Så er vores rejse i fuld gang – og har været det de sidste godt to uger, hvor vi har opholdt os i Den Dominikanske Republik og Haiti.
Inden vi tog af sted, var der dog nogle forberedelser, der skulle gøres. Blandt andet skulle jeg have mine venner til at hente WhatsApp, så jeg stadig kunne kommunikere med dem – også uden at bruge sms.
Tirsdag for to uger siden fik vi så pakket det sidste og tog mod lufthavnen. Inden havde jeg dog nået at sige farvel til Rosa.
I lufthavnen fik vi købt lidt slik og en malebog. Og kort tid efter steg vi på flyet – for at tage den 11 timer lange tur til Fort Lauderdale i USA.
På turen fik jeg spillet iPad og set film. Og den sidste del af turen sov jeg også – så jeg var ret træt, da jeg midt om natten blev vækket, fordi vi skulle lande.
Paskontrollen tog halvanden time, så det var endnu senere, inden vi kunne tage en taxa til vores hotel – der til gengæld heldigvis ikke lå langt fra lufthavnen. Og klokken 21.30 USA-tid kunne jeg endelig lægge mig til at sove. Men her var klokken så også blevet 3.30 dansk tid.
Det forhindrede mig dog ikke i at vågne allerede klokken 3 (USA-tid), fordi jeg skulle tisse. Og desværre fik jeg også vækket Vilde.
Klokken 6 stod mor og far op. Og efter morgenmaden tog vi en taxa tilbage til lufthavnen, hvorfra vi fløj videre til Den Dominikanske Republik – der var mit land nummer 50.
Heldigvis tog flyveturen ikke mere end et par timer. Og paskontrollen blev klaret på 45 minutter. Så vi kunne hurtigt finde det sted, hvor vi skulle hente vores lejebil – der så til gengæld tog ret lang tid at få.
Men endelig kunne vi komme af sted – hvorefter vi kørte den forkerte vej næsten lige uden for lufthavnen. Det lykkedes os dog at komme på ret vej – og foran os lå tre timers kørsel til Las Galeras.
Den sidste del af turen kom til at foregå i mørke – hvilket var lidt af en udfordring, fordi folk ikke nødvendigvis gik og kørte mere forsvarligt af den grund. Jeg fik dog ikke set så meget af det, for jeg faldt i søvn på turen – og vågnede først, da vi var fremme.
Her fik vi nøglerne til vores lejede hus – og Vilde og jeg kunne lægge os til at sove igen efter en meget land dag.
Næste morgen var jeg alligevel oppe før klokken 6. Da mor og far også var kommet op, tog vi ned til byen, hvor vi spiste morgenmad på en restaurant – pizza og kakao. Bagefter handlede vi nogle ting, inden vi endelig kunne komme i husets pool (som vi havde helt for os selv).
Resten af dagen slappede vi bare af. Og om aftenen gik vi igen ned til byen, hvor vi spiste aftensmad på en restaurant. Derefter var det sovetid.
Næsten morgen vågnede jeg igen tidligt. Og sammen med mor tog jeg en morgensvømmetur i poolen (noget vi gentog de efterfølgende dage), inden vi kørte mod en strand, der skulle være blandt de flotteste i verden.
Og den var da også flot. Men måske ikke lige så flot, at det havde været nødvendigt at køre den lange tur af snoede veje – med køresyge til følge.
På stranden spiste vi først frokost på en restaurant. Og bagefter badede vi, inden vi igen kørte tilbage mod vores hus. På vejen fik vi handlet nogle ting. Og der var også tid til en hurtig tur i poolen, inden vi igen gik til byen for at spise aftensmad på en restaurant.
Lørdag lykkedes det mig faktisk at sove lidt længere. Efter morgenmaden (som vi lavede selv), stod den på skolearbejde.
Senere gik vi ned til den lokale strand – hvilket var en gåtur på fem minutter. Og faktisk syntes jeg, at den var flottere end stranden dagen før – der jo havde krævet en lang køretur.
På stranden fik vi en pina colada serveret i en udhulet ananas (uden alkohol) og stegte rejer. Efter maden gik vi hjem igen for at bade lidt i poolen.
Om aftenen gik vi igen ned til byen, hvor der var hvalfestival – hvilket viste sig at være en kombination af musik, beachvolleyball og en masse mennesker. Det var ikke det helt store, så da vi havde drukket endnu en pina colada, gik vi hjem igen for at sove.
