Jeg er begyndt at stå rigtig tidligt op om morgenen. Min personlige rekord er kl. 4.50. Mor og far prøvede godt nok at få mig til at sove videre – men det kunne de godt glemme.
De fleste morgener er jeg da også oppe før Ramasjang starter kl. 6. Det er ikke usædvanligt, at jeg står op kl. 5.15-5.30. Og sover jeg til tæt på kl. 6, så har jeg sovet længe.
Det betyder dog ikke, at jeg nødvendigvis kommer tidligere i seng. Mor og far prøver godt nok at lægge mig omkring kl. 19, da det virker som om, at jo tidligere jeg kommer i seng, jo længere sover jeg faktisk. Men ofte bliver den nu nærmere 19.30, inden jeg sover.
I forrige weekend besøgte vi farmor på Køge Sygehus. Bagefter tog vi til Køge Marina, hvor vi spiste frokost – og fik is. På vejen hjem kom vi tilfældigvis forbi en dyrebutik. Vi kiggede på alle dyrene – men tog ikke nogen med hjem.
Om aftenen spiste vi aftensmad i Landbohøjskolens Have. Og bagefter klatrede jeg i træer – noget jeg efterhånden er blevet god til.
Om søndagen lavede vi ikke så meget. Om formiddagen bagte jeg kage sammen med mor. Og om eftermiddagen var vi på legeplads – hvor jeg mødte Agnes fra min børnehave.
Mandag var det 2. pinsedag, og derfor havde vi fri. Om formiddagen tog vi ladcyklen ind til Tivoli, hvor vi startede med at være på Rasmus Klump legepladsen. Senere så vi Pippi Langstrømpe forestilling på Plænen. Her mødte vi også Ellinor og hendes forældre.
Frokosten bestod af pølser og pommes frites – og is og candyfloss. Vi prøvede også at vinde chokolade, men der var vi ikke så heldige – i hvert fald ikke i første omgang. For der var en ældre herre, som vandt en stor Toblerone. Og han syntes åbenbart, at det var så synd for os, at vi ikke havde vundet noget – så vi fik hans chokolade. Det var godt nok sødt af ham.
Heldigvis havde vi mere held med at fange ænder. Godt nok fik jeg en trøstepræmie (til trods for at jeg fangede tre blå ænder), men jeg kunne vælge en dejlig fodboldfløjte – noget mor og far vist ikke var helt tilfreds med.
Da vi kom hjem fra Tivoli, legede jeg lidt i gården, hvor også Rosa og Olivia var – og jeg fik lov til at spise hos Rosa om aftenen.
Så er jeg også blevet passet af mormor og morfar et par gange. Første gang var forrige torsdag hjemme hos os, hvor både mor og far skulle til møde.
Og i lørdags blev Vilde og jeg så kørt op til mormor og morfar, hvor vi skulle være natten over – mens mor og far var sammen med Heidi og Svend. Her var vi på stranden og legede i haven.
Næste dag var vi på besøg hos Henrik, Janne, Filippa og Linus. Og da Vilde skulle hjem for at sove til middag, fik jeg lov til at blive der – og blev først hentet på vejen hjem til mor og far.
Hos dem hoppede vi i trampolin – mens vi fik popcorn. Så alle popcornene røg ud over det hele. Men det gjorde nu ikke så meget, for så legede vi bare hundehvalpe, da vi skulle spise dem. Senere bagte vi også snobrød og fik syltetøj og pålægschokolade til.
Det var en lidt hård dag, så på vejen hjem i bilen, faldt jeg i søvn kl. 17. Og via sofaen i stuen (hvor jeg sov videre) kom jeg i seng – og sov helt til kl. 6 næste morgen.
I onsdags var der forældrekaffe i børnehaven. Om formiddagen havde hele stuen været med til at bage boller, om kl. 15 kom vores forældre så. Her spiste vi bollerne, og så sang vi Kim Larsen sange for vores forældre (og Vilde).
Da vi kom hjem, ville jeg lige aflevere en kjole, som jeg havde lånt af Olivia – og så fik jeg da lige inviteret mig selv på aftensmad.
Desværre har Olivia ikke været med til capoeria to ud af de sidste tre gange. Forrige uge var hun i Jylland, og i denne uge var hun syg.
Men det har nu ikke gjort så meget, for jeg har alligevel været med til det meste. Kun når det har været lidt for kompliceret, har jeg ikke haft lyst til at være med. De første par gange ville jeg heller ikke være med til fangeleg – men det har jeg været her på det seneste.
Alle de gange, hvor jeg har været der, har far været inde i salen. Men i går sagde Mester Steen (som træner os), at alle forældre skulle ud – inklusiv far. Men det gjorde nu ikke så meget, for nu havde jeg jo været der nogle gange. Eneste problem var, at han ikke så, at jeg var blevet bedre til at slå vejrmøller – men det har jeg så vist ham derhjemme.