Efter en længere rejse til Sydkorea og Japan er jeg nu hjemme igen til hverdagen – og endnu en skoleuge med fokus på eksamen.
Tirsdag for tre uger siden var vi dog endnu ikke taget af sted. Her var jeg på café med en stor del af pigerne fra klassen.
Næste dag var jeg så en tur i centret for at købe slik til rejse. Og om aftenen var jeg til FDF, hvor vi lavede linoleumstryk.
Torsdag efter skole var jeg så endnu engang forbi centret. Og da jeg kom hjem, brugte jeg resten af dagen på at pakke.
For fredag skulle vi så rejse af sted mod Sydkorea. Så efter vi havde pakket det sidste, tog vi metroen til lufthavnen – hvorfra vi fløj halvanden times tid mod Helsinki i Finland. Her havde vi to timers ventetid – der blandt andet blev brugt på Burger King. Derfra gik turen videre mod Seoul i Sydkorea.
På vejen skulle vi lige lande i Budapest for at tanke. Og bagefter blev der serveret aftensmad. Så klokken blev 23, inden vi kunne forsøge at sove lidt.
Nattesøvnen blev ikke specielt god. Og allerede klokken fire skulle vi så vækkes igen, så vi kunne nå at få morgenmad, inden vi landede to timer senere – hvilket var klokken 14 lokal tid.
Ved paskontrollen var der rigtig lang kø. Så det tog en time, inden vi var igennem – og kunne hente vores bagage. Derefter brugte vi endnu en tome på at køre med lufthavnsbus til et stoppested, hvorfra vi kunne gå det sidste stykke til vores hotel.
Efter en lang rejse kunne vi så endelig checke ind – hvor Vilde og jeg skulle sove på værelse sammen, mens mor og far havde et værelse inden ved siden af.
Lidt senere gik vi ud i byen for at finde et resturant – hvor valget faldt på et sted med store portioner kylling i forskellige varianter. Bagefter var vi forbi en lokal 7-Eleven, inden vi gik tilbage til hotellet for at se lidt X-Factor – så vi kunne holde os vågne.
Næste morgen vågnede jeg så klokken 5 – men faldt heldigvis i søvn igen kort efter. Og så blev vi vækket klokken halv ni, så vi kunne få morgenmad – der heldigvis var rigtig god.
Bagefter gik vi ud i byen – hvor vi startede i en kæmpe boghandel. Desværre var der kun få bøger på engelsk. Til gengæld fik vi en masse skriveredskaber.
Fra boghandlen gik vi langs en kanal til et andet kvarter med en masse butikker. Her fik vi også lidt at drikke, inden vi først gik videre til et marked og derefter til et designcenter med flot arkitektur.
Senere fik vi også lidt frokost – bestående af kylling og ris. Og så var vi forbi et shoppingcenter med et dyrt supermarked. Så vi fandt et andet supermarked i stedet, hvor vi kunne købe koreansk slik.
Det tog vi med tilbage på hotellet for at smagsteste. Og bagefter kunne vi lige slappe lidt af, inden det var sovetid.
Mandag efter morgenmaden tog vi så metroen til området Gangnam – der er kendt for sangen ”Gangnam Style”. Her så vi først på et tempelområde. Og bagefter var vi forbi en statue, der netop hyldede Gangnam-sangen – inden vi besøgte Asiens største underjordiske center. Her kiggede vi på en masse butikker – og jeg fik da også købt mig et par bukser.
Lidt senere tog vi metroen tilbage til vores eget område, hvor vi kørte med kabelbane op på en meget høj bakke, hvor der var udsigt ud over byen. Herfra kunne man virkelige se hvor stor en by, som Seoul er.
Nede igen fandt vi en restaurant i vores eget kvarter, hvor vi prøvede koreansk barbecue – der blev tilberedt ved bordet.
Mens mor gik tilbage til hotellet, fandt Vilde, far og jeg en Adidas-butik, hvor jeg kiggede på sko – dog uden at købe nogen. Og så gik turen tilbage til hotellet for at sove.
Dagen efter var vi endnu engang på en længere gåtur rundt i Seoul. Først kiggede vi på et tempel, der lå midt imellem de høje huse. Og bagefter gik vi videre til et andet kvarter med helt almindelige huse og små butikker – der var en stor kontrast til de mange højhuse.
Næste stop var et stort paladsområde. Her var der også en ”hemmelig” have, som krævede guide for at se. Så det blev vi nødt til at vente forholdsvis lang tid på.
Da vi havde set haven, gik vi tilbage mod vores hotel. På vejen var vi både i boghandlen og supermarkedet fra tidligere. I supermarkedet fik Vilde købt noget slik til fødselsdagsuddeling. Og så kunne vi nå at slappe lidt af, inden det var sovetid.
Onsdag var det så tid til at forlade Seoul og rejse mod Kyoto i Japan. Så efter vi havde spiste morgenmad, pakket og checket ud, trillede vi vores bagage til lufthavnsbussens stoppested i nærheden. Efter der var kommet to busser, der var for fyldte til at tage os med, valgte vi dog at tage en taxa i stedet.
I lufthavnen fik vi checket ind og købt en sandwich, inden vi fløj to timer til Japan. Da vi landede, var der endnu engang ret lang kø til paskontrollen. Men heldigvis tog det faktisk ikke så lang tid. Så vi kunne kort tid efter hente vores bagage og den wifi-router, som vi havde lejet for at have internet.
Efter vi også havde hævet penge, tog vi en lufthavnsbus mod Kyoto. Turen dertil tog godt halvanden time. Og fra stationen skulle vi så en kort tur med metroen – inden vi var fremme ved vores hotel omkring klokken 22.
Her fik Vilde og jeg igen vores eget værelse – ved siden af mors og far. Og bagefter spiste vi en sen aftensmad, inden det var sovetid.
Vores første dag i Kyoto startede med morgenmad på hotellet – der desværre ikke var så god. Og bagefter gik vi ud for at kigge på byen – og særligt området Gion.
Vi starterede med at spise frokost på en restaurant. Og bagefter gik vi lidt rundt i gaderne med de gamle huse – hvor der var rigtig mange mennesker.
Desværre var vejret ikke rigtig med os. Det var ret koldt – og med en blanding af regn og slud. På et tidspunkt kom der endda også hagl. Men vi fik da både set en pagode og et tempel, inden vi satte kursen tilbage mod vores eget kvarter.
Her fandt vi en restaurant, hvor vi skulle sidde på gulvet og spise. Maden bestod af forskellige lækre kyllingespyd i stil med dem, som man får på Sticks’n’Sushi – bare med flere varianter. Og da vi så havde spist, kunne vi endelig komme tilbage på vores værelse og slappe af.
Næste dag var det rigtig fint vejr med solskin – så det galt om at få set så meget som muligt, da vejrudsigten allerede lovede dårligt vejr igen næste dag.
Derfor tog vi en bus til et guldbelagt tempel – hvor der igen var rigtig mange mennesker. Bagefter gik vi videre til et andet tempel med en stenhave. Herfra tog vi en taxa til en bambusskov.
Ved bambusskoven var der rigtig mange mennesker. Og da vi allerede har set sådan en før, var vi hurtigt igennem. Til gengæld fik vi en rigtig fin frokost på en restaurant i nærheden.
Dagens sidste stop, der lå en længere togtur derfra, var et sted med tusindvis af røde porte, som man kender fra mange japanske billeder. Igen var der rigtig mange mennesker. Men efterhånden som vi kom længere op på bjerget, tyndede det ud i antallet.
Tilbage i vores eget kvarter fik Vilde og jeg aftensmad fra Burger King, som vi spiste på vores værelse – mens mor og far hellere ville spise i hotellets restaurant. Og så var der lidt tid til at slappe af, inden vi skulle sove.
