Nu har jeg så badet i Det Døde Hav (også kaldet Dødehavet), og jeg er ikke specielt imponeret. Det er muligt, at man kan flyde uden svømmevinger på. Men når saltet svier så meget, så er det jo alligevel ikke så rart. Samtidig var vandet i både poolen og brusebadet iskoldt – men det værste var alligevel, at de ikke solgte is.
Nej, så var det et meget bedre sted, som vi stoppede på vejen. Her var både legeplads og is. For min skyld kunne vi godt være endt der.
Nå, men Det Døde Hav er åbenbart et meget specielt sted. Her udgør saltet 31 %, mens det kun er godt 9 % i Middelhavet og 3 % i Østersøen. Der findes da også 12 forskellige mineraler, som man ikke kan finde andre steder i verden. Så mor og far syntes vist det var både sjovt og spændende at flyde rundt i vandet, mens de kunne læse i et blad. Mor blev endda smurt ind i mudder fra top til tå, så hun blev helt sort.
Hele busturen tog fire timer hver vej. Men faktisk var jeg rigtig sød – så sød at rigtig mange af passagerne roste mig for at kunne sidde så stille. Selv guiden sagde, at hun aldrig havde oplevet et barn være så rolig på turen. Mor og far blev vist lidt stolte. Til sidste på hjemturen kunne jeg dog næsten ikke vente længere, selvom far hele tiden skiftede DVD i den transportable afspiller, for at holde mig tilfreds. Og aftensmaden skulle da også bare overstås, for jeg var vist lidt træt og hysterisk til sidst, og der skulle ikke så meget til, før min verden faldt sammen – men det kunne far og mor nu godt forstå.
Jeg befinder mig for resten i Jordan, hvor vi er på ferie. Vi tog af sted tidligt i lørdags. Faktisk var jeg oppe kl. 4, så det varede ikke lang tid fra vi fløj, til at jeg sov. Heldigvis er jeg jo blevet over to år, så jeg har mit eget sæde. Det synes mor og far vist også er meget rart.
Der er dejligt her i Jordan. Godt nok er det lidt koldere, end vi havde regnet med. Vel omkring 20 grader om dagen. De første dage blæste det en del, men det forhindrede mig nu ikke i at komme i poolen. Eneste problem er, at der er en del fluer, som gør mig helt hysterisk. Specielt hvis de kilder mig i ansigtet.
Vi bor i noget, der hedder Tala Bay lidt uden for Jordans næstvigtigste by Aqaba. I forgårs var vi inde i byen for at kigge lidt, men der skete nu ikke så meget. Mest spændende var en abe, selvom den sad i et alt for lille bur.
Jeg får rigtig meget opmærksomhed fra alle de ansatte. De vil rigtig gerne snakke med mig, men jeg forstår ikke så meget af, hvad de siger. Det betyder dog ikke så meget – bare jeg smiler og vinker, så er de glade. Desværre har de en mærkelig form for humor. De tager alle sammen mine ting og siger ”min” – men der er altså ikke deres ting, det er Fridas. Det er ret irriterende, men hvis de absolut synes det er sjovt, så leger jeg med det meste af tiden.
Jeg har også endnu engang sagt nogle tilsyneladende sjove ting omkring hår. Da far hentede mig i vuggestuen om fredagen inden vi skulle af sted, sagde jeg ”du har fået vasket hår”. Det viste sig, at han var blevet klippet.
Og da mor snakkede om ”Mortens hår”, viste det sig, at hun sagde ”morgenhår”. Det er da ikke nemt at høre forskel, men jeg syntes nu også det var lidt underligt, at hun snakkede om fars hår, når det nu var mit, der var uglet.