Så er jeg begyndt at cykle. Eller jeg er i hvert fald begyndt at sidde bagpå mors og fars cykel. Efter at have kigget mange steder, lykkedes det dem endelig at finde en cykelhjelm, der kunne spændes langt nok ind, til at den kunn passe til mit lille hoved.
Det er rigtig sjovt at cykle. Der er fuld fart på, og man får set en hel masse. De fleste gange har jeg siddet bag på mors cykel, men et par gange har far kørt med mig. Det bliver sjovt, når jeg kan få min egen cykel.
Først skal jeg dog lige lære at gå. Det går dog fremad. Jeg tager længere og længere ture, før jeg skal holde fat i noget. Som regel går jeg meget målrettet mod et møbel, men en gang imellem ombestemmer jeg mig lige pludselig og går i en anden retning.
I weekenden blev jeg passet hos mormor og morfar, for mor og far skulle en tur i byen med Heidi og Svend. Det gik rigtig fint. Jeg vågnede godt nok kl. 5 lørdag morgen, men så blev jeg lagt ved siden af morfar, og så faldt jeg i søvn igen.
I det hele taget har jeg sovet bedre her på det sidste. Det er efterhånden nogle dage siden, at jeg er vågnet om natten. Til gengæld er jeg vågnet kl. 5 flere gange, men så er jeg kommet ind mellem mor og far. Det har ofte betydet, at jeg har sovet helt til kl. 7.
Om det er den ekstra søvn, der har gjort det, ved jeg ikke – men jeg har været ret sur her de sidste par dage. I går i vuggestuen hang jeg på de voksne det meste af dagen, og der hjemme kommer jeg ofte også med længere perioder af brok-gråd. Nå, men det er jo nok bare en overgang.
Jeg er også langt om længe ved at lære at vinke. Jeg går rundt og siger “hej” hele tiden. Da jeg så også begyndte at vifte med hånden samtidig, gjorde mor og far det samme. Det var så sjovt, at jeg blev ved. Det er vist noget, man bruger, når man siger goddag og farvel.