At ændre temperaturen fra forår til hed sommer kræver ikke meget mere end en kort flyvetur. Og det var lige præcis hvad vi gjorde onsdag i forrige uge – hvor vi fløj fra Taiwan til Vietnam.
Inden vi kom så langt, skulle vi dog først bruge et par dage i Hualien. Så efter morgenmaden og lidt pakning, tog vi toget fra Taipei. Turen tog godt to timer, og da vi kom frem, fik vi fat i en taxa, der kørte os til hotellet.
Her spiste vi buffet om aftenen – hvilket var ret fedt. For ud over det sædvanlige mad, så var der også både slushice og is.
Dagen efter skulle vi på tur til Taroko Gorge – hvilket var grunden til, at vi overhoved var i Hualien. Her startede vi med at køre ud til vandet, hvor der var en rigtig flot udsigt. Og bagefter kørte vi ind i selve nationalparken, hvor vi gjorde en del stop.
Bl.a. var vi ude på to gåture – så jeg til sidst havde noget ondt i fødderne. Det var ikke det hele, der var lige spændende. Højdepunktet var nok turen til et vandfald, hvor vi sluttede med at gå over en lang hængebro.
Efter en lang dag på omkring otte timer kørte vi tilbage til hotellet. Her spiste vi endnu engang buffet (med is), inden det var sovetid.
Om onsdagen skulle vi så ud på en længere rejse. Første del (efter morgenmad og pakning) var en kort tur til stationen, hvorfra vi tog toget til Taipei. I Taipei kørte vi så videre med den nyåbnede metro til lufthavnen, hvor vi efter lidt ventetid kunne checke ind.
Bagefter spiste vi aftensmad, inden vi steg på flyet til Ho Chi Minh City i Vietnam. Turen var ikke så lang, men jeg nåede alligevel at falde i søvn på vejen. Og jeg var derfor godt træt, da vi landede.
Heldigvis tog paskontrol og bagageudlevering ikke så lang tid. Så vi var hurtigt på vej i en taxa til vores hotel – der ikke lå så langt fra lufthavnen.
På hotellet blev vi opgraderet fra to til tre soveværelser. Så der var virkelig meget plads. Og Vilde og jeg fik da også hvert vores værelse. Vi var ret sent fremme – så det blev også sent, inden vi kom i seng.
Af samme grund tog vi også en stille og rolig første dag i Ho Chi Minh City. Der blev sovet længe (bortset fra mig). Og derfor gik vi direkte til frokosten på hotellet.
Bagefter brugte vi hotellets pool, inden vi gik ud i byen for at spise aftensmad på en lokal restaurant. Den var dog ikke så god, så de resterende dage spiste vi mest på hotellet. Efter aftensmaden var det igen sovetid.
Forrige torsdag skulle vi så kigge lidt på byen. Først spiste vi igen en sen morgenmad (altså frokost) på hotellet. Og bagefter gik vi til et krigsmuseum, der lå lige i nærheden.
Her var der dog middagslukket, så i stedet gik vi til en nærliggende park. Da museet var åbent igen, gik vi tilbage dertil. Her var der en masse (ikke så rare) fotos fra Vietnam-krigen.
Inden aftensmaden nåede vi lige i hotellets pool. Og da vi havde spist, var det igen blevet tid til at sove.
Næste morgen blev jeg faktisk vækket. For her skulle vi tidligt af sted på en tur. Vi startede med at køre i minibus igennem Ho Chi Minh City ned til havnen. Her steg vi på en motorbåd, der skulle sejle os til Cu Chi tunnelerne et stykke uden for byen.
På vejen fik vi morgenmad og frugt. Og da vi kom frem, så vi en kedelig sort/hvid-film om krigen. Men derefter blev det faktisk ret spændende. Så spændende at jeg har overvejet at holde foredrag for klassen om krigen, når jeg kommer hjem fra rejsen.
Først så vi de skjulte indgange, skjulesteder og ikke mindst fælder. Der var bl.a. en dørfælde med pigge, som ramte soldaten, når han åbnede døren. Ikke nogen rar tanke.
Bagefter fik far mulighed for at skyde med et gevær fra krigen, inden vi kom til turens højdepunkt. Her kom vi selv ned i tunnelerne – der var meget lave og smalle. Mor og far skulle bukke sig meget ned, mens jeg kun behøvede at bøje mig en smule. Og Vilde kunne næsten gå oprejst.
Efter denne tur spiste vi frokost, inden vi igen steg på båden og sejlede tilbage til byen. Her blev vi kørt med minibus tilbage til hotellet. Og så var det endelig i poolen igen.
Da jeg havde badet lidt, satte jeg mig op og lavede skolearbejde. Her blev jeg både færdig med min stavebog og den læsebog, som jeg var i gang med. Bagefter spiste vi aftensmad på hotellet. Og så fik Vilde og jeg lov til at prøve løbebåndet i fitness centret, inden vi skulle sove.
Søndag var så sidste dag i Ho Chi Minh City. Her startede vi med at gå på posthuset efter morgenmaden for at sende en pakke hjem – bl.a. med min stavebog og læsebog. Lige ved siden af posthuset var der en McDonald’s, hvor vi fik en is.