Som forventet var der så regn næste dag. Så vi måtte købe nogle paraplyer i 7-Eleven, inden vi tog til Kyoto Station for at købe billetter til hurtigtoget til Tokyo to dage senere.
Bagefter var vi i et shoppingområde, hvor vi kiggede på butikker. Og efter frokost var vi så i endnu flere butikker. Blandt andet var vi i en butik, hvor alt kostede 110 yen – hvilket var lig med omkring fem kroner. Så jeg fik købt en del makeup.
Da vi kom tilbage på hotellet, brugte vi resten af aftenen på at se X-Factor. Og så var det ellers sovetid.
Vores sidste hele dag i Kyoto startede med et besøg i en stor park med et palads. Og bagefter var vi på det lokale fiskemarked, hvor der var rigtig mange madsteder – men også rigtig mange mennesker.
Bagefter var vi i et stormagasin, hvor der var en Nintendo-afdeling – hvilket gav mig en nostalgisk lyst til at spille på min Nintendo igen. Og så sluttede vi af med at være i 110 yen butikken igen – hvor jeg fik købt noget mere.
Inden vi gik tilbage på hotellet, spiste vi en sen frokost. Og så blev resten af dagen brugt på at slappe af på værelset.
Mandag i sidste uge var det så tid til at pakke vores ting og checke ud – for derefter at tage metroen til Kyoto Station.
Herfra gik turen så med lyntoget Shinkansen til Tokyo – med op imod 300 km/t. Mor og far havde valgt de lidt dyrere billetter på første klasse. Så vi havde bredde sæder, der kunne lægges meget ned – ren luksus i de lidt over to timer, som turen tog.
I Tokyo kom toget ind på en kæmpe station. Så det var lidt udfordrende at finde den metro, som vi skulle med. Men det lykkedes til sidst. Og efter en kort metro-tur og en efterfølgende kort gåtur, kunne vi checke ind på vores hotel – hvor vi igen fik to værelser ved siden af hinanden.
Efter vi havde slappet lidt af på værelset, gik vi ud for at finde en restaurant. Og her endte vi på et pizzeria med rigtig lækre pizzaer.
Morgenmaden på det nye hotel var meget bedre end på hotellet i Kyoto. Til gengæld var der en del larm fra et tog på vores værelse. Så mor og far spurgte, om vi kunne skifte værelser – hvilket heldigvis kunne lade sig gøre. Og der var meget mere ro.
Desværre ville det regne hele dagen. Så vi måtte finde på nogle ting, der var indendørs – som f.eks. en katte-café. Her kunne man komme ind i en stue og kæle med katte – der dog var ret sløve.
Bagefter gik vi til Shibuaya Crossing – der er et kæmpe lyskryds, hvor rigtig mange mennesker går på kryds og tværs. Det siges, at det er et af de travleste i verden.
Først gik vi over et par gange. Og bagefter var vi oppe på 8. etage i et storcenter, hvor vi kunne se det hele lidt oppefra – inklusiv de mange paraplyer.
De næste to stop var en kæmpe slikafdeling – med rigtig mange mennesker og en ølbar, der var ejet af et dansk firma.
Og til sidst var vi så på en anden slags bar, hvor man kunne betale 30 kroner og købe noget at drikke – og så kunne man spise alt det japanske slik, som man havde lyst til.
Det var ikke alt slikket, der smagte lige godt. Men vi fik da spist så meget, at vi ikke behøvede aftensmad den dag.
Dagen efter skinnede solen så til gengæld. Så efter morgenmaden gik vi til et område med rigtig meget elektronik. Her var vi først inde i en bygning, hvor der var spillemaskiner i fem etager. Og bagefter var vi i en butik med noget, der lignede udklædningstøj – men som nogle japanere har på til dagligt.
Vi var også i en butik med manga-ting og et stormagasin kun med elektronik i flere etager. Og så var vi på et marked med mærkelige elektronik-komponenter.
Senere var vi igen i en bygning med en masse forskellige spil. Her var der også retro-arkadespil – hvor jeg fik spillet Space Invaders.
Vilde ville hellere prøve de klo-spil, der er i Tivoli. Og selvom det normalt er umuligt at vinde noget, så lykkedes det hende faktisk at få en bamse.
Til frokost fik vi kebab. Og bagefter var vi i en butik med gachapon – der er kugler med legetøj. Dem er japanerne også helt vilde med.
Efter vi havde spist, gik vi til et andet område – der var mere en kombination af et forretningskvarter og dyre butikker. Men der var også en lækker tagterrasse på 7. etage med flot udsigt og lækker kage.
Nede på jorden igen var vi i en Adidas-butik, hvor det endelig lykkedes mig at finde de helt rigtige sko i den helt rigtige størrelse. Og bagefter var vi i en Muji-butik på fem etager.
Den lange dag sluttede på en restaurant med Kobe-kød – der er noget rigtig fint kød, hvor køerne er på en særlig diæt med blandt andet øl. Det var rigtig lækkert – og meget billigere end i Danmark.
Fra restauranten tog vi metroen tilbage til vores eget hotel. Og så kunne vi slappe lidt af på værelset her, inden vi skulle sove.
Næste formiddag gik vi mod nationalmuseet. Turen gik igennem en park, hvor der var gjort klar til, at kirsebærtræerne skulle blomstre. Blandt andet var der mange madboder. Og så delte de også gratis Häagen-Dazs is ud.
Heldigvis brugte vi ikke så lang tid på nationalmusset. Og bagefter gik vi til et andet område, hvor Tokyos ældste tempel var.
Frokosten blev spist på en restaurant på 3. etage i en helt almindelig bygning. Og der så vi så et skilt for en dyre-café med blandt andet oddere og pindsvin.
Det blev en sjovere oplevelse end katte-caféen. For her var der oddere i bassiner med vand – som også blevet taget ud, så man kunne klappe dem. Og der løb også en surikat frit rundt. Det sjovest var dog, at man kunne få lov til at tage pindsvin op.
Bagefter insisterede mor og far på, at vi skulle gå tilbage til hotellet – hvilket var en tur på fem kilometer. Så den dag nåede vi op på 11 kilometer i alt.
Til gengæld var vi så tidligere hjemme end de andre dage – så vi havde lidt mere tid til at slappe af, inden vi skulle sove.
Fredagen startede med regnvejr – men vejrudsigten lovede bedre vejr senere på dagen. Så vi blev lidt længere på hotellet end normalt, inden vi gik ud.
Første stop var en sushi-restaurant med transportbånd – hvilket var en af de ting, som jeg gerne ville opleve i Tokyo. Her bestilte man maden på en iPad. Og så kom det susende lidt efter til ens plads.
Da vi kom ud fra restauranten igen, var solen kommet frem – og det var blevet solskin. Så det var lidt bedre vejr til sightseeing.
Første stop med metroen var Harajuku, der er et område med kawaii mode – hvilket er tøj, der er sødt og nuttet. Her gik vi ned ad en smal gade med ekstremt mange mennesker. Så det var lidt anstrengende.
Derfor var det meget rart bagefter at være i en mere rolig skov med et tempel – der lå midt inde i Tokyo.
Bagefter gik vi til Shibuaya igen, hvor vi købte noget at drikke på Starbucks, som vi drak i en park, der lå oppe på en shoppingcenter på 3. sal.
Da det nu var bedre vejr, valgte vi også at gå til den kæmpe fodgængerovergang – hvor vi igen gik over og så den oppefra i storcentret.
Inden vi tog hjem, skulle vi også finde en designbutik med rejseting. Det var ret svært. Og da det endelig lykkedes, var den lukket. Til gengæld var der så flot udsigt fra 12. etage.
