Så er jeg blevet 2 år. Det er alligevel utroligt som tiden går. For to år siden var jeg lige kommet hjem fra hospitalet, og nu kan jeg snakke, gå og alt muligt andet spændende.
I løbet af de to år er jeg også gået fra 52 cm. og 3.420 g. til godt 85 cm og 11,3 kg. Ja, jeg er ved at blive en stor pige (hvilket jeg også lige fik sagt til far forleden) – og ikke en lille baby mere.
Min fødselsdag blev fejret i stor stil i lørdags. Da jeg vågnede, havde mor pyntet op med balloner og flag, og så spiste vi morgenmad sammen. Her fik jeg også en masse gaver af mor og far: en Kitty-bold, en kattesparebøsse, en dukke, en dukkeseng og en fin, rød løbecykel (“didilar”).
Senere kom resten af familien på besøg – og de havde også en masse gaver med. Farmor gav mig tøj, en bog og et puslespil, mens mormor og morfar havde en dukke, en lille taske, dukketøj og penge med. Henrik, Janne, Filippa og Linus gav mig en dukke og Kitty-klodser. Anni, Jarno, Niclas og Mathilde kom med perler, perleplade og fjerboa og Karen gav mig et puslespil.
Jeg fik endda også gaver fra nogle, som ikke var med til fødselsdagen. Oldemor gav mig en maskine, hvor man skal sammensætte dyr og dyreting, mens oldefar gav mig penge. Farmors (og fars) venner Ole og Ingelise gav mig en bog, og selv vores underbo havde lagt et kort i postkassen.
Det var en rigtig hyggelig dag, hvor jeg legede specielt meget med Mathilde. Hun deler min interesse i at putte dukker.
Jeg skal også fejres lidt i vuggestuen i dag, hvor jeg har “museboller” med, som mor har bagt. Det er dog lidt spændende, om vi får lov til at spise halerne, som er lavet af jordbærsnørebånd – eller om det er imod sukkerpolitiken.
Det har i det hele taget været nogle travle weekender. Forrig weekend spillede far i Nyhavn om lørdagen, og her kom farmor, mormor og morfar for at høre ham. Bagefter var de hjemme for at spise frokost, og det var så hyggeligt, at jeg valgte at springe min middagslur over. Om søndagen var vi til fødselsdag hos Linus.
Weekenden efter var vi med Helen, Jens, Lasse og hunden Naja i sommerhus på Fyn. Det var også en hyggelig weekend, hvor jeg rigtig kom ud i den friske luft.
Jeg har også været til tandlæge for første gang. Det mest spændende var venteværelset, hvor der var et akvarium med fisk. Til gengæld var jeg ikke meget for at åbne munden hos tandlægen, men hun fik da konstateret, at jeg havde 14 tænder og nul huller.
I min vuggestue er der endnu engang kommet nye pædagoger. Der har godt nok været stor udskiftning i løbet af det år, hvor jeg har været der. De to pædagogmedhjælpere Kira og Sara er startet der fast, og Pernille er vikar resten af måneden, indtil der starter en ny pædagog. Det er ret forvirrende det hele, men far har fundet ud af, at hvis jeg bare kommer hen til dukkerne og dukkesengen, så går det hele fint.
Sjovt nok har jeg slet ikke været syg på vores ferie, men der gik ikke mere end et par dage i vuggestue, så var jeg blevet snotforkølet. Det er godt nok noget, der tærrer på helbredet.
Jeg har også godt styr på navnene, på alle dem, som jeg går på stue med i vuggestuen. Og jeg kan også pege på en voksen og fortælle, hvis forælder det er.
I det hele taget har jeg lært en masse navne. Bl.a. har jeg også fundet ud af, at far også har et navn. Han hedder “Mårde”. Det gik op for mig, fordi mor altid råber “Mårde”, når far skal komme ind for at putte mig. Til gengæld ved jeg ikke rigtig om mor hedder andet end “mor”.
Jeg ser heller ikke så meget Teletubbies mere. Nu er der ofte fint, hvis tv’et bare viser børne-tv. Er der ikke noget spændende, vil jeg også gerne se Postmand Per.
Min hukommelse er vist også ved at blive bedre. I hvert fald er jeg begyndt at kunne fortælle om hændelser, der er sket flere dage i forvejen. Bl.a. kunne jeg fortælle mor og far om, hvordan hunden Naja havde spist det græs, jeg havde givet den.
Jeg bliver også bedre og bedre til det med tøjet. Nu kan jeg selv binde mine snørrebånd op. Skoene er dog for stramme til, at jeg selv kan tage dem af. Men mon ikke jeg lærer det, inden jeg fylder tre år.