Fra posthuset gik vi til det gamle præsidentpalads, der var blevet brugt under Vietnam-krigen (og ikke siden). Derfor stod alt, som det var blevet forladt for godt 40 år siden. Vi så bygningens soveværelser, kontorer, mødelokaler samt ikke mindst bunkerne, hvor krigen var blevet ledet fra.
Så var det blevet tid til frokost på en lokal restaurant i nærheden. Da vi kom hjem igen, var vi en tur i poolen, inden vi så X-Factor på værelset. Og så var det sovetid.
Næste morgen skulle vi så igen videre på vores rejse. Så efter lidt morgenmad på værelset checkede vi ud af hotellet og steg på en minibus, der skulle køre os til næste sted. Vi havde fået køresygepiller, så vi ikke blev dårlige på turen. Og det virkede også.
Til gengæld blev vi så også trætte – og sov en del af turen. Derfor gjorde det ikke så meget, at vi skulle køre i fire timer (med kun et enkelt stop undervejs).
Da vi kom frem, steg vi på en båd, der skulle sejle os rundt på Mekong Floden i tre dage. Vi fik en fin kahyt, der dog var meget lille. Så mor sov med os i en lille dobbeltseng, mens far sov på en madras på gulvet.
Vi startede med at få frokost på båden. Og bagefter kunne vi slappe lidt af med vores iPads i vores kahyt. Efter et par times sejllads lagde vi til ved en lille landsby, hvor vi gik en tur.
Her var de meget interesserede i os. Faktisk så interesserede, at jeg på et tidspunkt fik lov til at holde en baby selv. Jeg var ret bange for at tabe babyen – men det skete heldigvis ikke.
Dagen sluttede med lidt mere afslapning og aftensmad, inden det blev tid til at sove – efter en meget lang dag.
Næste morgen var vi tidligt oppe – hvorefter der blev serveret morgenmad på dækket. Bagefter kom vi alle ned i en mindre båd. Og efter en kort sejltur, kom vi to og to over i en slags kano, der sejlede os rundt på nogle mindre floder.
Efter kano-turen sejlede vi til et flydende marked. Og så nåede vi til den del af turen, som vi på forhånd havde glædet os mest til – et besøg på en slikfabrik. Det viste sig dog, at slikket var lavet af kokosnødder og ris. Men de karameller, som vi købte, smagte nu fint alligevel.
Sidste del af turen bestod i en cykeltur rundt i den lokale landsby. Mens Vilde sad på et sæde bag på mors cykel, så fik jeg min egen cykel. Og da jeg først havde lært, at der ikke var nogen fodbremse, så gik det rigtig fint med at cykle. Mindre fint gik det for en tysker, som væltede to gange – den ene gang ned i en å.
Da vi kom tilbage på båden, fik vi frokost. Og bagefter viste kokken os, hvordan man lavede rispandekager – og Vilde og jeg fik også lov til at prøve at bage dem. Senere var der aftensmad, og så var det i seng.
Sidste onsdag sluttede bådturen så. Morgenmaden blev endnu engang spist på dækket. Og bagefter gik vi fra borde med vores bagage. På vejen til den minibus, der skulle køre os videre, sejlede vi forbi endnu et flydende marked.
Turen med minibussen tog 2,5 timer – endnu en gang med køresygepiller og søvn på vejen. Og så var vi fremme ved en havn, hvor vi havde lidt ventetid, inden vi skulle videre med en færge. Den brugte vi på at spise vores medbragte frokost.
Færgeturen tog også 2,5 timer. Men heldigvis vippede båden slet ikke, så vi fik lov til at spille iPad, mens vi sejlede.
Sidste del af turen fra havnen og til vores hotel tog heldigvis ikke mere end en halv times tid. Og efter en lang dag var vi endelig fremme. Her fik vi vores hytte – der lå midt på stranden og kun fem meter fra vandet.
Der var lige tid en tur i poolen, inden vi skulle spise aftensmad på hotellet. Og så blev vi lagt i seng – godt trætte efter den lange rejsetur.
Den næste uge var vi på hotellet – og fik slappet rigtig af efter en masse dage med oplevelser og rejser.
Torsdag var vi ved pool hele dagen – kun afbrudt af frokost midt på dagen. Så vi var godt røde om aftenen, hvor vi satte os til rette ved aftensmaden. Mens vi ventede på maden, kunne vi kæle med stedets hund Sophie – som vi nåede at blive rigtig glad for.
Næste dag var jeg stadig ret rød. Og det samme var Vilde. Så vi startede med at lege på værelset, mens mor og far gik en tur til den lokale landsby i en times tid. Da de kom tilbage, spiste vi frokost. Og så fik vi endelig lov til at komme i poolen.
Sidst på eftermiddagen lånte vi to kajakker, som vi sejlede ud på havet i og så solnedgang. Og bagefter spiste vi aftensmad på hotellet, inden vi skulle sove.
