Så er vi taget på ferie – denne gang til øerne i Det Indiske Ocean. Og endnu engang er det den slags ferier, hvor vi skal opleve en masse. Og hvor der ikke er så meget tid til at ligge og stege i solen. Men det kommer vist heldigvis snart.
Vi tog af sted mandag for tre uger siden. Her kørte vi mod lufthavnen, efter vi havde pakket de sidste ting. Og efter check-in kunne vi lige nå den obligatoriske Joe & the Juice shake, inden vi startede vores rejse mod London.
To timer senere landede vi så der. Og efter at have ventet knap en time, var vi også igennem paskontrollen – og kunne tage metroen til en anden terminal, hvor vi skulle sove på et lufthavnshotel.
Her fik vi to værelser – hvor jeg skulle sove med Vilde. Og efter en sen aftensmad kunne vi så lægge os til at sove.
Næste morgen var det op for at spise morgenmad. Og det var heldigvis buffet, som jeg jo elsker. Herefter checkede vi ud klokken 12 og satte os til at vente. For desværre skulle vi først flyve om aftenen.
Efter tre timers ventetid på hotellet gik vi mod lufthavnen, hvor vi kunne checke in. Og efter yderligere fire timers ventetid, der blandt andet blev brugt på en sen frokost, kunne vi klokken 19 om aftenen sætte os på flyet mod Mauritius.
De første par timer af flyveturen gik med iPad og aftensmad. Og derefter lagde vi os til at sove – hvilket var en smule svært.
Alligevel nåede vi at sove lidt, inden vi igen blev vækket klokken 5 næste morgen – så vi kunne nå morgenmaden, inden vi landede godt to timer senere.
Mauritius var dog ikke slutmålet – men kun en mellemlanding. Så her havde vi lige yderligere fire timers ventetid, der blev brugt på at spise frokost, inden vi kunne flyve de sidste to timer mod Madagaskars hovedstad.
I den meget hektiske lufthavn blev vi hentet af vores chauffør – hvilket dermed også var starten på vores ni dage lange rundtur på øen. I første omgang skulle vi dog bare til et hotel – hvilket tog lidt tid på grund af meget trafik.
Efter godt to døgns rejse var vi dog endelig fremme og kunne slappe lidt af, inden vi skulle spise aftensmad – og derefter sove.
Hvis vi havde forventet en varm nat, blev vi dog klogere. For om vinteren i Madagasker (der er vores sommer) er der rigtig koldt – specielt i højderne som der, hvor hovedstaden ligger. Heldigvis var der dog masser af tæpper. Så vi fik en fin nat alligevel.
Næste morgen skulle vi så tidligt op. Og efter vi havde pakket vores ting, spist morgenmad og checket ud startede vores rundtur for alvor.
Første stop var et udsigtspunkt, hvor vi kunne se, hvor stor byen egentlig var. Og derfra kørte vi så videre et par tomer.
Næste stop var et aluminiumsstøberi, hvor de omsmeltede gammelt aluminium som f.eks. flydele og støbte nye ting i stedet.
På vejen videre stoppede vi på et tidspunkt ved et sted med flot udsigt. Og her blev vi straks omringet af lokale, nysgerrige børn. Derfor gik far hen til en lille butik for at købe nogle bolsjer til dem. Men da han ville dele dem ligeligt ud til dem, kastede de sig nærmest over posen. Så det var svært at sørge for, at de fik lige mange hver.
Sidst på eftermiddagen var vi så fremme ved vores hyggelig hotel med en lille, rolig have, hvor man næsten ikke kunne høre den omkringliggende by.
Her spiste vi en sen frokost. Og mens mor og far tog ud for at handle lidt, nød Vilde og jeg godt af det hurtige internet (som vi senere skulle komme til at savne).
Efter aftensmaden var det så sovetid igen – hvor det var om muligt endnu mere koldt en dagen før. Men heldigvis var der igen masser af varme tæpper. Så vi kom ikke til at fryse, da vi først var kommet i seng.
Fredag stod vi så tidligt op til en meget kold morgen, hvor vi skulle på tur med en lokal guide til en landsby i nærheden.
Her så vi først, hvordan de laver popcorn i Madagaskar – og det er ikke i en mikroovn. I stedet varmer de en gryde op under tryk. Og når popcornene så er ved at være færdige, løftes låget – og alle popcornene eksploderer derefter ud med et kæmpe puf.
Næste stop var hos en lokal familie, der boede meget primitivt med to soveværelser – hvor de sov tre i hver seng. Her delte vi også slik ud. Men til forskel fra dagen før ventede de alle sammen pænt på, at det blev deres tur til at få.
