Farmor er i himlen

I går fik jeg en meget trist nyhed om, at farmor var død – og nu er i himlen. Mor og far fortalte mig det, mens vi spiste aftensmad. Og de sagde også til mig, at vi kunne vinke til hende. Så jeg skyndte mig at vinke ud af vinduet, mens jeg jeg sagde “hej, hej farmor”.

Farmor havde været syg længe. Vi har haft besøgt hende både på sygehuset og på plejecentret, og der var ikke hun ikke rigtig frisk. Alligevel var hun meget glad for at se os, så det er trist, at vi ikke skal være sammen med hende mere. Som hun havde det til sidst, var det dog vist godt, at hun fik fred. Men jeg blev alligevel ret ked af det, da jeg hørte det.

Heldigvis har jeg også oplevet en masse glædelige ting her på det sidste.

Forrige tirsdag var jeg til capoeira for sidste gang inden sommerferien. Her var Olivia og Ellinor også med. Ellinor havde sin mormor med ind, men mor og Shyam blev udenfor. Bagefter grillede mor, Vilde og jeg i gården med de andre. Far var ikke med, for han var til musik i Svogerslev.

Om lørdagen besøgte vi farmor på plejecentret om formiddagen. Og om eftermiddagen var vi ude i Sørens, Pernilles og Johannes kolonihavehus i Skovlunde. Her var rigtig mange mennesker – bl.a. Johannes, som jeg legede med.

Søndag kom Ellinor på besøg. Vi legede sammen i lang tid – helt uden problemer. Ikke én eneste gang var vi oppe at skændes. Men vi kender jo også hinanden godt og er gode til begge to at sige fra. Hvis den ene kommer med et forslag, som den anden ikke synes er godt, så siger man bare “kedeligt” – og så finder vi på noget andet.

Om eftermiddagen kom Heidi og Svend på besøg. Og så holdt vi Skt. Hans og grillede sammen med dem og de andre fra ejendommen. Så det blev lidt sent, og jeg sov først kl. 20.30.

Tirsdag var jeg med nogle af de andre fra børnehaven på biblioteket. Ellinor var også med, og vi fjollede rigtig meget.

Om aftenen var det dog ikke helt så sjovt, for der fik jeg ondt i maven. Jeg var meget træt, og mens jeg sov, kastede jeg op. Det skete flere gange i løbet af natten – men kl. 1 stoppede det heldigvis.

Det gik naturligvis ud over min nattesøvn – men ikke mere end jeg stod op kl. 5.20 næste dag. Jeg blev hjemme fra børnehaven sammen med mor (selvom jeg vist ikke var så syg mere). Det var hyggeligt med en dag hjemme bare med mor – og vi bagte bl.a. pandekager. Om aftenen var jeg meget træt og sov tidligt.

Torsdag var jeg hjemme hos Ellinor. Vi blev hentet direkte fra børnehaven, og så spiste jeg aftensmad der, inden jeg blev hentet. Endnu engang var det hyggeligt og gik uden problemer.

I lørdags var jeg ude at handle med mor om formiddagen. Og da vi kom hjem, tog far ud til Roskilde Festivalen, hvor han skulle være med til at løbe for at få en god teltplads.

Søndag kom mormor og morfar på besøg, og så var vi på Post & Tele Museum sammen. Her var en masse, man kunne lege med, så det var rigtig sjovt.

I mandags var jeg til fødselsdag med børnehaven – og da vi kom tilbage, var mor der allerede for at hente mig. Vilde var blevet syg, og så kunne de lige så godt tage mig med hjem. Og faktisk var det ikke første gang, at Vilde var syg indenfor kort tid. Det var hun også i forrige uge, hvor hun også måtte blive hjemme sammen med mor (som rent faktisk også var syg).

Mandag eftermiddag kom far så hjem igen fra festivalen – og det var rigtig hyggeligt at se ham igen, selvom han ikke havde været så længe væk.

I går var jeg igen i børnehave, mens Vilde blev hjemme. Da jeg skulle hentes, var det ikke mor eller far, som kom – det var mormor. Hun havde åbenbart passet Vilde, og så hentede de mig. På vejen hjem viste jeg mormor et rigtig godt sted at købe is (benzintanken på H. C. Ørstedsvej) – og det syntes hun åbenbart også, for vi fik alle tre en is.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *