De seneste par uger har vi været på sommerferie i Tyskland og Frankrig – i så forskellige omgivelser som bjerge og floder.
Aftenen før vi tog af sted, havde jeg dog fokus på noget helt andet – nemlig min rokketand. Efter lang tids bearbejdning, røg den endelig ud om aftenen. Og selvom jeg faktisk ikke tror på Tandfeen, så lå der en 20’er under min hovedpude. Jeg har dog en kraftig mistanke om, at den kom fra mor og far (selvom de begge to benægter).
Tirsdag fik vi så pakket de sidste ting og lukket lejligheden ned, inden vi kørte af sted på ferie. De to første timer var til færgen. Og efter en kort sejltur på omkring 45 minutter, kørte vi videre igennem Tyskland. På turen læste jeg vittigheder op fra min vittighedsbog. Og så fik jeg også hørt en masse lydbog.
På vejen stoppede vi på en rasteplads for at spise nogle medbragte salater. Og efter endnu en køretur, nåede vi den lille, tyske by, som vi skulle overnatte i. Her var vi på en kort gåtur, inden det var sovetid.
Næste morgen kørte vi videre efter morgenmaden – endnu en gang med lydbog i ørerne. Efter 2,5 timer stoppede vi på en rasteplads – der endda viste sig at have en Burger King. Her spiste vi frokost, og efter yderligere tre timers kørsel, nåede vi Heidelberg, hvor vi skulle overnatte.
I byen havde vi en lille lejlighed lige i nærheden af centrum – hvor vi spiste aftensmad. Og da vi kom hjem igen, var der sovetid. Men nu var klokken også blevet 21.45.
Alligevel vågnede jeg tidligt næste morgen. Og da resten af familien også var kommet op, gik vi ud for at kigge på byen – med et hurtigt pitabrød-stop.
Først gik vi op i nogle bjerge, hvor der var flot udsigt over byen. Og bagefter gik vi rundt i den gamle bydel, inden vi tog en bjergbane op til et slot.
Da vi kom ned igen, spiste vi frokost og gik vi lidt rundt og kiggede på butikker – blandt andet for at finde et par sandaler til mig. Desværre lykkedes det ikke rigtig at finde nogen, som jeg kunne bruge. Til gengæld fik vi en is, inden vi gik i supermarkedet og bagefter hjem for at slappe af og sove.
Efter morgenmaden om fredagen var det igen tid til at komme på farten. Første kørte vi godt to timer, inden vi stoppede på en rasteplads for at tanke benzin og spise frokost. Og bagefter krydsede vi grænsen til Schweitz.
Her stod den på endnu mere motorvejskørsel, inden vi kørte fra og op i bjergene – og ind i Frankrig. Og efter endnu mere kørsel kom vi til den franske by Chamonix, hvor vi fik en dejlig lejlighed med to soveværelser og et opholdsrum – og udsigt til Europas højeste bjerg Mont Blanc.
Lidt efter gik vi en kort gåtur til centrum af byen, hvor vi spiste aftensmad og handlede i et supermarked. Og bagefter var det hjem i seng – hvor jeg sov stort set med det samme.
Vores første dag i Chamonix brugte vi på ren afslapning. Vi startede med at spise en rigtig god morgenmad på hotellet, inden vi igen gik til centrum af byen. Her forsøgte vi igen (uden held) at finde et par sandaler til mig. Til gengæld fik både Vilde og jeg et par solbriller.
Tilbage på hotellet var vi en tur i poolen, inden vi igen gik til centrum for at spise aftensmad. Og så var det igen hjem og i seng.
Næste dag skulle vi så på tur. Her tog vi to forskellige kabelbaner op til toppet af et 3.842 meter højt bjerg. Udenfor var det rigtig koldt. Men til forskel for vores bjergture to år tidligere, var vi denne gang forberedt med varmt tøj.
Og det var heldigt, for vejret var ikke for godt. På et tidspunkt begyndte det endda at hagle. Vejret betød desværre også, at der kun var skyer at se fra den glaskasse, hvor man i bedre vejr kan se direkte en kilometer ned.
Bagefter tog vi kabelbanen halvvejs ned til et sted, hvor der lå lidt sne – og vi derfor kunne lave snebolde. Efter at have været der lidt, tog vi turen helt ned til byen for at spise frokost.
