De seneste par uger har jeg godt nok været vidt omkring og oplevet rigtig meget. Desværre har det meste af oplevelserne foregået i gråvejr og en del regnbyger.
Fredag for lidt over to uger siden var vi stadig i Vietnam på det fine hotel på øen. Den dag skulle vi dog videre, så efter morgenmaden pakkede vi det sidste, checkede ud og tog båden ind til fastlandet.
Herfra tog vi en taxa videre til en anden del af byen, hvor vi efter en times ventetid steg på den cruisebåd, der skulle sejle os rundt i Halong Bugten.
På båden fik Vilde og jeg vores egen kahyt – med en dør ind til mors og fars kahyt. Så efter frokost kunne vi hygge lidt på vores eget værelse.
Om eftermiddagen var vi på kajaktur rundt blandt de flotte klipper – noget vi jo havde fået øvet os en del på, da vi var på Phu Quoc. Det var der så andre, som ikke havde. I hvert fald var der et tysk par, som kæntrede med deres kajak.
Efter sejlturen badede vi lidt i bådens meget lille pool. Og så var det tid til aftensmad, inden vi blev lagt til at sove – noget sent.
Næste morgen sov jeg for en gang skyld længere end Vilde. Så var der morgenmad på dækket – indtil det begyndte at regne lidt, så vi måtte trække indenfor.
Dagens program startede med en sejltur til en flydende fiskerlandsby. Her blev alle gæsterne sejlet rundt i små robåde. Mor, far, Vilde og jeg fik vores egen robåd, der blev roet af en noget spinkel kvinde.
Første stop var i den lokale by bestående af nogle få huse samt en række dambrug, hvor de opdrættede fisk. Bagefter sejlede vi videre til en perlefarm, hvor vi kunne se, hvordan de lavede perler. Her var der også en butik, hvor mor købte fire små, fine perler.
Tilbage på båden havde vi en kort pause, inden vi igen skulle på tur. Denne gang skulle vi ind til en strand, hvor vi skulle spise frokost. Første var der dog lige et besøg i en grotte.
Vi nåede lige at spise vores frokost, inden det igen begyndte at regne. Af samme grund valgte vi også at blive på båden i stedet for en ny kajaktur. Det passede vist Vilde og jeg meget fint, for så kunne vi spille lidt iPad.
Da det klarede op, spillede vi alle fire også nogle spil Uno på dækket inden aftensmaden. Efter maden var der flere forskellige, underholdende indslag.
Først spillede noget af personalet vietnamesisk musik. Og bagefter blev der båret kæmpe frugt og grøntsag-dekorationer ind, som personalet havde udskåret. Der var også et par på bryllupsrejse, som gav os det sidste af den kage, som de havde fået af personalet.
Dagen før havde jeg plaget meget om at få love til at fange blæksprutter efter aftensmaden – selvom det var ret sent. Og da jeg stadig gerne ville det, fik jeg lov.
Vilde gad ikke. Men mor og far ville gerne være med. Vi havde dog ikke meget held med os. En del tang og en enlig handske var alt, hvad det blev til. Til vores trøst så havde personalet dog heller ikke mere held med sig. Så efter at have forsøgt os en halv times tid, opgav vi og jeg kom i seng – klokken 22.
Søndag var det så blevet tid til at forlade båden igen. Så vi fik først morgenmad og pakkede vores ting. Derefter var der lige lidt ventetid, inden en tidlig frokost. Og så sagde vi ellers farvel til personalet og blev sejlet til land igen.
Her blev vi hentet af en luksus-minibus, hvor der var rigtig meget plads. Den skulle køre os til en lille landsby, som vi skulle have en overnatning i. Turen tog halvanden time, og så var vi klar til at få vores værelse på det lille 4-værelses guesthouse (hvor vi var de eneste).
Kort efter skulle vi på en cykeltur rundt i landsbyen sammen med vores guide. Jeg fik min egen cykel, mens Vilde sad bag på mor.
Først stop var hos en lokal mand, som fortalte om sit liv – som vores guide så oversatte fra vietnamesisk til engelsk. Og mor og far oversatte så videre til dansk for os.
Manden var rigtig flink og gav os både karameller og kiks. Og da vi skulle videre, fik vi resten af kiksepakken med.
