Efter en række spændende kampe er vores hold kommet i finalen i Frederiksberg Skolefodbold-mesterskab.
Onsdag for tre uger siden skulle vi spille den sidste, indledende kamp. Far havde lovet at komme og se kampen. Men da det regnede voldsomt, og den anden skole var kommet, besluttede vi os for at få kampen overstået.
Så da far kom, manglede vi kun ét minut af kampen. Heldigvis vandt vi 3-0. Og jeg scorede to af målene. I mellemtiden var det i øvrigt også blevet tørvejr. Så måske vi bare skulle have ventet i stedet for at blive drivvåde.
For en gang skyld fik jeg også lov til at droppe fodbolden om aftenen. Ud over fodboldkampen tidligere på dagen var jeg også ret træt efter de mange fødselsdage. Og så skulle far i øvrigt også til forældremøde i min klasse.
Næste dag tog far til USA for at deltage i en slags konference. Så jeg fik sagt godt farvel til ham – for han kom først hjem igen om mandagen.
Efter skole følte jeg mig lidt halvsløj. Dog ikke mere, end at jeg godt kunne lege med Olivia om eftermiddagen.
Fredag var far ankommet til USA. Så her kunne vi Facetime med ham om aftenen – hvilket mærkeligt nok var om morgenen hos ham.
Næste dag slappede vi af efter en lidt hård uge med fødselsdage. Først legede jeg med Olivia. Og senere var jeg i Frederiksberg Have med mor og Vilde. Vejret var rigtig fint, så vi købte en durumrulle med til frokost. Om aftenen Facetimede jeg igen med far.
Søndag var det Landbrugets Dag. Her mødtes vi med mormor og morfar på en gård i Græsted. På gården var der masser af køer, som man kunne ae. Der var også en stor halmstak, som vi kunne hoppe ned i. Desværre slog jeg nakken. Og det gjorde så ondt, at jeg vågnede af det om natten.
Mandag havde jeg stadig ondt i nakken. Og ud over det, så havde jeg også feber og ondt i hovedet – og følte mig generelt lidt mat. Så for en sjælden gangs skyld var jeg hjemme fra skole. Og jeg var heller ikke til fodbold om aftenen.
Til gengæld kom far hjem fra USA. Og det var rigtig dejligt at se ham igen.
Næste dag var jeg stadig syg. Jeg havde en legeaftale med Asta, som vi alligevel besluttede at holde os fast i. Den blev dog ikke til noget, for Asta væltede på sit løbehjul på vej til skole – og slog sig så meget, at hun tog hjem igen.
Til gengæld havde Vilde Astas lillesøster Noomi med hjem. Og til aftensmad fik vi hjemmelavede pizzaer, som vi selv var med til at lave.
Onsdag var jeg så tilbage i skolen igen. Og det var rigtig dejligt, for det var faktisk lidt kedeligt bare at være derhjemme.
Næste dag i skolen kom der en, som underviste os i judo. Og bortset fra at jeg slog mit håndled, så var det rigtig sjovt.
Fredag var både Asta og jeg klar – så her kom hun endelig med mig hjem. Og Noomi var med Vilde hjemme. De blev både til aftensmad og efterfølgende fredagsslik – der faktisk var is, fordi Asta havde slået sine tænder i løbehjulsuheldet.
Om lørdagen var jeg med far på biblioteket og i centret for at købe gave til Olivia og Jolie, som holdt fødselsdag senere på dagen. Vi var der resten af eftermiddagen – og kom først hjem, da vi skulle spise aftensmad.
Næste dag var Vilde hjemme hos Barbara fra børnehaven – mens jeg var til fodboldstævne med far. De to første kampe tabte vi ret stort. Men den sidste kamp vandt vi 3-0. Og far mente, at jeg var ret god til at spille forsvar.
Tirsdag i sidste uge var jeg i legegruppe hos Filippa – sammen med Alfred. Vi startede med at tage i Frederiksberg Have, hvor vi samlede kastanjer. Bagefter tog vi hjem til Filippa, hvor vi fik pizza – inden jeg blev hentet af far.
I fredags var det så Ronjas tur til at holde fødselsdag for alle pigerne i klassen. Her spillede vi bl.a. Mario Kart imod hinanden. Og jeg var da heller ikke meget for at skulle hjem, da far hentede Rosa og mig.
Lørdag formiddag legede jeg med Rosa. Og da hun ikke ville lege mere, satte jeg mig til at lave smykker. Senere var jeg på skolen med mor, far og Vilde – hvor jeg fik øvet mig på mine nye rulleskøjter. Og om eftermiddagen legede jeg igen lidt med Rosa.
Næste dag startede jeg igen med at lege med Rosa. Og om eftermiddagen tog far og jeg til fodboldkamp på Brøndby Stadion.
Det var min første live-fodboldkamp. Vi sad øverst oppe. Og jeg var hele tiden i tvivl om, hvornår man skulle klappe – og hvornår man skulle buhe. Men heldigvis kunne jeg jo bare følge alle de andre. Kampen sluttede 4-0 til Brøndby. Så det var jo en god debut.
I forgårs var det så igen skoletid. Og efter skole skulle vi have spillet semifinale i skolefodbold-turneringen. Men det havde regnet så meget, at banerne hos modstanderen stod under vand. Derfor blev kampen aflyst. Til gengæld var der jo så fodboldtræning om aftenen.
I går var vejret til gengæld godt – så vi var klar til fodboldkamp. Og det samme var far, som kom og så kampen.
Først spillede drengene – og de tabte desværre kvartfinalen efter straffespark. Og bagefter var det så vores tur.
Vi kom ret hurtigt foran 1-0 – på et mål, som jeg scorede. Desværre scorede de andre igen lidt senere til 1-1. Derefter scorede jeg igen til 2-1. Men kort før tid gik det galt, og der blev scoret til 2-2.
Herefter skulle vi gå direkte til straffespark for at afgøre, hvem som skulle videre. Det var meningen, at jeg skulle sparke som nummer 4. Men det kom jeg aldrig til.
For de andre brændte tre af deres fire første spark. Og da vi scorede på de tre første, vandt vi – og kom i finalen. Både Rosa og jeg var så glade (og lettede), at vi græd af glæde. For vi havde virkelig håbet på at komme i finalen denne gang – specielt fordi vi tabte til det samme hold sidste år.
Og at jeg så havde scoret begge mål, gjorde jo bare sejren bedre. I øvrigt er jeg topscorer på holdet med syv mål i alt i fire kampe.
I næste uge er der så finalen. Og det kunne være virkelig fedt også at vinde den.