis kunne vi stadig spise ris og flødekartofler.
Ejeren af turbureauet var meget venlig. Og han havde endda en gave med til hver af os. Så det blev en hyggelig aften – hvor vi fik ros af mor og far for god opførsel uden ballade.
I forgårs skulle vi så videre på turen. Så efter vi havde pakket og spist morgenmad, kørte vi af sted mod næste by.
Første stop på turen var et bjergpas i 3.120 meters højde, hvor der var 108 stupaer, som vi gik rundt og kiggede på – mens vi frøs lidt oppe i højden. Heldigvis kunne vi så få lidt te at varme os på, inden vi skulle videre.
Efter en lang og snoet køretur, hvor vi måtte stoppe et par gange, fordi jeg blev køresyg, nåede vi det sted, hvor vi skulle spise frokost.
Bagefter skulle vi på en kort gåtur, det et frugtbarhedstempel. Og herfra gik turen til et stort fort med mange turister.
Sidste stop var så en lang hængebro – hvilket også samtidig var den sjoveste ting på turen. Og så kunne vi endelig køre til vores hotel, hvor Vilde og jeg fik tegnet lidt, inden det var tid til aftensmad – og derefter søvn.
I går skulle vi så ud på endnu en lang køretur ad snoede veje – med et par køresygestop undervejs. Her stoppede vi igen ved et højt bjergpas, inden turen gik ned ad en bumpet grusvej.
Endelig var vi dog fremme ved det sted, hvor vi skulle spise frokost – og bagefter se en munkekloster.
Herfra gik turen videre til fods ned igennem en skov til dalen. Det var en ret lang tur. Men det var også rigtig rart at få gået lidt.
I dalen skulle der være nogle særlige traner. Men vi så du kun én – nemlig den trane, der på grund af en skadet vinge, blev holdt i bur på et tranecenter. Her så vi også en video og fik mulighed for at kikke i nogle kikkerter, der forstørrede alt ting rigtig meget.
Så var det tid til at køre det sidste stykke til vores overnatning – der var i et privat hjem. Her var ret hyggeligt – men primitivt og ret koldt.
Vi fik dog hurtigt varmen, for vi skulle alle sammen prøve et varmt bad – hvor det vandet blev varmet op af sten, der havde været en tur på et bål. Det var en ret sjov oplevelse.
Bagefter var der te i køkkenet. Og så havde vi tid til at spille lidt iPad på vores værelse, inden der var aftensmad. Her var jeg ret træt og havde det også lidt skidt. Så kort efter blev jeg lagt til at sove – under en masse tæpper for at kunne holde varmen i det uopvarmede værelse.
Her til morgen vågnede jeg så inden klokken 5 ved at ejeren af huset var i gang med en bøn. Heldigvis faldt jeg i søvn igen og sov til der var morgenmad.
Efter vi havde spist, skulle vi så køre hele den lange vej tilbage til Paro, hvor vi var startet nogle dage tidligere. Det blev en meget lang køretur på fem timer. Og igen blev jeg køresyg, så vi måtte stoppe flere gange undervejs.
På turen havde vi også en ret speciel oplevelse – nemlig sne. Det startede med regn på vej op ad bjerget. Men da vi kom til bjergpasset med de 108 stupaer, var det blevet til slud. Og efter teen var det så blevet til kraftigt snevejr.
Så vi blev sneet fuldstændig til på den korte løbetur fra testedet og til vores minibus. Det havde vi godt nok ikke lige regnet med her på vores rejse.
Heldigvis blev det efterhånden bedre vejr på vej ned mod Thimphu, hvor vi skulle spise frokost – og bagefter gå en tur i byen.
Og så kunne vi køre den sidste time til Paro, hvor vi er nu på vores hotel. Her har vi skrevet postkort og slappet af.
I morgen er det så vores sidste hele dag i Bhutan, inden vi i overmorgen flyver videre til Nepal – hvor vi igen er på egen hånd.