Næste morgen var vejret ikke helt godt. Så efter morgenmaden lavede vi igen lidt skolearbejde og spillede nogle spil. Efterhånden klarede det så meget op, at vi kunne komme ned til byen for at spise – hvilket desværre (som de andre gange) blev noget forstyrret af larmende knallerter.
Resten af dagen hyggede vi så til gengæld hjemme i huset – med pool, iPad og masser af afslapning, inden det igen var sovetid.
I mandags stod vi så til gengæld op til masser af sol. Så efter morgenmaden og lidt spil Solo, brugte vi resten af dagen ved poolen.
Sidst på eftermiddagen kørte vi mod et restaurant – beliggende højt oppe på en bakketop med en fantastisk udsigt. Vi havde håbet at se hvaler derfra. Men de eneste dyr, som vi mødte, var restaurantens store hunde – som nu også var søde nok.
Det tog ret lang tid, før vores mad kom, så det var ret sent, inden vi endelig kunne køre hjemad igen – og komme i seng.
Tirsdag var så vores sidste hele dag i Las Galeras. Og heldigvis var vejret godt, så vi kunne hygge os ved poolen hele dagen. Om aftenen gik vi ned på vores lokale strand for at spise aftensmad – hvor der var meget mere roligt end i byen. Og så var vi stort set de eneste, som spiste der.
Onsdag var det så tid til at køre videre mod Santiago. Første stop var dog allerede nede i byen, hvor vi spiste sen morgenmad – bestående af pandekager.
Herfra kørte vi godt to timer til en anden by, hvor vi spiste frokost på en restaurant ved stranden – inden turen igen gik videre. Og klokken 19.30 var vi så endelig fremme ved vores næste hotel – godt trætte, så vi sov med det samme.
Torsdagen startede med en række praktiske ting efter morgenmaden. Her kørte vi af sted i vores lejebil, for at bestille busbilletter til bussen, der skulle køre os til Haiti næste dag. Bagefter fik vi afleveret vores lejebil.
Da det praktisk var klaret, gik vi over på den anden side af vejen, hvor der lå en McDonald’s – der solgte is. Mens vi spiste isen, begyndte det dog at regne – så desserten blev udvidet med burger til frokost.
Til gengæld blev vi så også ”tvunget” på et museum i nærheden – der dog var okay. Efter museet gik vi godt fire kilometer hjem – for at se lidt af byen til fods.
Næsten hjemme var vi inde i et supermarked for at handle lidt. Og mens vi var der inde, begyndte det at regne voldsomt – og det blev bare ved og ved. Så alle gaderne var oversvømmede, og vi fik ret våde fødder. Men heldigvis havde vi bare sandaler på, så det gjorde ikke så meget.
Resten af dagen slappede vi af i vores lejlighed. Og om aftenen spiste vi på vores hotel, inden det var sovetid.
Næste morgen regnede det igen voldsomt, så vi måtte vente lidt med at gå de godt ti minutter fra vores lejlighed til selve hotellet. Men da det endelig var klaret op, fik vi spist morgenmad, inden vi gik tilbage til vores lejlighed og fik pakket det sidste.
Derefter tog vi en taxa til busholdepladsen, hvorfra vi tog en taxa mod Cap Hatïen i Haiti. Turen tog i alt 5,5 timer – inklusiv en halv times tid ved grænsen (hvilket var mindre end både USA og Den Dominikanske Republik).
Da vi nåede Cap Haïtien, blev vi hentet af en bil fra hotellet, der kørte os det sidste stykke – hvilket blandt andet var en tur op ad en meget stejl bakke. Til gengæld havde vi så en fantastisk udsigt fra vores værelse.
Vi spiste aftensmad på hotellet. Og bagefter var det sovetid efter endnu en lang dag med meget ventetid.
Næste morgen vågnede både Frida og jeg tidligt. Og efter morgenmaden gik vi rundt i byen et par timer. Her var meget kaotisk – specielt på det marked, som vi besøgte. Det var meget svært at komme frem. Og alle kiggede på os. Der kommer vist ikke så mange ”hvide” børn i Haiti.
Inden vi gik tilbage til vores hotel, fik vi både hævet penge og spist pizza på en restaurant. Og så krævede det bare en sidste gåtur op ad bakken, før vi kunne komme tilbage til hotellet – og en tur i poolen.
