De seneste to uger har jeg været vidt omkring på en række caribiske øer.
Søndag for to uger siden var vi stadig i Dominica – i det hyggelige hus med den dejlige have. Efter at jeg havde lavet lidt skolearbejde i haven, gik vi til nogle varme kilder i nærheden. Det lugtede lidt af svovl – men var dejligt varmt at bade i.
Næste dag skulle vi på ørundtur med ejerne af det hus, som vi boede i. Først stop var et udsigtspunkt, hvorefter vi kørte videre til øens sydligste punkt.
Herfra gik turen til et vandfald – og derefter skulle vi til en grotte, hvor der var et vandfald inde i midten. For at komme dertil, skulle man dog svømme et godt stykke i koldt vand – og i delvist mørke.
Først var jeg lidt i tvivl om, om jeg ville med. Men så besluttede jeg mig for, at det ville jeg godt – og fik et korkbælte på. Der var nu ikke så mørkt. Og vandet var faktisk heller ikke så koldt igen.
Alligevel var vores guide/ejer ret imponeret af, at jeg tog med – for det var der vist ikke mange børn, som normalt ville. Og mor og far var vist også ret imponerede.
Sidste stop på turen var en strand, hvor vi spiste en sen frokost. Og derfra kørte vi hjem – efter en lang (og lidt kedelig) dag. Svømmeturen i grotten havde dog været sjov.
Efter aftensmaden så vi lidt på biller med lysende prikker på ryggen. Og klokken 19.45 var Vilde og jeg helt klar til at sove.
Næste morgen efter morgenmaden gik vi ned til den nærmeste by – en tur på en halv times tid. Her skulle vi snorkle ved stranden. Og det særlige var, at der kom varmt vand op fra bunden – og boblerne fra det lignede næsten sodavandsbrus.
Det var ret sjovt. Men endnu bedre var den is, som vi fik på tilbagevejen. Resten af dagen legede vi i haven. Og om aftenen grillede vi bøffer i haven.
Forrige onsdag skulle vi så videre. Her vågnede jeg allerede med mareridt klokken 4 – men faldt hurtigt i søvn igen hos mor og far.
Jeg fik dog ikke lov til at sove så længe, for jeg vågnede igen ved, at mor og far rumsterede klokken 5.30. Og en halv time senere var vi på vej mod lufthavnen.
På vejen dertil var jeg blevet køresyg og kastet op fire gange. Denne gang slap jeg heller ikke – men kunne ”nøjes med” at skulle kaste op en enkelt gang. I lufthavnen spiste vi lidt morgenmad på en restaurant, inden vi fløj videre mod Sint Maarten.
Efter en kort flyvetur landede vi. Og da både paskontrol og bagageudlevering gik hurtigt, var vi snart på vej i en taxa. Og denne gang var der ikke tid til at blive køresyg – for vores hotel lå kun 5 minutters kørsel fra lufthavnen.
Derfor gik der heller ikke lang tid, før vi i første omgang havde fået frokost – og derefter været i poolen. Den væsentligste grund til at besøge Sint Maarten var dog, at vi skulle opleve store fly lande (og lette) lige over stranden.
Så sidst på eftermiddagen gik vi ned til stranden for enden af landingsbanen for at se de første fly lande. Det var en ret sjov oplevelse, for de fløj ind over os – lige over vores hoveder.
Vi skulle også se flyene lette igen. Og da de gjorde det, hvirvlede de masser af sand op – og fik kasketter, håndklæder, sko og tasker til at flyve rundt. Nogle af dem røg endda ud i vandet. Bagefter fik vi aftensmad (og dessert) – inden vi godt trætte lagde os til at sove.
Efter morgenmaden dagen efter tog vi en taxa til en større by i nærheden for at købe en større taske (så vi bedre kunne have vores bagage). Og da vi kom tilbage, gik vi endnu en gang ned på stranden for at se flyene lande.
Her kom en del fly hen over hovederne på os, inden vi gik tilbage til hotellet for at spise frokost. Bagefter så vi flere fly lande, og så var der lidt tid til at være i poolen – inden flyene skulle til at starte igen.
Dagen før havde jeg stået sammen med far, da et af flyene lettede. Og det var ikke så slemt – selv om der var hvirvlet meget sand op. Men da jeg prøvede det samme med mor, blev det ret voldsomt.
Jeg ville gerne løbe væk, men mor holdt mig fast. Hun var simpelthen bange for, at jeg ville blive væltet omkuld, hvis jeg løb væk selv. Så efterfølgende holdt jeg mig på god afstand.
Da vi havde spist aftensmad, var der talentshow på hotellet. Det var godt nok lidt sent, men Vilde og jeg havde plaget om at få lov til at se det. Og til sidst havde mor og far givet sig. Det var ret sjovt – men sluttede først klokken 21.30. Så vi var ret trætte, da vi endelig kom i seng.
Næste morgen skulle vi så videre til den franske del af øen – kaldet Saint Martin. Så vi pakkede vores ting og checkede ud.
Inden vi kørte af sted, skulle vi dog først se en Boeing 747 (en af de største flyvemaskiner i verden) lande. Og det var godt, at vi blev – for det var en stor oplevelse. Bagefter spiste vi frokost. Og så oplevede vi også flyet lette igen – dog fra sikker afstand.