Det havde været en ret hård dag – og klokken var blevet mange. Så derfor spiste vi også aftensmad på McDonald’s. Og så var der ikke meget tid slappetid. For klokken var blevet 22.
Vores sidste hele dag i Tokyo bød så på solskin og over 20 grader. Så da vi havde spist morgenmad, gik vi til en af Tokyos ældste haver – der lå lige ved vores hotel.
Her så Vilde pludselig en skildpaddeunge, der var på vej over en grussti, hvor der gik rigtig mange mennesker. Så det var heldigt, at den ikke var blevet trådt på. Men vi fik den reddet – og puttet tilbage ved søen.
Bagefter tog vi metroen til et andet område, hvor vi kunne komme op på 42. etage – og se hvor kæmpe stor Tokyo egentlig er.
Vi ville egentlig spise frokost på en restaurant i et stormagasin. Men der var rigtig mange mennesker. Så i stedet spiste vi pizza i nærheden.
Planen var også at se kirsebærtræer i en park i nærheden. Men det var også ekstremt mange mennesker der. Så den idé blev droppet.
I stedet fandt vi en boghandel med engelske bøger. Her købte jeg en bog, som jeg kendte fra en Netflix-serie.
Efter en kort pause på en café gik vi videre til endnu et område med rigtig mange mennesker. Her var der nemlig en kæmpe lysreklame, hvor der udover almindelige reklamer også blev vist nogle særlige reklamer med en kat i 3D – der så meget 3D-agtig ud.
Sidste stop var lige nærheden, hvor der var et kæmpe Godzilla hoved – der er et japansk monster. Det var nu lidt kedeligt og gammeldags i forhold til 3D-katten.
Da vi skulle tilbage med metroen, havde vi lidt svært ved at finde den. For stationen var kæmpe stor og med en masse nedgange. Men til sidste lykkedes det – og vi kunne derfor spise thaimad på en restaurant i vores eget område.
I søndags var det så hjemrejsedag – men først om aftenen. Så efter vi havde spist morgenmad, pakket og checket ud, gik vi ud i byen igen. Og denne gang var det i sommeragtigt vejr med omkring 24 grader.
Derfor var det også ret varmt at gå rundt i den park, hvor vi kiggede på de første udsprungne kirsebærtræer. Til gengæld var det dejligt på tagterrassen, som vi havde besøgt tidligere – og som vi vendte tilbage til for at få noget at drikke.
Inden vi tog til lufthavnen, spiste vi også frokost på det samme pizzeria, som den første aften i Tokyo. Og bagefter købte vi lidt slik til rejsen hjem.
Turen til lufthavnen gik med to forskellige metroer. Og i lufthavnen fik vi klædt om og checket ind – inden vi med lidt forsinkelse fløj mod Helsinki.
Vi fik først mad efter midnat – og så var den endda ikke særlig god. Så det blev ret sent, inden vi kunne forsøge at sove.
Som altid i et fly som jeg ikke så godt – og vågnede også tidligt. Senere blev der serveret en morgenmad, der var nærmest uspiselig.
Klokken halv seks lokal tid landede vi så i Helsinki. Og efter to timers ventetid gik turen mod København – igen med en halv times forsinkelse.
Her landede vi klokken otte om morgenen – hvilket var klokken 15 japansk tid. Efter vi så havde fået vores bagage, kunne vi tage metroen det sidste stykke hjem.
Hjemme igen fik jeg pakket ud. Bagefter var jeg ovre hos Rosa. Og senere gik vi også en tur sammen med Asta A og Asta C.
Om aftenen sluttede vi dagen af med at se lidt X-Factor. Jeg var dog meget træt – og var i seng klokken halv ni. Men det var jo også midt om natten for os.
I morges vågnede jeg så til gengæld klokken 5 – og kunne ikke sove mere. Men det gjorde så også bare, at jeg havde lidt ekstra tid, inden jeg skulle i skole igen.