Bål og 1000 brikker

Efter et par hektiske uger lige efter hjemkomsten fra vores rejse er der nu faldet lidt mere ro på hverdagen igen.

Torsdag for tre uger siden var vi på tur med skolen til Herstedhøje Naturcenter. Her fandt vi planter, som vi brugte til suppe. Og da vi også lavede bål, lugtede jeg så meget af røg, at alt mit tøj skulle vaskes, da jeg kom hjem.

Den dag havde Vilde Alma og Olivia fra børnehaven på besøg. Og de spiste også aftensmad hos os.

Om fredagen hentede far mig lidt før jeg rent faktisk havde fri fra skole. For det var Vildes sidste dag i børnehaven – så der var afslutning for forældre og søskende. Og da jeg jo også havde været en stor del af gruppe 5 – og ikke mindst havde haft Lars som pædagog, skulle jeg jo også lige sige ordentlig farvel til ham.

Da vi kom hjem igen fra børnehaven, spiste vi aftensmad. Og bagefter så vi den film, som far havde lavet til mig fra rejsen – og som jeg viste til min klasse ugen efter.

Lørdag morgen hentede jeg morgenbrød sammen med mor. Og senere på dagen kom Lasse, Jens og Helen på besøg. Det var ret længe siden, at vi sidst havde set dem – og jeg kunne faktisk ikke rigtig helt huske Lasse. Men vi fandt hurtigt sammen alligevel og legede godt.

Senere var vi også nede på skolen for at spille fodbold og klatre i klatrestativet. Og de blev også til pizza til aftensmad. Så jeg kom lidt sent i seng den dag.

Alligevel var jeg oppe ret tidligt næste morgen. Og senere på formiddagen skulle jeg til fodboldstævne – hvor Rosa kørte med sammen med far og jeg. Vi spillede tre kampe – og vandt to og spillede en uafgjort.

Da vi kom hjem igen, legede jeg med Rosa. Senere skulle de i deres sommerhus med nogle stole – og jeg fik lov til at komme med. I sommerhuset havde vi et par timer, hvor vi stort set brugte alt tiden på trampolinen. Og efter aftensmaden kørte vi hjem igen. På vejen faldt jeg i søvn i bilen – og blev vækket, da vi var hjemme.

Næste morgen skulle jeg så i skole – og det samme skulle Vilde. Eller det vil sige, at her skulle hun starte i SFO. Mor og far fulgte hende – og mens de var ude i gården, mødte jeg dem.

Efter skole var jeg til musik. Men da jeg så kom hjem, var jeg så træt, at jeg ikke orkede at tage til svømning. Og faktisk blev vi enige om, at jeg ikke skulle gå til svømning mere. Det var simpelthen for meget med både musik, svømning og fodbold på én dag.

Om onsdagen var der legegruppe efter skole. Her var jeg hjemme hos Conrad sammen med Alfred og Filippa. Det var rigtig hyggeligt – og vi spiste også aftensmad der.

Dagen efter skulle vi holde koncert med musikskolen. Både mor, far og Vilde var der. Og vi sang to sange for dem. Bagefter kom Silje med hjem til mig – sammen med Rosa. Og Silje spiste også med.

Lørdag formiddag skulle Vilde til fødselsdag hos Barbara i Skodsborg. Vi tog alle fire af sted. Og mens Vilde var til fødselsdag, var mor, far og jeg først i skoven – og bagefter på havnen, hvor vi spiste frokost.

Da vi havde hentet Vilde igen, kørte vi op til mormor og morfar, hvor vi skulle passes, mens mor og far var sammen med Heidi og Svend.

Vejret var rigtig godt, så vi var ude i haven det meste af tiden. Faktisk foreslog mormor og morfar, at vi skulle tage på en tur – men vi ville hellere bare lege i sandkassen.

Søndag blev vi så hentet af mor og far igen. Og inden vi tog hjem, viste vi lige et show, som vi havde øvet os på, til alle fire.

Mandag var det så tilbage i skolen igen. Og efter skole tog jeg med Filippa hjem. Her spiste jeg aftensmad, inden vi tog videre til fodbold.

Næste dag tog jeg tidligt hjem fra skole – og af sted for at få lavet huller i ørene. Det var noget, som jeg havde plaget om længe. Så jeg var glad for, at det endelig kunne lade sig gøre. Og heldigvis gjorde det kun en lille smule ondt.

Til gengæld snakkede jeg rigtig meget om det bagefter til alle, som gad at lytte. Og jeg var da også lige forbi Rosa for at vise dem.

Onsdag efter skole var jeg meget træt – og ville meget gerne blive hjemme fra fodbold. Først fik jeg ikke lov, da vi skulle følges med Rosa. Men da hun aflyste, fik jeg også (helt ekstraordinært) også lov til at blive hjemme. Far kunne vist godt se på mig, at jeg var meget træt.

Dagen efter havde mor og far årsdag – hvor de havde været sammen i 14 år. Så det blev fejret med et pyntet bord og god mad.

Om fredagen havde vi fri fordi det var store bededag. Her fandt jeg et puslespil frem, som jeg havde fået i julegave. Puslespillet havde 1000 brikker, så mor og far hjalp mig lidt – og gik nærmest mere op i det end mig.

Vejret var rigtig fint, så lidt senere på dagen cyklede vi alle fire til Frederiksberg Have, hvor vi gik en tur. Her fik vi set elefanterne og var også på legeplads, inden vi cyklede hjem igen – for at lave mere puslespil.

Lørdag tog vi på tur til Sagnlandet Lejre ved Roskilde. Her kunne man se, hvordan man levede i stenalderen, bronzealderen, jernalderen og i 1800-tallet. Først spiste vi medbragt smørrebrød til frokost, og bagefter gik vi lidt rundt. Vi prøvede også at lave tovtrækning og lave mel – som vi efterfølgende bagte til kiks på et bål.

Hvor vi havde lavet noget sjovt fredag og lørdag, så var søndag rengøringsdag. Og her hjalp jeg til med bl.a. at pudse sølvtøj og støvsuge – og fik til gengæld lidt lommepenge for det.

Om eftermiddagen var jeg nede i gården, hvor jeg legede med Rosa og Olivia. Mor, far, Vilde og jeg spiste også pizza dernede til aftensmad.

I forgårs var miniferien så slut – og jeg var tilbage til skole, musik og fodbold. Og i går var jeg hjemme hos Silje efter skoletid. Vi gik selv hjem til Silje. Og da jeg skulle hjem fra hende, gik jeg også selv hjem – hvor Silje fulgte mig et godt stykke af vejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *