Tre år

Jeg er blevet tre år – og det er rigtig blevet fejret. På min fødselsdag d. 11. september vågnede jeg op kl. 5.45. Og da jeg kom ud fra mit værelse, var der pyntet op med flag, ballonner og en guirlande. Det blev jeg ret overrasket over. Efter at vi havde spist hjemmelavede boller til morgenmad, fik jeg mine gaver fra mor, far og Vilde. Jeg fik en Sylvanian bil, campingvogn og fire dukker, en trolley, nogle legetøjsdyr, en trælagkage og en fin pung.

Det var lidt svært at sove til middag, for senere på dagen skulle vi have fødselsdagsgæster. Heldigvis passede det med, at jeg vågnede omkring samtidig med, at de første gæster kom. Gæsterne var farmor, mormor, morfar, Henrik, Janne, Filippa, Linus, Rita, Jesper, Anni, Niklas og Mathilde. Og de havde naturligvis også gaver med. Så gavebunken blev udvidet med  et kasseapparat, er tøjgavekort, en madkasse, en Barbapapa tæppe, en dukke med hest, to malebøger, to bøger og noget dukketøj.

Efter at jeg havde pakket gaver op, fik vi boller, kakao og lagkage. Om formiddagen havde det været lyn og torden, men i løbet af eftermiddagen var det blevet rigtig fint vejr. Så alle gæsterne tog med mig på legeplads, mens mor og far fik rydtet lidt op.

Næste dag, da jeg kom hjem fra børnehaven, var jeg meget træt. Faktisk var jeg så træt, at jeg ikke orkede andet end at ligge på sofaen. Jeg var faktisk endda for træt til at være pjevset og pivet – noget jeg eller godt kan være, når jeg trænger til at få sovet. Faktisk var jeg også meget varm som om, at jeg havde feber. Næste dag var jeg helt frisk igen – og mor og far kunne konstatere, at jeg som forventet bare havde været dødtræt efter en hård weekend.

For det var nemlig ikke kun mig, som var blevet fejret søndag. Om lørdagen var jeg til fødselsdag hos Olivia. Hun fik bl.a. en halskæde af flamingo, som jeg selv havde lavet til hende. Her fik vi også kage – og da vi skulle gå, fik jeg en pose fyldt med popcorn med hjem.

I torsdags skulle jeg så fejres igen, hvor børnehaven kom på besøg. Andrea fra børnehaven havde fødselsdag næsten samme dag som mig, så vi havde aftalt at holde fødselsdag sammen. Derfor kom Andreas mor og far også forbi – og Andreas mor havde lavet pizzasnegle, frikadeller og pølsehorn – mens mor havde lavet frugtspyd og grønsagsstænger. Mormor og farmor kom også for at hjælpe til.

Børnehaven dukkede op klokken halv ti. Og efter at have leget lidt med nogle ballonner, kastede de sig over mit legetøj. Det måtte de godt, for som jeg havde snakket med mor og far om, så måtte de godt lege med mit legetøj, når de nu var mine gæster. Efter at vi allesammen havde leget, satte vi os på nogle tæpper på gulvet. Her fik Andrea og jeg hver en fin gave (et stort lamineret stykke pap med to billeder af os selv), og der blev sunget fødselsdagssang for os. Bagefter spiste vi maden – som gæsterne vist rigtig godt kunne lide.

Desværre kunne gæsterne ikke blive så længe, som omkring kl. 12 gik de tilbage til børnehaven for at sove middagslur (mens jeg blev hjemme). Alle de voksne var vist meget imponerede over, at 13 børn kunne opføre sig så roligt – men de havde også snakket om i børnehaven, hvordan man opfører sig, når man er ude. Til sidst skulle der bares ryddes op – og her kunne mor og far konstatere, at selvom der var blevet leget med stort set alt mit legetøj, så var der intet, der var gået i stykker. En side i en bog var blevet krøllet lidt – det var det værste. Så når de kommer på besøg en anden gang, må de gerne lege med mit legetøj igen.

Hvor sidste weekend var ret hektisk med to fødselsdage, har denne weekend været mere rolig. Fredag var Heidi og Svend på besøg. Det var rigtig hyggeligt, og jeg var helt oppe at køre – muligvis også fordi jeg ikke havde sovet til middag (pga. jeg ville med på legepladsen med dem, som ikke sover til middag mere). Så både Heidi og Svend fik lov til at lege med mig – og jeg servede bl.a. mad til Heidi fra mit lille legekøkken.

Lørdag var en rigtig hyggedag, hvor jeg rendte rundt i nattøj hele dagen. Jeg legede, malede og bage minimuffins med mor. Om aftenen havde jeg lidt svært ved at sove – noget der har været lidt et problem de sidste par uger.

Søndag morgen var far og jeg i teatret sammen med Johannes og Per. Vi så en ret speciel børneforestilling, der handlede om noget med dyrefodspor, en sol og en måne, der blev klippet ud og en voksen, som lavede underlige bevægelser. Jeg forstod ikke det hele (og det gjorde far vist heller ikke) – men det var rigtig sjovt. Bagefter var vi alle fire i Rundetårn, hvor Johannes og jeg syntes, at det var sjovt at gemme sig i hulrummene hele vejen op. Eftermiddagen blev brugt til hygge.

Så er jeg også begyndt til dans. Det startede forrige torsdag, og jeg var også af sted sidste torsdag. Det er rigtig sjovt, og man kommer virkelig til at svede. Imens vi danser, må far sidde udenfor og vente – for der er adgang forbudt for voksne. Men det gør ikke noget. På et tidspunkt skal vi sikkert vise, hvad vi har lært.

Så har jeg også fået nogle nye møbler fra IKEA – et skab til mit tøj, to skamler og ikke mindst et bord til mit dukkehus, så det ikke behøver at stå på gulvet.

Min soverytme er heller ikke helt fast. Udover at jeg nogle gange har svært ved at sove om aftenen, vågner jeg også stadig på ret forskellige tidspunkter. Den ene dag kan jeg vågne halv seks – for så næste dag at sove til næste klokken syv. Mor og far kan vist bedst lide det sidste, selvom det giver en lidt travlere morgen.

Og så kan jeg da også lige fortælle, at jeg har spist kastanje – og jeg fik endda lov til at hjælpe med at lægge kastanjepladerne ned sammen med kødsovsen.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *