De seneste par dage har det været rigtig varmt. Men disse gode temperaturer kunne vi nu godt have brugt for et par uger siden, hvor vi holdt påskeferie i vores sommerhus i Øster Hurup.
Fredag for tre uger siden var jeg dog stadig hjemme. Her var jeg i centret med Marie-Louise, Asta C og Sofia.
Og om aftenen kom naboerne forbi for at hygge – inklusiv Rosa og lidt senere også Olivia. Her spiste vi pizza og så X-Factor finale.
Lørdag var jeg af sted med mor for at kigge efter sko til min konfirmation. Og her fandt jeg nogle rigtig flotte sneakers. Om aftenen så vi ”Først til verdens ende”. Og senere mødtes jeg med Sofia og Beate på skolen.
Om søndagen skulle vi så i sommerhus. Så efter vi havde pakket og gjort klar, kørte vi de fire timer mod Øster Hurup – med et enkelt stop på vejen for at spise frokost.
Da vi kom frem, var sommerhuset meget koldt. Så vi skyndte os at tænde op. Og efterhånden blev det noget varmere. Vi skulle dog stadig sove med rigtig meget tøj på, da det var helt ned til omkring ni grader om morgenen – indenfor.
Derfor skyndte vi os også at tænde op igen næste morgen. Og senere tog jeg af sted for at handle sammen med mor og far.
Selvom det var koldt, var vejret heldigvis dejligt. Så vi kunne også spise frokost udenfor i solen. Og efter jeg havde lavet noget matematik, gik jeg en tur til stranden med mor og Vilde.
Om tirsdagen lavede vi et stort bål – hvor jeg også hjalp med at finde og save brænde. Og da der var gode gløder, lavede vi snobrød med pølser i.
Senere fik vi os også et slag badminton, inden vi sluttede dagen af indenfor – hvor vi blandt andet spillede kort.
Næste dag gik vi vores traditionsrige tur ind til Øster Hurup for at spise fiskefilet og stjerneskud på havnen. Og bagefter fik vi os også en is, inden vi gik tilbage til sommerhuset for at nyde solen.
Her spillede vi igen lidt badminton. Senere lavede mor en æggejagt til Vilde og mig, hvor vi skulle finde en masse chokoladeæg. Og så var det efterhånden blevet så koldt, at vi måtte indenfor.
Torsdag startede med ret kedeligt vejr. Så her var vi indenfor. Senere blev det dog bedre, og vi besluttede os derfor for at tænde bål igen og lave snobrød.
Om fredagen skulle vi så hjem igen. Så efter vi havde pakket og ordnet sommerhuset, kørte vi hjemad – med endnu et stop på vejen for at spise en sandwich.
Da vi kom hjem igen, var Charlie rigtig glad for at se os – og han ville slet ikke ind i sit bur igen. Men han havde jo også været alene hjemme i lang tid. Efter vi havde snakket med ham – og endelig fået ham ind igen, så vi et afsnit af ”Først til verdens ende”.
Lørdag var det så Vildes fødselsdag. Så her blev hun vækket med sang og flag – efterfulgt af gaveudpakning og morgenmad.
Jeg manglede dog en gave til hende. Så jeg var lige en tur i Normal-butikken, inden jeg senere lavede chokolade-påskeæg med mor og Vilde. Om aftenen var vi på Burger Klubben. Og da vi kom hjem igen, så vi en film.
Næste dag skulle vi så holde fødselsdag for familien. Så her blev formiddagen brugt på at rydde op, inden vi fik gæster.
Da Vilde havde pakket gaver op, spiste vi boller og muffins – efterfulgt af Playstation-spil. Senere gik vi også en tur. Og om aftenen spiste vi alle sammen pizza, inden gæsterne tog hjem igen.
Mandag var så sidste fridag i påskeferien. Her var jeg en tur i Frederiksberg Have med Marie-Louise, Asta A og Rosa – hvor vi blandt andet fik os en is. Senere var jeg hjemme hos Marie-Louise. Og om aftenen spiste vi durum.
Næste dag startede hverdagen så igen med skole. Og om onsdagen var jeg til FDF, hvor vi lavede bål.
Torsdag var det rigtig godt vejr. Så her var jeg ude at gå en tur med mor. Og om fredagen var jeg i Tivoli med de fleste af pigerne fra klassen – efterfulgt af fredagshygge med bøf bernaisse og ”Først til verdens ende”.
Om lørdagen skulle jeg skifte Charlies bur. Og da far var til påskefrokost, hyggede jeg med mor og Vilde – hvor vi spiste is og så ”De grønne slagtere”.
Søndag var en rigtig slappedag, hvor jeg stort set ikke lavede noget. Og mandag var det så tilbage i skole igen.
Her var jeg til gengæld aktiv bagefter. For jeg var ude at løbe rundt om søerne sammen med Sofia og Marie-Louise. Og først på aftenen hentede Marie-Louise og jeg så Asta A på Nørrebro, inden vi mødte med en del af de andre piger på skolen.
Så i løbet af mandagen havde jeg ifølge min mobiltelefon gået og løbet 23.000 skridt. Og om tirsdagen fortsatte jeg så.
For her gik jeg sammen med nogle af de andre piger for klassen hele vejen til en tøjbutik på Østerbro – og hjem igen.
Så jeg var godt træt i benene i går morges, da vi skulle løbe i idræt. Heldigvis var det så en stille og rolig aften til FDF.