På den efterfølgende gåtur igennem rismarker og marker med andre afgrøder, mødte vi dog flere børn, der opførte sig præcis på samme måde som børnene dagen før, når vi hev posen med karameller frem.
Frokosten blev spist ved et vandfald med en smuk udsigt. Og efter at vi havde gået yderligere i noget tid, blev vi hentet af vores chauffør.
Inden vi skulle tilbage til hotellet, var vi lige forbi en kratersø først – der lå for enden ad en 10 kilometer lang og meget dårlig vej. Her var der større gruppe meget påtrængende sælgere. Til sidst lykkedes det os dog at købe et par fine skildpadder i sten og metal.
Herfra kørte vi så igen ad den dårlige vej tilbage til hotellet, hvor vi kunne slappe lidt af, inden det var tid til aftensmad og efterfølgende søvn under de varme tæpper.
Næste morgen skulle vi så igen videre. Så efter vi havde spist morgenmad og checket ud, kørte vi først til et krystal-værksted og efterfølgende et zebuhorn-værksted i byen – hvor vi begge steder købte lidt souvenir.
Herfra var der 2,5 timers køretur til vores frokoststop. På vejen blev jeg rigtig køresyg. Så efter vi havde spist, fik jeg en køresygepille – hvilket gjorde at jeg sov en stor del af den resterende fem timers tur på 133 kilometer.
Det var da også mørkt, da vi endelig var fremme ved hotellet. Så der var ikke tid til meget mere end aftensmad, inden vi skulle sove.
Selvom det var søndag, skulle vi alligevel op allerede klokken 6 næste morgen. For her skulle vi besøge en lokal nationalpark.
De næste fem timer gik vi så rundt med en lokal guide og en spotter, som hjalp med at finde lemurer. Og han var ret god til sit job. Så vi så hele fem forskellige arter – nogle af dem endda flere gang. Først var det lidt på afstand. Men til sidst kom vi helt tæt på.
Udover lemurerne så vi også både insekter (der var vores guides speciale) og flere forskellige planter.
Efter besøget i nationalparken kunne vi lige nå en hurtig frokost, inden vi skulle videre for at besøge en lokal landsby. Her blev vi endnu engang omringet af en masse lokale børn, som fulgte os rundt.
Først så vi skolen og kirken – der var noget mere primitive end dem, som vi har derhjemme. Og bagefter besøgte vi et lokalt hjem, hvor de tydeligvis heller ikke havde mange penge.
Sidste stop var så et besøg hos landsbyens konge i hans palads. Det var dog ikke nogen imponerende bygning – men i stedet et træhus som alle de andre.
Desværre var den gamle konge også for syg til at møde op. Så i stedet var det hans stedfortræder og en række andre af byens vigtige mænd og kvinder, som mødtes med ham.
Men selvom det ikke var så fine forhold, som vi måske havde forventet, så var der alligevel en del ritualer, der skulle overholdes. For det første var det vigtigt, at man trådte ind med højre fod først. Og da vi skulle hilse på alle, skulle vi understøtte højre underarm med venstre hånd.
Der blev også både serveret rom og en lokal snack. Vilde og jeg drak naturligvis ikke rommen. Så i stedet skulle vi dyppe lillefingeren i den og putte en dråbe i panden på os selv.
Da alle de formelle ting var klaret, gik vi i gang med at snakke med de lokale – med guiden som oversætter. Her fortalte vi lidt om os selv og om Danmark – hvilket de lyttede meget interesserede i. Og de fortalte også om deres liv.
Til sidst skulle der så danses – hvor vi også blev budt op. Vilde, far og jeg slap dog – så det kun var mor, som skulle danse med de lokale.
Herefter var besøget slut, og vi gik tilbage mod vores bil. På vejen blev vi igen fulgt af en hel masse børn – som meget gerne ville holde os i hånden. Og de kom endda også med blomster til os.
Efter en lang og begivenhedsrig dag kunne vi så slappe lidt af, inden vi skulle spise aftensmad og sove.
Næste morgen checkede vi så ud, inden vi igen skulle køre videre ad dårlige veje. Heldigvis var der kun godt tre timers kørsel til det næste sted, hvor vi skulle overnatte.
Her spiste vi først frokost, inden vi så en papirfabrik og en silkefabrik. Og tidligt på eftermiddagen var vi så fremme ved vores hotel – så der både var tid til afslapning og et bad, inden der var aftensmad efterfulgt af sovetid.
Morgenmaden indtil nu havde været ret fin. På dette hotel fik vi dog kun en tebolle og et stykke tørt brød – hvilket ikke var meget. Så det var dejligt, at vi kun skulle sove der den ene nat, inden vi skulle videre.
Den første del af turen var ret kort, inden vi kom til en park i nærheden – hvor vi kunne se de såkaldte ring-tailed lemurer. Det er dem, som er med i tegnefilmen om pingvinerne, der ved et uheld strander i Madagaskar.
De første lemurer var oppe i træerne. Men da vi gik lidt videre, var de pludselig lige foran os på en mark. Og de var på ingen måde bange for mennesker, så vi kunne komme rigtig tæt på.
På den to timer lange og ret spændende tur så vi også to kamæleoner, var højt oppe for at nyde udsigten og nede i nogle huler – inden vi til sidst mødte endnu flere af de søde lemurer, som jeg meget gerne ville have haft med hjem, hvis det kunne lade sig gøre.
Efter vi havde spist frokost, kørte vi så videre i fire timer – hvor jeg endnu engang fik en køresygepille og derfor sov en del ad vejen. Men måske det slet ikke havde været nødvendigt, for vejene var klar bedre her.
Vi var fremme ved vores næste hotel sidst på eftermiddagen, så vi igen kunne nyde et par timers afslapning, inden vi skulle spise aftensmad og sove bagefter.
Onsdag skulle vi så endnu engang tidligt op for at tage på en otte kilometer lang rundtur i en nationalpark. Igen så vi flere forskellige lemurer. Og så besøgte vi også både et vandfald, et udsigtssted og to vandhuller, hvor mor badede.
Turen sluttede vi et campingområde, hvor der blev serveret en tre-retters frokost til os. Her var der også flere lemurer, der var så tamme, at de hoppede op på bordene og spiste turisternes madrester.
Tilbage på hotellet kunne vi slappe af i et par timer, inden vi skulle køre til et særligt sted med en klippe med hul i – som man kunne se solnedgang igennem. Her var der dog så mange mennesker, at vi valgte at sætte os lidt derfra for at nyde solnedgangen lidt mere roligt.
Derefter var det tilbage til hotellet for at spise aftensmad, pakke lidt og derefter endnu engang sove tidligt.
Om torsdagen havde vi så sidste turdag. Her var vi som altid tidligt oppe for at spise morgenmad og pakke, inden vi skulle checke ud og køre videre.
Første stop var en safirmine i nærheden – som mere var nogle huller i jorden, hvor der blev gravet efter safirer. Og endnu engang blev vi fulgt af en masse lokale børn, der helt tydeligt var meget fattige. Men de var meget søde og nysgerrige – og ville også gerne holde i hånden.
Lidt derfra besøgte vi så endnu en skov med lemurer – hvilket var lidt kedeligt, da vi havde set dem alle sammen flere gange før. Til gengæld så vi så også de første baobab-træer her.
Derefter fulgte fire timer ad dårlige veje – hvor jeg heldigvis sov en del af turen på grund af endnu en køresygepille. Og efter at vi havde hævet penge kørte vi godt en time ad en noget bedre vej, inden vi endelig var fremme ved vores hotel ved havet.
Det var så også enden på vores godt 1000 kilometer lange rundrejse ad dårlige veje – og derfor også tid til at sige farvel til vores chauffør.
Herefter checkede vi ind. Og efter en virkelig dårlig aftensmad, var det tid til at sove efter endnu en lang dag.
Næste dag var der så mulighed for at vi for første gang i længere tid kunne sove længe – men jeg vågnede nu alligevel tidligt.
Til gengæld havde vi ikke nogen planer. Så vi brugte formiddagen ved poolen. Og efter frokost stod den på mere afslapning, inden vi skulle spise aftensmad – der smagte bedre end dagen før.
At den måske ikke var helt god alligevel, fandt jeg ud af, da jeg midt om natten blev rigtig dårlig og kastede op. Isen, som vi havde fået til dessert, havde nu også smagt lidt underligt.
Heldigvis havde jeg det ok igen næste dag. For efter morgenmaden skulle vi på tur til en baobab-skov i nærheden. Hvor vi tidligere havde kørt rundt i en minibus, var transporten denne gang dog en zebu-vogn (den lokale okse-type) – hvilket var en ret sjov oplevelse.
I skoven så vi en masse kæmpe baobab-træer – plus en række andre planter og insekter. Desuden mødte vi også både en kakerlak og en bora-slange på vores vej.
