Sikke meget jeg har fået badet her på det sidste. Både i poolen og i det kæmpe hav. Og det bedste er, at jeg har fået nye svømmevinger.
Dem jeg havde først, var jo for 6-12 år. Nu har mor og far fundet nogle, som er for 3-6 år. Så selvom jeg ikke er helt så gammel, så har de en størrelse, så jeg faktisk kan foretage mig noget med dem på.
Bl.a. kan jeg grave i sandet; hvis jeg ellers får lov. For mor og far har det med at tage min spand og skovl, så de kan grave store huller og bygge sandslotte. De går vist lidt i barndom igen, når de kommer i nærheden af strand og sand.
Men det er godt nok hårdt med alt det badning. En dag var jeg så træt om aftenen, at jeg ikke engang kunne spise min is. Det troede jeg godt nok ikke skulle overgå mig. Min middagslur starter da også tidligere end normalt. Derhjemme sover jeg normalt først omkring halv tolv, men her er jeg flere gange faldet i søvn i klapvognen inden klokken ti.
Om natten sover jeg i en rigtig seng. Ejeren af huset havde vist ikke en babyseng. Heldigvis er sengen meget lav, så jeg kan selv kravle ud, når jeg vågner om morgenen. Så kan mor og far heller ikke ”spærre mig inde” med mit legetøj, bare fordi de gerne vil sove lidt længere.
Så har jeg også været til karneval. Sikke det larmede. Faktisk blev jeg helt bange til at starte med. Men så fandt jeg ud af, at det ikke var farligt; og så fik jeg faktisk danset lidt.
Jeg har også lært en del nye, eksotiske ord som f.eks. kokosnød (”mnomnad”), palme (”palle”), jordbær (”hoha”) og peberfrugt (”fufut”). Faktisk er jeg begyndt at gentage stort set alt hvad far og mor siger. Der er dog ikke altid, at de vist helt forstår, hvad det er, jeg prøver at sige.
Og så synes de, at det er mærkeligt, at jeg ikke kan sige mit navn (”Dida”), når jeg godt kan sige pommes frites (”pommes frida”). Nå, men mon ikke de ved, hvad jeg mener alligevel.