Hold op hvor er jeg blevet god til at lægge puslespil. For et par uger siden, havde jeg problemer med at lægge et med otte brikker, men nu kommer udfordringen først, når jeg når op på 20 brikker. Mor og far er vist ret imponerede.
Jeg øver mig nu også meget. Det første jeg gør, når jeg kommer ned i vuggestuen er, at sætte mig ved bordet med et puslespil. Og ofte sidder jeg der også, når mor kommer for at hente mig. I mellemtiden har jeg dog lige spist, sovet og været på legeplads. Når jeg så kommer hjem, skal jeg da også lige lægge et puslespil eller to inden aftensmaden.
Det hele går nu ikke kun op i puslespil. Jeg bevæger mig også meget. Bl.a. elsker jeg at løbe rundt i lejligheden. Forleden løb jeg så meget rundt, at mor og far måtte skiftes til at løbe sammen med mig. Jeg kørte dem helt trætte.
Så er jeg startet til rytmik. Og der skulle vi også løbe. Det var helt klart det sjoveste, selvom der også var både kæmpe bolde, tæpper og en stor “faldskærm”, som vi kunne sidde under.
Nu kan jeg også nå håndtagene på de fleste døre – bl.a. til toilettet. Så kan jeg åbne døren, give hånd og sige “goddag og velkommen”, som jeg lærte ude hos farmor. Det er ret sjovt.
Jeg har også lært et par nye sange. Jeg kan ikke helt huske, hvad de hedder, men de lyder sådan: “Først den anden vej” og “Hører ik’ klokken – bim, bam, bum”.
Jeg har også fundet ud af, at jeg godt kan lide pandekager. Det lavede mor forrig weekend. Mor og far syntes dog, at det var lidt sjovt, at jeg kaldte den rullede pandekage for en rullepølse. Jeg ved ikke helt hvorfor.
Den weekend var vi også på Jensens Bøfhus. Det var vist ikke helt sådan et sted, som mor og far normalt kommer. Men de havde jo heller ikke været i Lalandia, før de fik mig. Men i hvert fald fik jeg en laks – som jeg valgte at lade ligge til fordel for pommes frites og oliven.
Så er det jo også blevet vintertid. Jeg forstår stadig ikke helt det med, at man skal stille urene (og havemøblerne). Men i hvert fald vågnede jeg åbenbart kl. 5.15 om mandagen. Så jeg kom tidligt i vuggestue den dag. Mange af de andre var der dog allerede, for de var vist også vågnet tidligt.
I sidste weekend var jeg rigtig social. Jeg var både sammen med Olivia og Linus og Filippa. Det var rigtig hyggeligt. Og i forgårs kom farmor på besøg sammen med sin veninde Kirsten. Hende Kirsten syntes vist, at jeg var ret sød (og sjov og dygtig).
Jeg ved ikke helt, om det var pga. af de mange besøg i weekenden – men i hvert fald måtte vuggestuen ringe til far og bede ham om at hente mig i mandags. Jeg var lidt ved siden af mig selv. Da Zara sagde “nej Frida, det må du ikke”, så blev jeg helt utrøstelig. Og min verden har vist også været ved at falde helt sammen uden nogen særlig grund derhjemme. Det er dog allerede meget bedre nu.
Til sidst vil jeg lige komme med et lille trick. Hvis man har spurgt mor om noget, og hun siger nej, så skal man bare spørge far i stedet (eller omvendt). Jeg skal dog nok bare lige lære ikke at sige til mor: “Jeg spørger far”.