Næste stop var et sted, hvor vi skulle prøve at gør ris klar – hvilket ville sige at kvase skallerne, si dem og efterfølgende kvase risene igen (så de blev enten hvide eller brune).
Sidste aktivitet var den sjoveste. Her fik vi vaders på og gik derefter ud i en dam med meget brunt og ugennemsigtig vand. Og med en kurv, som vi kastede i vandet lidt tilfældigt – og så håbede på, at der var en fisk i.
Det lykkedes ikke mig at fange nogen fisk med min kurv. Men jeg fik lov til at forsøge at tage nogle af dem op, som ejeren fangede – med hænderne. Det var altså ret svært.
Tilbage igen ved vores guesthouse hjalp vi med at lave papaya-salat – som vi senere spiste til aftensmad sammen med en masse andre retter. Og så var det sovetid.
Næste dag skulle vi igen på tur efter morgenmaden. Denne gang skulle vi lave koste af risstrå. Jeg prøvede det også – hvilket jeg var ret god til. Desværre nåede jeg ikke at blive helt færdig med min kost, inden vi skulle videre.
Cykelturen dagen før havde været rigtig fin. Så da vi havde lidt tid, valgte vi at køre en tur selv – uden guide. Og som dagen før kørte jeg på min egen cykel, mens Vilde sad bag på mor.
Det var en rigtig fin tur, hvor vi bl.a. kørte til en kirkegård med nogle flotte, farverige gravsteder. Desværre sluttede turen rigtig skidt.
50 meter før vi var hjemme, skete det, der ikke måtte ske – og som guiden havde advaret os imod. Vilde fik sin fod ind i hjulet og skreg helt vildt. Og mor og far var vist bange for, at den var brækket.
Personalet kom løbende, og mor bar Vilde tilbage på værelset, hvor hun stadig var rigtig ked af det – hvilket også gjorde mig ked af det. Heldigvis kunne mor og far hurtigt se, at foden ikke var brækket – men det gjorde helt sikkert meget ondt alligevel. For siden af foden var blevet helt blå – og der var også en del hudafskrabninger.
Så mens vi andre spiste frokost, blev Vilde på værelset med sin iPad. Og da vi senere skulle videre over for at se et vanddukke-teater, måtte mor og far bære hende. For hun kunne ikke støtte på foden.
Efter forestillingen kom vi om bag teatret for at se, hvordan de kunne styre dukkerne i vandet. De mente også, at far og jeg skulle prøve at spille noget af den musik, som der blev brugt.
Jeg fik meget ros af lederen (som også var musiklærer) for mine evner til at slå på en slags koklokke. Personligt synes jeg nu ikke, at det var noget særligt.
Derefter blev vi hentet af endnu en luksus-minibus, der kørte os de 2,5 timer til Hanoi – med et enkelt stop undervejs. Undervejs fik jeg lyttet til en masse musik på min iPad.
Endelig var vi fremme på hotellet. Og vi fik lov til at blive i vores lejlighed, mens mor og far handlede lidt i centret lige ved hotellet. Til aftensmad fik vi pasta og tomatsovs på værelset, hvor vi så X-Factor imens. Og så var det sovetid – igen ret sent.
Tirsdag var så vores første hele dag i Hanoi – hvor planen var at slappe af ved poolen. Det blev der dog ikke noget af, for den var lukket pga. renovation. Så vi måtte hygge på værelset i stedet. Jeg var også ude at kigge efter en lineal sammen med mor. Og så var far til frisør.
Om aftenen gik vi alle fire ud – hvor Vilde heldigvis kunne støtte på sin fod. Her fandt vi en hyggelig café, hvor vi spiste aftensmad, inden vi tog tilbage til hotellet for at sove.
Næste dag skulle vi kigge lidt på byen. Så efter morgenmaden tog vi en taxa til et lokalt marked. Taxaen stoppede lige foran en kontorbutik, hvor jeg endelig fik en lineal til min matematik – noget der ikke var lykkedes på turen dagen før.
Bagefter kiggede vi rundt på markedet og den gamle bydel. Her spiste vi også frokost, inden vi besøgte et lille tempel – der lå midt imellem boliger og butikker.