Efter vi havde købte souvenir hos de lokale sælgere, kørte vi med zebu-vognene tilbage til hotellet, hvorefter vi gik en tur ned ad stranden. Her fandt vi en restaurant med god mad. Og på vejen tilbage stoppede vi op ved nabohotellet for at få en drink – og ikke mindst for at bruge deres internet, der (til forskel fra på vores hotel) faktisk virkede.
Tilbage på hotellet var vi lidt ved poolen, inden vi så solen gå ned over havet. Og efter endnu en drink (med internet) på nabohotellet, spiste vi aftensmad på vores hotel. Derefter var det sovetid.
Søndag havde vi så sidste hele dag i Madagaskar – hvor vi ingen planer havde. Så efter morgenmaden lå vi ved poolen. Senere gik mor og far en tur, mens Vilde og jeg blev tilbage på hotellet.
Frokosten blev spist på samme restaurant som dagen før – hvor der foruden god mad også var en sød kat og godt internet.
Resten af dagen blev brugt ved poolen og med solnedgang, inden vi skulle pakke, spise aftensmad og sove.
I mandags var det så tid til at forlade Madagaskar. Så efter vi havde pakket og spist morgenmad, blev vi klokken halv ni kørt til lufthavnen.
Og det var vist meget godt, at vi var i god tid. For først skulle vores store bagage åbnes og tjekkes igennem, inden vi kunne checke den ind. Og efter paskontrollen var det så vores håndbagages tur til at blive tjekket manuelt – selvom den efterfølgende skulle igennem en scanner.
Men vi nåede heldigvis det hele. Og efter lidt ventetid i den lille afgangshal, kunne vi starte flyveturen mod Reunion. På vejen skulle vi dog lande et andet sted i Madagaskar. Men heldigvis kunne vi få lov til at blive i flyet. Og lidt senere fløj vi så videre igen.
Vi var hurtigt igennem paskontrollen på Reunion. Og efter vi havde fået vores bagage, kunne vi hente vores lejebil og køre til det Airbnb-hus som vi havde lejet.
Og her var vejene noget bedre en i Madagaskar. I stedet for hullede veje, var der en tosporet motorvej. Så selvom det var en længere tur, tog det kun en times tid at komme frem.
Efter vi havde låst os ind i huset, der lå højt oppe på en bakke med flot udsigt, gik vi ned til byen for at spise aftensmad på en restaurant. Og derefter var det hjem for at sove.
Næste dag tog vi så en rolig dag, hvor vi om formiddagen kørte ned til den lokale havn. Her gik vi lidt rundt. Og vi spiste også frokost på en restaurant, inden vi kørte forbi et supermarked for at handle.
Derefter blev resten af dagen brugt på hygge og kortspil. Og så så vi også lidt Tour de France, inden vi spiste aftensmad hjemme. Efter lidt mere kortspil var det så sovetid.
Selvom vi havde været på ture fra morgen til aften de fleste dage i Madagaskar, skulle vi alligevel også på ture på Reunion. Så efter vi havde spist morgenmad købt i supermarkedet dagen før kørte vi af sted igen.
Her gik turen til en bjerglandsby. Den første del af turen var på motorvej. Men den sidste del af turen gik igennem en dal med stejle bjergsider fyldt med frodig regnskov og en række vandfald.
I byen gik vi lidt rundt og kiggede. Vi fik også købt lidt souvenir og spist en is, inden vi kørte tilbage igen. Her tog turen dog noget længere tid på grund af meget trafik.
Tilbage i vores egen by var vi forbi supermarkedet igen. Og så nåede vi også lidt Tour de France igen, inden vi spiste aftensmad og lagde os til at sove.
Reunion har en meget kendt vulkan. Og den skulle vi naturligvis også se. Så endnu engang var vi tidligt oppe og af sted.
Igen var den første del af turen ad motorvej, inden vi drejede fra og kørte af snoede bjergveje. Den første del var igennem først en række byer og derefter fyrskov – inden vi efterhånden kom til et meget goldt landskab, der mindede meget om et månelandskab. Det var noget af en kontrast til den frodige jungle dagen før.
Fremme ved målet var det så meningen, at vi kunne se vulkanen. Men da det var meget skyet, var den helt dækket. Heldigvis ventede vi dog. Og lidt efter lidt klarede det dog op, så vi kunne se den.
Planen havde også været, at vi skulle på en vandretur i området. Men det var vejret for dårligt til – hvilket passede Vilde og mig rigtig fint.
I stedet gjorde vi et par stop på vejen tilbage. Først for at spise vores medbragte sandwich og bagefter for at gå en kort tur i det golde månelandskab.
