I mandags var jeg i Petra. Det er det mest kendte sted i Jordan. Faktisk er det så kendt, at det er udnævnt til et af verdens syv nye vidundere.
Det var da også et flot sted. Før man kom dertil, skulle man dog lige gå en lang tur gennem en smal slugt, hvor det ikke var helt nemt at gå med en klapvogn. Bl.a. var der brosten, hvor hjulet hele tiden sad fast. Men vi kom da ned til ”skattekammeret”, som åbenbart er med i en film med en fyr, som hedder Indiana Jones.
Udover skattekammerat, der bare var en facade hugget ind i klipperne, var der også en masse andre spændende steder. En del af dem så jeg dog ikke, for der fik jeg mig en lur. Jeg må have været træt, for det bumpede meget – og det hjalp ikke at sige ”ikke så vildt, far”.
Vi var også rigtig heldige med vejret. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen, og det var slet ikke så koldt, som man kunne have frygtet. Så det var rigtig rart.
Stedet var dog også næsten som en zoologisk have med både heste (og hestevogne), kameler (som jeg er sikker på hedder en ”kanel”), æsler og ikke mindst katte. Og på vejen hjem stoppede vi ind et sted, hvor der var en hund, som jeg fik lov til at fodre med en sandwich. Så det var rigtig spændende.
Selve busturen gik endnu engang fint. Denne gang skulle vi da også ”kun” køre to timer hver vej. Alligevel fik jeg også ros af guiden på denne tur. Til sidst var jeg dog meget træt og kunne næsten ikke holde mig vågen. Og vi sprang da også aftensmaden over, da vi endelig var hjemme.
I denne uge er der vinterferie i Danmark, og sikkert derfor er der også kommet en masse nye gæster. Mange af dem er børn, så der er rigtig meget legetøj i børnepoolen. Jeg har da også fået en oppustelig vandscooter.
Man skulle så tro, at de mange nye børn betyder, at jeg ikke ville få så meget opmærksomhed – men det gør jeg stadig. Og det kan faktisk godt blive lidt for meget af det gode. Så nu gider jeg altså ikke altid smile og vinke hver gang, en af de ansatte kommer hen til mig.
Underligt nok virker det ikke som om, at de giver alle de andre børn lige så meget opmærksomhed. Så jeg må være meget charmerende.
De mange mennesker betyder også, at man skal være hurtig ude for at få en god plads ved poolen. Det har folk fundet ud af, så kigger man ud af vinduet kl. halv otte om morgenen, er der allerede en del pladser, der er spæret. Det irriterer vist mor og far lidt, men omvendt bliver de nødt til at gøre det samme for at være sikker på at ligge ved børnepoolen, så de kan holde øje med mig.
I fredags havde mor også fødselsdag. Desværre var der ikke mulighed for at fejre hende så meget, da der jo ikke rigtig er så mange, spændende spisesteder her hvor vi bor. Men far havde da flag og balloner med. Og mor fik også gaver.
Da vi kom tilbage fra poolen om eftermiddagen, havde rengøringsmanden endda hængt ballonerne op på væggen. Det så rigtig flot ud.