Jeg har reddet på kamel i ørkenen i Wadi Rum. Det var rigtig sjovt – og også lidt skræmmende.
Først skulle vi dog lige dertil. Heldigvis tog den kun lidt over en time, så jeg blev næsten ikke utålmodig (okay, en lille smule). Men måske var det også fordi vi havde en norsk guide, som ikke var så nem at forstå.
Da vi kom til velkomstcentret, skulle vi se en kort film om ørkenen. Her fik jeg næsten 100 mennesker til at grine, da jeg så et får og råbte højt ”mæh”. Folk er nu nemme at underholde.
Derefter blev vi placeret i en jeep sammen med fire ældre svenskere. Det var nu rigtig søde, selvom de var lidt svære at forstå.
Efter at have kørt lidt, stoppede vi første gang. Da jeg alligevel ikke kunne forstå guiden, valgte jeg at lege med sandet i stedet. Det må have været verdens største sandkasse. Heldigvis gad vores gamle beduinchauffør godt lege med mig – også selvom jeg kom til at kaste lidt sand på ham.
To stop senere skulle vi endelig ride på kameler. Mor blev placeret på den forreste kamel, mens jeg sad på en kamel med far lige bagved.
Min kamel var nu ikke så sød. Da den skulle rejse sig, bed den mig! Den var ikke så hårdt, men jeg blev rigtig forskrækket og begyndte at græde. Kamelejeren var vist lidt flov over sin kamel – men far sagde, at det sikkert var fordi, den var blevet forskrækket. Måske den bare havde en dårlig dag.
Men efter at have reddet lidt, var jeg okay igen. Og så snakkede og snakkede jeg – om kamelen øre, øjne, fødder og en hel masse andet – bl.a. fandt jeg ud af, at kameler siger ”muh” lige som en ko.
Det eneste tidspunkt, som jeg ikke var så glad for, var når det bumpede lidt for meget. Og så da jeg skulle ned igen, hvor jeg var bange for, at kamelen skulle bide igen. Men det gjorde den heldigvis ikke.
Til sidst på turen skulle vi se solnedgang, og så skulle vi spise aftensmad i en beduinteltlejr. Her dansede de først for os, og det var rigtig sjovt – bortset fra at musikken var alt for kraftig. Senere så vi, hvordan beduinerne gravede gryder med lammekød op fra jorden. Far påstod, at der voksede lam i jorden lige som kartofler, men det tror jeg altså ikke rigtig på.
Til sidst var jeg rigtig træt, så det var dejligt, da jeg endelig kunne komme ind i bussen og sove. Jeg sov så godt, at jeg næsten ikke vågnede, da far bar mig ud af bussen ved hotellet. Og det var også nærmest i søvne at jeg hjalp til med at få nattøj på.
Dagen i dag bruger vi ved poolen, og i morgen er det så hjem igen til vinterkulde og flyverdragt. Jeg glæder mig til at komme hjem til mit legetøj og til vuggestuen. Mor og far mener vist også, at det er godt, at jeg kommer hjem til nogle andre børn, som der skal tages hensyn til. Jeg er vist begyndt at blive lidt for bestemmende her. Og ret hysterisk og sur, når jeg ikke får min vilje.
Men det bliver nu ikke rart at skulle pakkes ind i en masse tøj. Og jeg kommer til at savne at kunne bade. Forhåbentlig bliver det snart forår.