Aftensmaden blev igen spist på hotellet. Og da det tog rigtig lang tid, fra den var bestilt, til den kom, fik vi lov til at være på værelset, mens vi ventede.
Næste dag skulle vi på tur. Så efter morgenmaden blev vi kørt ned ad bakken – hvor vi fik lov til at sidde på ladet af en pickup-bil. For enden af bakken ventede en minibus, som vi skulle køre videre med – sammen med nogle andre fra hotellet.
Efter en halv times køretur nåede vi en parkeringsplads. Her kom Vilde og jeg op på hver vores hest – mens mor og far fik lov til at gå ved siden af. Og det var vist meget godt, at vi havde en form for transport. For den sidste del af turen op imod det fort, som vi skulle se, var meget stejl og tog en halv times tid.
Rundturen på fortet foregik med en guide, som vi ikke rigtig forstod – så det var lidt kedeligt. Men udsigten var da flot. Og Vilde og jeg fik lov til at købe et armbånd til en dollar hver. Så lidt fik vi da ud af turen, inden vi skulle ned igen – denne gang til fods.
Da vi kom ned til bussen, kørte vi videre til et gammelt palads, hvor ruinerne kun stod tilbage – efter at stedet var blevet ramt af et jordskælv i 1800-tallet. Så det var heller ikke så spændende.
Og så var turen slut – og vi kunne køre hjem igen, hvor en sen frokost ventede. Bagefter var vi en tur i poolen, inden der var afslapning på værelset – og sovetid.
Tidligt næste morgen ringede vækkeuret – for igen var det blevet tid til at tage videre. Så efter morgenmaden kørte vi mod lufthavnen. På vejen blev vi dog noget forsinket, fordi trafikken på et tidspunkt gik helt i stå. Årsagen viste sig at være, at en bil var kørt i floden lige ved en bro.
Heldigvis nåede vi frem til lufthavnen i tide. Og både check-ind og sikkerhedskontrollen var hurtigt overstået, så vi kunne vente i lufthavnens eneste ventesal.
Med en smule forsinkelse fløj vi fra Cap Haïtien fløj vi mod Port-au-Prince – en flyvetur på godt en halv time i et lille fly med kun 18 sæder.
Det tog da heller ikke lang tid, før vi fik vores bagage – og kunne køre videre med den chauffør, som vi havde bestilt igennem det næste hotel.
Turen fra Port-au-Prince til Jacmel (hvor vi er nu) tog så til gengæld næsten tre timer – først igennem flere byer og efterfølgende over flere bjerge. På turen hørte jeg lydbog og fik også sovet en smule.
Da vi kom frem til vores hotel, viste det sig, at de havde lejet de værelser ud, som vi skulle have haft. Så i stedet for tre soveværelser, måtte vi nøjes med et enkelt.
Efter at vi havde stillet vores bagage, gik vi ud for at spise lidt sen frokost – hvilket blev en burger. Resten af dagen slappede vi af på værelset med vores iPad.
Ved sovetid kom det vildeste uvejr med regn, lyn og torden – blandt andet en lyn, der med det samme blev efterfulgt at et kæmpe tordenbrag. Så det var ikke langt væk. Alligevel sov jeg nu hurtigt efter endnu en lang transportdag.
I går kunne vi så få vores oprindelige værelse, efter at vi havde spist morgenmad. Bagefter spiste vi frokost på samme restaurant som dagen før. Og da vi efterfølgende gik langs stranden, kom der en mand, som gerne ville vise os hans butik – og en masse andre butikker (viste det sig).
Så vi fik kigget på en masse souvenir – og også købt lidt, inden vi endelig var tilbage på hotellet. Her slappede vi af resten af dagen. Og om aftenen spiste vi også i hotellets restaurant.
I dag spiste vi morgenmad på samme restaurant som de to andre dage. Bagefter gik vi lidt rundt i byen – hvor der var mange børn, som var meget interesserede i sådan nogle lyse børn som os.
Senere satte vi os på en café lige ved siden af vores hotel. Her fik vi lavet noget skolearbejde – og fik nogle lækre mangojuice. Resten af dagen har vi hygget på værelset – blandt andet med nogle spil. Og aftensmaden blev spist på samme restaurant, som vi var inde på tidligere i dag.
I morgen har vi så sidste dag her i Jacmel, inden turen igen går mod Port-au-Prince, hvor vi har to overnatninger.