Rask igen

Så er jeg blevet rask igen efter min corona-sygdom. Og heldigvis var jeg ikke så hårdt ramt, som mange andre bliver.

Faktisk var jeg allerede ved at være frisk igen torsdag for tre uger siden. Altså bare efter fire dage efter, at jeg var konstateret smittet.

Jeg havde dog stadig lidt ondt i hovedet og i øjnene – og var også lidt snottet. Men dog ikke mere end at jeg kunne være med på Teams sammen med resten af klassen, som var hjemsendt på grund af for mange syge på Frederiksberg.

Om aftenen var der så semifinale i Melodi Grandprix, hvor Danmark desværre ikke gik videre. Men det blev alligevel lidt sent, inden jeg var i seng.

Fredag var resten af klassen så tilbage i skolen – mens jeg stadig var i karantæne. Så i stedet for at skulle på Teams, kunne jeg i stedet slappe af og lægge lidt puslespil.

Far og Vilde fik også svar på deres 4. dagstest – og var stadig ikke smittede. Så vi kunne alle fire hygge med en ”Anja og Viktor”-film – og komme sent i seng.

Lørdag var jeg så helt frisk igen. Her spillede jeg først Playstation med Vilde og senere med far. Og om aftenen spiste vi pizza og så endnu en ”Anja og Viktor”-film (og kom sent i seng).

Dagen efter stod den på mere Playstation – først med Vilde og senere med både Vilde og far. Og om aftenen hyggede vi med kage, is og tv.

Mandag var det 2. Pinsedag – og derfor også fridag. Her fik Vilde og far svar på endnu en test, der heldigvis også var negativ.

Senere var jeg ude at gå en tur med mor og far. Og det var nu rart at være ude igen efter en uges karantæne. Senere så jeg lidt fodbold med far, hvor Brøndby var i en afgørende kamp om at blive Danmarksmestre – for første gang i 16 år.

Heldigvis vandt de. Så det var far naturligvis glad for. Og vi så da også en del af fejringen og præmieoverrækkelsen – inden jeg for en gang skyld var ordentlig tid i seng.

Tirsdag var jeg så tilbage i skole igen. Og bagefter var jeg i klub, inden jeg brugt resten af eftermiddagen på at slappe af derhjemme.

Næste dag skulle jeg så direkte hjem efter skole. For her skulle jeg have min 12-års vaccination (sjovt nok samme dag som far fik sin første corona-vaccination). Kanylen skulle stikkes meget langsomt ind, så det gjorde ret ondt.

Heldigvis skulle jeg så ikke til FDF om aftenen. For her skulle nogen fra holdet på fisketur – hvilket jeg ikke havde lyst til at deltage i.

Efter skole om torsdagen var jeg med Marie-Louise og Silje i Frederiksberg Centret. Og om aftenen skulle mor være hjælpe-instruktør til kajakkursus. Så her hyggede Vilde, far og jeg med at se Korpset.

Fredag blev jeg lidt efter skole og snakkede med nogle af de andre fra klassen. Og om aftenen stod den så på fredagshygge.

Mor skulle også hjælpe med kajakkursus hele weekenden. Og da Vilde så samtidig tog på tur med Karla, var far og jeg alene hjemme en stor del af lørdagen.

Først på dagen var jeg til prøvetime i badminton. Desværre var der kun fire piger – to veninder, en pige på ni år og så mig.

Bagefter gik far og jeg en tur til Frederiksberg Chokolade for at købe is – som belønning for, at vi ikke havde spist slik en hel måned tilbage i efteråret. Så den is havde jeg ventet længe på. Men nu da vi var alene, passede det godt at købe den.

Senere hjalp jeg far med at lave pastasalat, som vi spiste i Landbohøjskolens Have, da Vilde kom hjem – men uden mor, som var for træt efter sit kursus. Her spillede vi også lidt spil, inden vi gik hjem igen og sluttede dagen med Korpset.

Om søndagen tog Vilde, far og jeg så på tur. Her cyklede vi ind til centrum, hvor vi hoppede på en kanalrundfart.

Da vi kom hjem igen, slappede jeg lidt af, inden det var tid til at skifte Charlies bur. Og så spiste vi igen i haven (igen uden mor som var for træt).

Mandag var jeg på tur med klassen til Søndermarken. Og om aftenen var mor ude med Zandra, Mette, Rie og Stine. Så her hyggede Vilde og jeg med far – og spiste durum og så tv.

Næste dag var jeg i centret med mor og Vilde efter skole. Her kiggede vi efter sandaler – desværre uden at finde nogen. Til gengæld fik vi købt en gave til Adam, som holdt fødselsdag næste dag.

Onsdag var vi så til Adams fødselsdag i gården efter skole – hvor vi fik boller og kage. Og senere var jeg til FDF, hvor vi skulle lave et køkken af rafter til outdoor. Her var det pigerne mod drengene – og pigerne vandt, for vores bord var meget mere stabilt.

Om torsdagen var det rigtig godt vejr. Så her tog Asta C, Marie-Louise og jeg ind tur ind til Strøget for at kigge lidt.

Og i fredags efter skole var Vilde og jeg alene af sted for at købe fredagsslik og lørdagsslik, som vi spiste lidt senere.

Her i weekenden har Vilde og far været på telttur med Vildes klasse. Så mor og jeg har rigtig haft mulighed for at hygge sammen.

Lørdag tog vi ind til byen for at shoppe. Men her var alt lukket på grund af Grundlovsdag. Så i stedet cyklede vi ned til havnen for at se en båd-parade. Den var nu ikke så spændende, men vi sad der alligevel lang tid i det gode vejr.

Bagefter cyklede vi videre til Reffen, hvor jeg fik en milkshake. Og så sluttede vores tur på en restaurant ved søerne, hvor vi spiste aftensmad.

Hjemme igen så vi Titanic – der var en meget sørgelig film. Og den var også ret lang, så jeg var først i seng efter midnat.

Næste formiddag kom Vilde og far så hjem igen. Og kort tid efter cyklede mor og jeg ind til Strøget for at kigge på tøj – hvor vi heldigvis fandt en del. Om eftermiddagen var vi alle fire i gården – hvor vi også spiste aftensmad.

I går var vi så igen på tur med klassen – denne gang til Zoologisk Have. Det var en rigtig hyggelig tur i godt vejr. Eneste minus var, at jeg fik vabler af mine nye sandaler.

Om aftenen tog mor af sted for at ro kajak. Så her var Vilde og jeg hjemme med far, hvor vi blandt andet så Korpset.

Og i dag har så været en hel almindelig skoledag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *