Så har det været fastelavn – og jeg har været en farlig løve. Dvs. først troede jeg, at jeg var en kat – men senere fandt jeg ud af, at jeg faktisk var en rigtig farlig løve.
Egentlig var det ikke meningen, at vi skulle holde fastelavn i vuggestuen. Det havde ledelsen vist besluttet. Forklaringen var noget i stil med, at de små børn blev bange for masker – men så kunne man jo bare lade være med at have masker på.
Heldigvis var vi børn af en anden holdning (og det var vores forældre også) – så mange af os var udklædte alligevel. Og heldigvis tog pædagogerne “bolden op”. Bl.a. lavede Thomas en rigtig fin tønde af pap, som vi så skiftedes til at slå på med en grydeske. Det var rigtig sjovt – og indeni var der fyldt med appelsiner og æbler (men ingen slik).
I søndags var vi så til onkel Henriks fødselsdag. Her var der også en tønde (med slik) – men den var af træ. Så det var meget voldsomt – og mor og jeg gik derfor udenfor og ventede på far. Vi havde overnattet hos mormor og morfar, og så kom far med toget næste dag. Han havde været til en eller anden fest.
Vuggestuen er også blevet officielt indviet. I torsdags var borgmesteren og en masse andre fine mennesker var på besøg. Og efter dem kom alle forældre til kaffe og kage. Det var rigtig hyggeligt.
I forrige weekend var far med orkestret i Silkeborg, så jeg var helt alene med mor. Vi tog derfor en tur til Slagelse for at besøge Rita og Jesper. Det var en super dag, for de havde fundet et fint dukkehus frem. Og så havde de fire katte.
I fredags fyldte jeg i øvrigt 2½ år. Så nu er jeg en rigtig stor pige. Jeg er omkring 88 cm. høj og vejer lidt over 12 kg. Dagen fejrede vi med kage og boller sammen med farmor.
Måske havde fejringen også noget at gøre med, at farmor også havde fødselsdag. Så de var ude at spise frokost, mens jeg var i vuggestuen. Og så blev jeg hentet tidligt, hvorefter vi tog hjem for at spise kage og boller.
Jeg har i øvrigt fundet ud af, at man kan putte smør på alt: brød, risengrød, kyllingefillet, frikadeller… Alt er muligt (hvis jeg ellers får lov).
Mit humør svinger stadig en del. I det ene øjeblik kan jeg være rigtig glad – for kort tid efter at bryde ud i de helt store tårer. Ofte er det dog, når jeg vil opnå noget. Til gengæld er jeg begyndt at sove bedre. For et par uger siden vågnede jeg ofte midt om natten og gik ind til mor og far – og så var jeg absolut ikke glad for at skulle ind i min egen seng igen. Men nu går det meget bedre.
Og så har jeg lært at slå kolbøtter – næsten ude hjælp. Det er rigtig sjovt.
Efterhånden har jeg også så meget styr på farverne, at jeg kan drille mor og far. Så siger jeg, at en bil er rød – selvom den faktisk er blå. Eller at man må gå over for rødt og skal stoppe for grønt – selvom jeg naturligvis godt ved, at det er omvendt.
Jeg siger vist også stadig en del sjove ting. F.eks. synes mor og far, at ordet tratterat (“taburet”) er rigtig sjovt. Og forleden da mor puttet lipgloss på læberne, sagde jeg “smører du syltetøj på” til hende. Det var vist ret skægt sagt.