Sidst på eftermiddagen var der VM-finale i fodbold – hvor Frankrig var med. Så efter at vi havde lagt vores varme tøj på hotellet, fandt vi en bar, hvor de viste kampen. Og da Frankrig endda vandt, var der god stemning bagefter. Efter en lang dag var vi dog godt trætte. Så vi tog bare lidt mad med tilbage på hotellet.
Dagen efter tog vi så en bjergtog igennem skoven og til en gletcher. Først gik vi nedad igennem en flot natur. Og bagefter stod den på efter sigende 500 trappetrin, inden vi var nede ved den hule, der var lavet i gletcheren.
Den var ikke så stor som den, vi havde set i Schweitz to år tidligere. Til gengæld lavede vi en konkurrence om hvem, som kunne holde hænderne på isen længst tid. Jeg vandt over mor, men tabte bagefter til far – selvom jeg holdt hænderne på så lang tid, at det gjorde meget ondt.
Efter at vi var kommet op igen ad de 500 trappetrin, tog vi en kabelbane det sidste stykke til stationen, hvor vi tog bjergtoget tilbage til byen.
Her spiste vi frokost, inden vi tog to andre kabelbaner til endnu en bjergtop med flot udsigt – hvor det dog begyndte at regne kraftigt til sidst. Nede i byen igen fik vi handlet og endnu engang købt mad med hjem til hotellet. Vi nåede også både en tur i pool og sauna, inden det var sovetid.
Næste morgen startede vi med at tage bussen til en anden by, hvorfra vi tog en kabelbane op i bjergene. Og efter en tur i stolelift (hvilket var rigtig sjovt), startede vi på en længere vandretur til en bjergsø.
På vejen skulle vi blandt andet igennem en del sne – hvilket viste sig ikke at være helt ufarligt. I hvert fald var der en dame, som var faldet og gledet et godt stykke ned. Og hun havde slået sig så meget, at vi kunne se, at der senere kom en helikopter for at hente hende.
Men bortset fra det var det nu en dejlig tur – der blev endnu bedre at et par stop med chokolade. Og efter et par timer, hvor vi blandt andet også så et bæver-lignende dyr, kom vi endelig til bjergsøen.
Her var vi lidt, inden vi gik tilbage igen – dog af en anden vej end den, som vi var kommet af. Her gik det ret stejlt nedad, som man skulle passe på ikke at falde – hvilket jeg gjorde en enkelt gang og slog knæet.
Efter yderligere halvanden time var vi tilbage ved kabelbanen, som vi tog ned til byen – og derfra videre med bus til vores egen by.
Det havde været en rigtig fin tur. Og både Vilde og jeg fik ros af mor og far fordi, at vi slet ikke havde brokket os over, at turen var ret hård. Til gengæld var vi meget trætte. Så efter aftensmaden var det tilbage på værelset for at slappe af. Vi orkede ikke engang at gå en tur i poolen.
Onsdag i sidste uge var det så endnu engang tid til at tage videre. Så efter at vi havde pakket og spist morgenmad – og sagt farvel til hotellets søde hunde, kørte vi videre mod Alpe d’Huez.
Turen tog omkring tre timer. Og den sidste del gik op igennem en lang række hårnålesving, som Tour de France rytterne skulle køre næste dag.
På Alpe d’Huez fik vi en lejlighed tæt på centrum af byen. Eneste minus var, at vores håndklæder og sengetøj lugtede meget af røg – så det var ret ulækkert.
I byen ville vi gerne spiste en sen frokost. Men alle restauranter var lukket. Så i stedet for blev det til milkshake og is, mens vi ventede på, at de åbnede. Og da vi endelig havde fået noget at spise, gik turen tilbage til lejligheden.
Efter en rolig morgen gik vi den korte tur til centrum, hvor der var fyldt med mennesker, som skulle se Tour de France. Her fandt vi en restaurant, hvor vi fik pizza – og bagefter den banana split, som mor og far havde lovet os efter vores vandretur i bjergene.
Da vi skulle betale, fik både Vilde og jeg en prikket kasket – der passede godt til min hvide t-shirt med røde prikker, som jeg havde taget på i dagens anledning.
Fra restauranten gik vi et stykke ned ad bjerget, hvor vi fandt et godt sted at stå – og så var det ellers bare at vente på, at Tour de France skulle komme forbi.
Efter ret lang ventetid, kom alle bilerne i reklame-karavanen forbi. Her blev der kastet en masse ting ud fra bilerne. Og vi fik da også fat i en del af dem.