Lørdag startede med, at jeg fik lavet lidt i min matematikbog. Og bagefter spillede vi alle fire Uno. Frokosten spiste til en afveksling på en lokal restaurant ved siden af hotellet. Men den var nu ikke så god, så det gjorde i ikke igen.
Imens mor og far tog en snorkletur, var Vilde og jeg på værelset. Og sidst på eftermiddagen var vi en tur i poolen, inden vi igen sejlede ud i kajak for at se solen gå ned. Derefter var det aftensmadtid og putning.
Næste dag var nogenlunde som de forrige. Vi spiste morgenmad på hotellet, og bagefter lavede Vilde og jeg nogle opgaver i vores opgavebøger. Så var vi i poolen og spiste frokost, inden vi gik ud i havvandet for at finde søstjerner – som sugede sig fast, hvis man rørte ved dem.
For en gang skyld var vi ikke ude i kajak. I stedet brugte vi den sidste del af eftermiddagen på land, inden vi spiste aftensmad og kom i seng bagefter.
Da mor og far havde været på gåtur i den lokale landsby, havde de snakket om, at det burde Vilde og jeg også opleve. Så mandag morgen efter morgenmaden gik vi af sted.
I landsbyen var der rigtig meget skrald. Og der lugtede heller ikke lige godt alle steder. Utroligt at de kunne holde ud at bo der selv imellem alt deres affald.
Vilde og jeg fik ikke lige så meget opmærksomhed, som vi har fået mange andre steder. Men den, som vi fik, var nu også nok. Folk ville røre ved os. Og på et tidspunkt fik jeg også et lidt for hårdt klask fra en af de lokale. Det var vist ikke ondt ment – men rart var det nu ikke.
Derfor var det også rart at komme tilbage til vores dejlige hotel med venligt personale (og en sød hund). Først var vi i poolen, inden vi spiste frokost. Derefter var vi i poolen igen, på kajaktur og så spiste vi aftensmad.
I forgårs var så vores sidste dag på hotellet. Efter morgenmaden ville vi gerne have været i poolen – men den var lukket. Så i stedet var vi lidt på værelset, inden vi skulle spise frokost.
Efter frokosten var poolen stadig lukket. Og da vi spurgte ind til det, viste det sig, at den ville være lukket hele dagen. Det var godt nok noget af en skuffelse.
I stedet gik jeg ud med mor for at fange krabber i det lave vand. Og senere kom Vilde også derud, så vi alle tre kunne bade sammen.
Sidst på eftermiddagen tog vi så en sidste kajaktur – endnu engang med en flot solnedgang. Så spiste vi aftensmad og blev lagt i seng.
I går skulle vi så videre – hvilket vi faktisk ikke havde lyst til, da vi var blevet ret glad for stedet (samt ikke mindst hunden Sophie). Heldigvis var poolen åbnet igen, så vi lige kunne nå en sidste tur i poolen, inden vi blev hentet.
Klokken 11 sagde vi farvel til personalet – og Sophie (hvilket var ret vemodigt). Og så kørte vi mod lufthavnen (hvor jeg allerede savnede Sophie). Her checkede vi ind og fik en hurtig burger på Burger King, inden vi gik ombord på vores fly til Haiphong i den nordlige del af Vietnam.
Flyveturen tog ikke lang – og vi fik også hurtigt vores bagage, da vi landede. Herefter kom vi ud i en meget lille taxa (hvor vores bagage kun lige præcis kunne stoppes ind). Turen til vores næste hotel tog godt to timer. Og selvom vi legede dyregætteleg, så var vi ret utålmodige til sidst.
Men endelig var vi fremme ved hotellet, hvor vi bor nu. Det ligger på en lille ø (hvor der kun er hotellet). Og derfor skulle vi også ud på en kort sejltur på omkring fem minutter, inden vi kunne lægge til.
Her fik vi vores værelse – inden vi gik ned for at spise aftensmad. Det hele var meget fornemt – og meget anderledes end det forrige hotel. Jeg tror dog, at vi alle sammen med kunne lide det forrige hotel (selvom dette her nu også er fint nok).
Det bedste var dog, at aftensmaden bestod af buffet – så vi kunne få is til dessert. Og bagefter var det sovetid.
I dag har vi slappet af hele dagen. Vi startede med morgenmad, inden vi gik til hotellets kæmpe pool (hvor der næsten ingen mennesker var). Desværre var vandet ret koldt, så vi havde ikke lyst til at bade så meget. Så i stedet legede vi lidt på hotellets legeplads.
Efter vi havde spist frokost ved poolen, gik Vilde, far og jeg til hotellets indendørs pool – der var meget varmere. Og her var vi lidt, inden vi tog et par timers afslapning på værelset.
Her til aften spiste vi mad fra et menukort i stedet for buffet – dog også med is til dessert. Og mens vi spiste, var der et tremands-orkester, som spillede for os lige ved vores bord. Ifølge mor og far spillede de en sang med et dansk band, der hedder Michael Learns to Rock.
I morgen skal vi så videre – og endnu engang på sejltur med en båd. Denne gang er det dog ikke på Mekong Floden – men her i Halong Bay bugten.