Turen til vores næste hotel tog kun et kvarters tid i taxa. Værelset var ikke klar, da vi kom frem. Så vi brugte lidt tid ved poolen. Sidst på eftermiddagen kunne vi så få vores værelse.
Pludselig begyndte jeg at blive lidt sløj – og skulle kaste op. Og det gjorde jeg så nogle gange, inden jeg faldt i søvn klokken 20. Jeg sov dog ikke længe, før jeg igen skulle kaste op. Og det stod så på indtil omkring midnat – hvor jeg fik kastet op et utal af gange.
Far havde også været syg om morgenen. Og nogle timer efter, at jeg var blevet syg, kastede Vilde også op. Det viste sig senere, at der havde været en virus på det forrige hotel, der havde gjort en stor del af gæsterne syge. Så det var ikke kun os.
Heldigvis havde jeg (og far og Vilde) det allerede meget bedre næste dag. Alligevel valgte vi at tage en rolig dag på hotellet, hvor vi fik pakket ud og vasket tøj. Vi var også ved poolen, og om aftenen hentede mor pizza til os.
Dagen efter kørte vi en tur til den nærmeste by. Men da det var søndag, var det meste lukket. Så vi fik taxachaufføren til at køre os direkte tilbage igen. I stedet gik vi ned til stranden, hvor vi fandt en restaurant – med is. Senere var vi ved poolen. Og så fik vi også skrevet en masse postkort.
I mandags var det så igen tid til at tage videre – denne gang til De Britiske Jomfruøer. Så vi tog en taxa fra hotellet til lufthavnen – og med 40 minutters forsinkelse fløj vi af sted.
Paskontrollen tog rigtig lang tid – og på grund af dette samt forsinkelsen nåede vi kun lige netop den færge, der skulle sejle os til øen Virgin Gorda. Her blev vi hentet af en manager af det hus, som vi havde lejet. På vejen dertil i taxa, fik vi lige handlet lidt.
Villaen var hyggelig og med en flot udsigt ud over vandet. Og Vilde og jeg fik vores eget værelse. Efter at have set lidt tegnefilm på tv’et, gik vi til en restaurant i nærheden. Her fik jeg en rigtig god (men meget dyr) burger. Heldigvis var jeg sulten og spiste det meste.
Bagefter gik vi en tur ned på stranden. Og så sluttede dagen med tegnefilm, inden vi sov omkring klokken 19.45.
Næste dag skulle vi på tur til The Bath – et sted med nogle kæmpe store sten. Vi havde valgt dagen, fordi der ikke ville være nogen krydstogtturister. Men desværre blæste det så meget, at der var rødt flag – og vi derfor ikke måtte bade.
Jeg fik dog soppet så meget, at jeg faktisk blev temmelig våd alligevel. Og så fik vi også gravet i sandet og fundet strandskaller. Vi fandt også tre eremitkrebs. Og en af dem flyttede endda til an ny muslingeskal (den flotteste), mens jeg havde den i min spand.
Til sidst begyndte det at regne, så vi fandt en restaurant i nærheden, hvor vi spiste frokost. Og bagefter tog vi en taxa tilbage – med et supermarked-stop på vejen.
Resten af dagen så vi tv og spillede iPad. Og efter aftensmaden fik vi popcorn – og legede biograf med tv’et. Og så var vi tidligt i seng.
Den næste dag regnede det om formiddagen, så vi hyggede i huset med bl.a. at lave perler. Mor og jeg var også en tur på stranden. Men her var der store bølger, så vi kunne kun soppe.
Dagen efter igen var det blevet bedre vejr. Så her gik vi alle fire til stranden. Bølgerne var nu mindre, så jeg faktisk kunne bade. Da vi kom tilbage til huset, hyggede vi ude på terrassen.
I forgårs skulle vi så igen på farten. Efter at vi havde pakket, tog vi en taxa til havnen – hvor vi sejlede videre med en færge til en anden ø. Her skulle vi vente lidt, inden vi igen tog en færge – der sejlede os til St. Thomas (en af De Dansk Vestindiske Øer).
En de to sejlture manglede vi bare en kort taxatur, inden vi kom til vores næste sted – endnu et hus, som vi havde lejet.
Vi var fremme sidst på eftermiddagen, så kort tid efter spiste vi aftensmad på en restaurant ved vandet. Og derefter gik vi i seng.
I går tog vi til en nærliggende by for at handle. Først spiste vi dog på en restaurant, og bagefter gik vi en is – inden vi gik i supermarkedet.
Da vi kom tilbage igen, var vi i poolen. Og sidst på eftermiddagen så vi X-Factor – noget der endelig kunne lade sig gøre med en ordentlig internetforbindelse. Bagefter var det tid til lidt aftensmad, inden vi skulle sove.
Dagen i dag startede med regn. Men da det klarede op, gik vi en kort tur til en strand i nærheden. Her var vi kun lige ankommet, før en amerikansk pige kom hen for at spørge, om jeg ville lege.
Først var jeg lidt genert – og der var også lige det med sproget. Men da mor og far havde fortalt, at jeg ikke snakkede engelsk, var det faktisk okay.
Så vi hyggede os rigtig godt med at bade og bygge sandslotte – og efter lidt tid var Vilde også med. Derfor blev jeg også lidt ked af det, da det begyndte at regne igen – og mor og far ville have, at vi gik hjemad igen.
Tilbage i huset igen så vi endnu et afsnit af X-Factor. Og bagefter spiste vi aftensmad på den samme restaurant som to dage før.