På vejen tilbage til hotellet, besøgte vi et lille tempel, der lå på en ø midt i Hanois centrale sø. Vi fik også en is lige ved hotellet, inden dagens sightseeingtur stoppede. Aftenen sluttede som den første dag – med pasta og tomatsov og X-Factor på tv’et.
Torsdag var det kedeligt vejr. Så vi tog en taxa til en af Hanois højeste bygninger. Den hedder Lotte Tower – og er måske opkaldt efter min dansklærer Lotte (selvom det tydeligvis udtales anderledes i Vietnam). Vi valgte da også at tage et foto foran ”Lotte Tower”-skiltet, som vi senere sendte til Lotte.
I bygningen kunne vi komme helt op på 65. etage, hvor der var en flot udsigt. Det sjoveste var dog, at der var en såkaldt sky walk – hvor man kunne gå ud på en tyk glasrude og kigge direkte 65. etager ned.
Mor var ikke meget for at gå derud, og det var vist også noget af en overvindelse for far. Men Vilde og jeg syntes bare, at det var rigtig sjovt.
Da vi kom ned igen, spiste vi frokost i centret nederst. Og bagefter gik vi lidt rundt og fandt nogle fødselsdagsgaver til Vilde – hvilket ikke var helt nemt, når hun selv var med.
Derefter gik turen tilbage til vores hotel, hvor vi købte en is i supermarkedet. Og som de andre dage spiste vi aftensmad på vores værelse.
Næste dag var også vores sidste dag i Hanoi. Desværre startede den med voldsom regn og blæst. Så vi kunne godt opgive at komme udenfor. I stedet fik vi skrevet en del postkort.
Da regnen stillede lidt af, gik vi ud i byen for at spise frokost. Her fandt vi en hyggelig café, og bagefter gik vi lidt rundt ved søen. Tilbage på hotellet spillede jeg skak med far og var også en tur i badekar. Aftensmaden bestod af havregrød, inden det var sovetid.
Om natten drømte jeg om klassen. Så jeg savnede dem rigtig meget da jeg vågnede. Heldigvis skulle vi videre. Så vi fik hurtigt travlt – og jeg glemte det derfor igen.
Først tog vi en taxa til lufthavnen, hvor vi steg på et fly til Bangkok. Da vi landede skulle vi igenne paskontrollen, hente vores bagage, checke den ind igen og igennem sikkerhedskontrollen – og så kunne vi endelig spise frokost på Burger King. Bagefter fløj vi videre til Koh Samui, hvor der ventede en bil, som skulle køre os til vores hotel.
På hotellet fik vi en stor villa, der var ret speciel. Midt i villaen var der et stort rum, hvor der var en slags plateau, som Vilde og jeg brugte som scene. Og så var der også et lille vandfald indenfor, som man kunne tænde og slukke for.
Det bedste var dog vores egen private pool lige uden for døren. Den måtte vi dog vente med til næste dag, for vi skulle spise aftensmad og sove.
Efter morgenmaden næste dag kunne vi så endelig komme i poolen. Senere tog vi ned til et udendørs center midt i byen. Her spiste vi frokost og gik lidt rundt. På et tidspunkt kom der en voldsom regnbyge, der gjorde os gennemblødte på ingen tid.
Vi fik også handlet lidt i et stort supermarked, inden vi tog tilbage til vores hotel. Her kunne vi prøve vores nyindkøbte luftmadras (som desværre kun holdt én dag), inden vi skulle spise aftensmad – og efterfølgende sove.
Næste dag var det dårligt vejr med regn mere eller mindre hele dagen – noget der desværre skulle gentage sig de efterfølgende dage. Så vi brugte en stor del af tiden indenfor – og var kun kort tid i poolen. Om aftenen fik vi også set X-Factor finalen.
I tirsdags var det endnu dårligere vejr. Så vi valgte at tage ned til centret igen for at købe gavepapir til Vildes fødselsdagsgaver. Vi fik også en lækker is og handlede lidt, inden vi tog tilbage til hotellet.
Her var der en smule opklaring, så vi kunne prøve vores nye baderinge (der holdt bedre) i vores pool. Bagefter var der hygge på værelset, hvor jeg også fik lavet matematik.
Aftensmaden spiste jeg alene med mor og far på hotellets restaurant. For Vilde ville hellere blive på værelset. Det var ret hyggeligt at være ”enebarn” for en gang skyld.
Dagen efter fortsatte regnen – hvilket efterhånden begyndte at blive ret irriterende, når vi havde regnet med sol og varme. Så endnu engang blev dagen brugt indenfor.
Jeg fik lavet et sidste af det, som jeg havde fået lov til, i min matematikbog. Vi fik også pakket Vildes gaver ind. Og så legede vi køkken – hvor vi serverede ”tegnet” mad for mor og far. Efterhånden var det også klaret en smule op, så vi kunne bade lidt inden aftensmaden.
I fredags var det så endelig tørvejr – for første gang i lang tid. Så dagen startede med en tur i poolen inden morgenmaden. Da vi havde spist, var vi igen i poolen. Vi fik også alle fire spillet nogle spil Solo (der er en slags Uno) – endda udenfor.
Ind imellem kom der lidt regn. Men meget af tiden var vejret fint. Så vi valgte også at spise frokost på værelset – så tiden blev udnyttet bedst muligt.
Da det blev tid til at spise aftensmad, valgte jeg at blive på værelset sammen med Vilde. Det passede vist også mor og far fint at få lidt alenetid sammen.
Lørdag var det så endelig Vildes fødselsdag – noget som jeg vist havde glædet mig næsten lige så meget til som hende. I hvert fald kunne jeg næsten ikke være i mig selv, indtil vi havde vækket hende med fødselsdagssang (selvom hun allerede var vågen og bare ventede på os i sengen).
Mor og far havde også pyntet fint op. Og så var alle gaverne lagt frem på bordet. Jeg gav hende nogle tuscher, som jeg helt selv havde valgt.
Selvom vejret for første gang i lang tid var rigtig flot med masser af sol (tak for at have været sød, Vilde), valgte Vilde og jeg at blive indenfor for at bygge med det Lego Friends, som hun havde fået.
Senere var vi dog i poolen. Og så spillede vi Solo udenfor. Imens kom dagens eneste byge (der varede fem minutter), så vi måtte trække indenfor i kort tid.
Om eftermiddagen fik Vilde også en flot kage, hvor der stod ”Tillykke Vilde 6 år”. Den blev Vilde vist meget overrasket over.
Dagen sluttede med, at vi bestilte room service til aften. Og så spiste vi maden, mens vi så film på tv’et – en helt igennem god måde at slutte dagen på.
I går skulle vi så videre fra Thailand – hvilket var ret ærgerligt, når det nu lige var blevet godt vejr. Heldigvis kunne jeg dog lige nå en sidste tur i poolen, inden vi kørte mod lufthavnen.
Her fløj vi til Bangkok. Og efter at have klaret de sædvanlige ting, kunne vi endnu engang købe frokost på Burger King. Den spiste vi ved gaten, inden vi steg på flyet til Dubai.
Flyveturen tog 6,5 timer. Og på den sidste del af turen fik Vilde og jeg sovet lidt. Derfor var jeg også godt træt, da vi landede. Men heldigvis kom vi hurtigt igennem den ellers lange paskontrol-kø – fordi vi var en familie med børn.
Efter en noget lang ventetid på bagagen kunne vi endelig tage en taxa det sidste stykke mod Abu Dhabi. Turen hertil tog halvanden time – men jeg faldt i søvn efter fem minutter.
Vores hotel her i Abu Dhabi er en meget høj bygning. Derfor var mor og far heller ikke tilfredse med at få et værelse nederst på 3. etage. Så mens mor puttede os, gik far ned for at beklage sig.
Og efter lidt snakken frem og tilbage blev resultatet, at de pludselig havde et værelse på 13. etage – så Vilde og jeg måtte ud af sengen igen. Men udsigten var nu det værd.
Endelig kunne vi så blive puttet og sove rigtig nattesøvn. Klokken var blevet 0.30 – hvilket i sig selv var sent nok. Men for os var klokken 3.30 thailandsk tid. Så det var langt over vores almindelige sengetid.
Alligevel selv hverken Vilde eller jeg til mere end klokken 6.30 lokal tid (9.30 thailandsk tid). Så mon ikke det bliver en stille og rolig dag. Mor sover i hvert fald stadig.
Nu har vi så fire hele dage her i Abu Dhabi, inden vi flyver tilbage til Danmark fredag. Det glæder jeg mig faktisk lidt til.