Tilbage i vores egen by fik vi handlet lidt. Og så stod resten af eftermiddagen på hygge med kortspil, efterfulgt af pasta med tomatsovs for tredje dag i træk.
Næste morgen skulle vi så op allerede klokken halv seks for at tage på mountainbike-tur. Her mødtes vi nede i byen med de andre på turen – før vi kørte godt en time op til toppen af et bjerg. Og efter vi havde nydt udsigten, gjorde vi klar til at køre nedad på mountainbike.
Ifølge beskrivelsen skulle det være en begyndertur. Men der var en del ret svære udfordringer. Så Vilde var ikke så glad for det – og stoppede derfor et stykke inde i turen og kørte tilbage til byen med mor, mens far og jeg fortsatte.
Og i løbet af knap fire timer kørte vi så 36 kilometer nedad fra 2300 meters højde. Det var helt klart en sjov oplevelse – specielt når vi kørte på almindelig vej, hvor far faktisk havde svært ved at følge med.
Turen stoppede nede i vores by igen. Og her var vi så trætte, at vi næsten ikke kunne slæbe os op ad bakken til vores hus.
Heldigvis kunne vi så slappe af resten af eftermiddagen, inden vi igen gik ned til byen. Her satte vi os på en bar for at se solnedgang – og fik så den bonus, at vi kunne se hvaler meget tæt på.
Senere spiste vi aftensmad ved havnen – efterfulgt af en is et andet sted. Og så var det ellers tilbage for at sove.
I forgårs skulle vi så igen på køretur. Og som de andre dage var første del ad motorvej, inden vi drejede fra. Herefter fulgte bjergkørsel igennem et utal af hårnålesving. Så vi måtte da også lige stoppe op nogle gange, før vi var fremme ved den bjergby, der var målet.
Her havde mor og far også planlagt en vandretur – hvilket støvregnen endnu engang satte en stopper for. Og igen passede det Vilde og mig rigtig fint.
Så i stedet gik vi lidt rundt i byen og spiste også frokost, inden vi igen kørte tilbage igennem de mange hårnålesving.
Tilbage i vores hus kunne vi så slappe lidt af, inden vi skulle pakke. Og så var det ellers i seng i ordentlig tid.
For i går skulle vi op allerede klokken 4 om natten – hvilket trods alt er det tidligste, som vi har været oppe på denne ferie. Der skulle nemlig være tid til at gøre os klar, pakke de sidste og lukke huset ned, inden vi klokken 5 kørte mod lufthavnen.
Da der ingen trafik var på det tidspunkt, var vi hurtigt fremme. Og efter vi havde afleveret vores lejebil, kunne vi checke ind – og efterfølgende gå igennem paskontrollen og sikkerhedskontrollen.
Efter en dårlig gang morgenmad fløj vi så klokken otte mod Seychellerne – hvilket var en flyvetur på knap tre timer.
Igen var vi hurtigt igennem paskontrollen. Og efter vi også havde fået vores bagage, kunne vi hente vores lejebil og køre mod det hus, som vi havde lejet.
Heldigvis tog køreturen kun 10 minutter. Så far fik ikke øvet sig så meget i venstre-kørsel, som de har her på øen.
Vores lejede hus her i Seychellerne ligger i et lukket område med en masse feriehuse. Og da der ikke må køre biler, kører alle i stedet rundt i golfvogne. Og sammen med lejen af huset har vi også fået sådan en – hvilket er ret sjovt.
Derfor var noget af det første, som vi gjorde efter at have fået nøglerne til huset, da også at køre en tur rundt i området for at se på faciliteterne – der blandt andet består af både pools og kunstige strande.
Senere tog vi over til områdets butikscenter, hvor vi spiste frokost på en restaurant. Og bagefter kørte vi til en af strandene, hvor vi badede.
Imens blev det regnvejr. Så vi var der ikke så længe, før vi kørte tilbage til vores hus for at slappe af – og komme tidligt i seng efter en meget lang dag.
I dag har vi så nydt en dag uden et vækkeur, der ringede – selvom jeg naturligvis vågnede tidligt alligevel. Imens mor og far var af sted for at handle, kunne Vilde og jeg så slappe af. Og da de kom hjem igen, spiste vi frokost på endnu en restaurant.
Bagefter tog vi endnu engang til stranden for at bade. Og resten af dagen har vi så brugt på at slappe af her i huset.
Nu har vi så yderligere fire dage her i Seychellerne, inden vi skal videre til Mauritius – hvor der heldigvis heller ikke er så meget på programmet.