Derefter ventede vi yderligere noget tid, inden cykelrytterne endelig kom forbi. Både Vilde og jeg stod med danske flag. Og på et tidspunkt var der en dansker, som sagde hej til os, fra en af Astanas cykelrytter-biler.
Cykelrytterne kom op i flere grupper. Og da de sidste var kommet forbi og løbet var slut, gik vi tilbage til byen, hvor vi fandt en restaurant og spiste aftensmad. Derefter handlede vi lidt. Og så var det hjem i seng.
I fredags sov jeg så helt til klokken 7.45 – noget der sker meget sjældent. Og kort tid efter kørte vi ned ad de mange sving igen og videre mod Dole. På vejen så vi en del af bilerne fra reklame-karavanen kører den anden vej for at gøre sig klar til næste etape.
Efter at vi havde kørt et par timer, stoppede vi for at få frokost på en rasteplads. Herfra kørte vi videre. Og først på eftermiddagen nåede vi så havnen i Dole.
Her skulle vi checke ind og have vores næste overnatning og transportmiddel – nemlig en kanalbåd, som vi skulle sejle rundt i en hel uge.
Da vi havde fået båden, fandt vi et supermarked, hvor vi kunne købe ind til turen. Og da vi kom tilbage til båden, fik mor og far en kort instruktion i, hvordan man sejler den.
Herefter handlede vi endnu engang – hvor Vilde og jeg dog fik lov til at blive i bilen og spille iPad. Derefter stod den på aftensmad på en restaurant, inden vi lagde os til at sove på båden.
I lørdags sejlede vi så af sted, efter vi havde pakket ud og spist morgenmad. Og allerede den første dag skulle vi igennem hele nu sluser, hvor Vilde og jeg hjalp til med at holde reb. Vi fik også lov til at prøve at styre båden.
Efter vi havde sejlet hele dagen, lagde vi til i en havn. Her fandt vi en restaurant i nærheden, hvor vi spiste aftensmad, inden det var tilbage på båden for at sove.
Næste morgen spiste vi morgenmad i havnen, inden vi sejlede videre sydpå ad floden – og blandt andet kom igennem en meget stor sluse.
Lige bagefter skulle vi lægge til i en havn med meget strøm – hvor man skulle bakke båden ind. Det var ret svært for far, men til sidst lykkedes det heldigvis.
Da vi havde fortøjret båden, gik vi op i byen – der var meget død. Ud over at der var middagslukket, var det også søndag. Og den kombination betød, at der nærmest ingen mennesker var på gaden.
Men vi fandt et supermarked, der var åbent – og hvor vi kunne handle ind til aftensmad. Tilbage på båden spiste vi aftensmaden. Og bagefter spillede vi lidt Ego, inden det var sovetid.
I går sejlede vi så tilbage nordpå, efter vi havde spist morgenmad og tanket vand på båden. Først skulle vi igennem den store sluse. Og efter nogle timer kom vi tilbage til den samme havn, som vi havde overnattet i tidligere.
Her gik mor og far ud for at handle, mens Vilde og jeg blev på båden. Og da de kom tilbage, sejlede vi videre nordpå op ad floden.
Sidst på eftermiddagen lagde vi så til midt i naturen, hvor vi fortøjrede båden til et træ og nogle meget kraftige spyd, som vi bankede i jorden.
Resten af eftermiddagen hyggede vi os med blandt andet at bade. På grund af strøm i vandet, havde vi redningsvest på, og vi var også bundet fast med et reb. Så vi svømmede udad, hvorefter far eller mor trak os hurtig tilbage – hvilket var rigtig sjovt.
Efter vi havde spist aftensmad, fik vi lov til at se en flot solnedgang, inden det var sovetid.
I morges sejlede vi så endnu engang videre op ad floden – og igennem flere sluser. Her til eftermiddag har vi lagt til i en lille havn i endnu en lille by – der dog var lidt mere aktiv end den i søndags.
Her ville vi også gerne spise tidlig aftensmad. Men igen var der intet åbent. Så det blev i stedet først lidt pizza fra en bager ved floden – og senere pasta med kødsovs på båden.
Inden aftensmaden nåede vi også at spille lidt Ego. Og efter aftensmaden fik vi lov til at bade i vandet fra en vandslange, inden det var sovetid – omkring klokken 21.30.
I morgen går turen så videre sydpå. Og i overmorgen skal vi så desværre aflevere båden igen.