Jeg har oplevet rigtig meget de seneste to uger i hhv. Ngapali Beach, Bagan og Yangon – alle steder i Burma.
De sidste dage ved Ngapali Beach forløb stort set på samme måde som alle de foregående med at bade i poolen, være på stranden, gå tur i landsbyen og spise enten på hotellet eller på en lokalrestaurant.
Den næstsidste dag blæste det rigtig meget, og der var en båd, der havde problemer med at komme ind på stranden. Så sammen med et par andre, hjalp far med at få den ind. Imens stod vi andre og kiggede inde på stranden.
Her kom der en dame forbi, som tilbød mor og far en hummer til aftensmad – og det ville de godt prøve, for den var vist rigtig billig. Så om aftenen tog vi på damens restaurant, hvor vi var de eneste gæster. Derfor blev der også sørget ekstra godt for os, og Vilde og jeg fik bl.a. også både tunfisk og barracuda.
Damen ville rigtig gerne underholde, men først var jeg lidt forbeholden. Da hun begyndte at hoppe rundt med Vilde, ville jeg også gerne være med. Og lidt senere kom hendes seksårige datter, som jeg både legede fange og kørte i klapvogn med.
Vi fik også en række små gaver i form af armbånd, en abe lavet af en kokosnød og nogle blomster. Så jeg ville rigtig gerne komme igen næste dag, men det kunne desværre ikke lade sig gøre.
Sidste dag ved Ngapali Beach gik vi endnu en tur i landsbyen. Her ville alle kramme og kysse mig, så til sidst blev det lidt for meget. Så var det rart at “flygte” hjem på værelset, hvor jeg kunne spille iPod og lege med Playmobil i fred. Lidt senere sluttede vi dagen ved poolen.
Sidste torsdag var det så tid til at tage fra Ngapali Beach. Selvom jeg var lidt træt af alt opmærksomheden, var det nu også lidt ærgerligt, at vi skulle videre, for både pool og strand var rigtig dejlige.
Men vi kørte igen til lufthavnen i den gamle, ombyggede lastbil. Her ventede vi på en cafe, hvor Vilde og jeg fik gratis småkager. Efter en kort flyvetur landede vi i Yangon. Herfra skulle videre med et nyt fly til Bagan – men først var der lidt ventetid.
På vejen til Bagan mellemlandede vi i Mandalay, så til sidst var jeg efterhånden ret træt af at flyve. Men endelig landede vi, og vi kunne tage en taxa til vores hotel.
Det første, som vi gjorde, var at gå til restauranten for at spise aftensmad. Her var der et dukkeshow, som Vilde og jeg syntes var mægtig spændende. Mor og far var vist ikke helt så interesserede – men de syntes nok, at det var dejligt, at vi blev underholdt.
Bagan er fyldt med templer – og næste dag skulle vi se nogle af dem, der lå lige i nærheden af vores hotel. Jeg var ikke specielt begejstret for at skulle gå rundt til en masse templer. Men så fandt mor ud af, at der lå gyldne slikkepinde i nogle af templerne – og kort efter var jeg på jagt efter dem.
Heldigvis kan både mor og far åbenbart burmesisk, så de kunne læse alle skiltene ved templerne – og derved give mig tips til, hvor de gyldne slikkepinde kunne findes. Slikkepindene havde vist ligget der i mange år, så det var meget heldigt, at jeg kunne finde dem.
Og ikke nok med at slikkepindene smagte godt (bedre end dem som man kunne købe). Så havde de også magiske evner, så jeg blev bedre til f.eks. at hoppe eller synge. Og mor og far kunne helt klart godt se forskel før og efter, at jeg havde spist en af de gyldne slikkepinde.
Så fra ikke at gide at se templer, begyndte jeg faktisk at plage om at komme i endnu flere af dem. Men først skulle vi spise frokost og bagefter til poolen.
Sidst på eftermiddagen gik vi igen ud fra vores hotel. Her mødte vi en flok børn, der fulgte efter os resten af turen. Først var jeg lidt beklemt, men efterhånden tøede jeg op, og så ville jeg gerne lege med dem – også selvom de hele tiden kaldte mig “baby”. Vi legede fangeleg og løb om kap.
Lige inden solen gik ned, kravlede vi op på et højt tempel for at se solnedgang. Da vi kom ned igen, var børnene der ikke, så jeg blev meget ked af det. Heldigvis var de bare lige gået et lidt andet sted – og så kom de igen for at følges med os tilbage til hotellet. Til sidst var jeg meget træt, og jeg faldt faktisk i søvn i klapvognen.
Næste dag tog vi på hestevognstur til nogle andre templer – på jagt efter flere gyldne slikkepinde.
Det blev dog besværliggjort lidt af alle de mennesker, som ville tage billeder af Vilde og jeg. Selv munkene ville både bære os og tage fotos af os. Til sidst blev det lidt for meget, for de havde ingen hæmninger. Ofte kom de nærmest snigende bagfra og løftede os op, inden vi nåede at gøre noget.
Derfor var det også rart at komme tilbage på hotellet. Her var de godt nok også interesserede i os, men de opførte sig mere stille og roligt. Og så kendte vi dem jo også bedre.
Og eftermiddagen gik vi en tur til et nærliggende tempel. Og her var børnene igen. Det var rigtig hyggeligt, men også lidt overvældende, når ni børn pludselig var meget interesseret i én.
Aftensmaden blev igen spist på hotellet. Desværre fandt vi ud af, at de ikke havde is (selvom det stod i menukortet). Så vi måtte nøjes med en frugttallerken. Det var ikke helt det samme. Til gengæld var tjeneren så sød at vise Vilde og jeg nogle af de dukker, der var blevet brugt til dukketeatret dagen før.
Vores næstsidste dag i Bagan blev brugt på at køre rundt til en masse templer i taxa. Det blev en rigtig indbringende dag i form af flere gyldne slikkepinde. Jeg fik også hørt om onde onder, og far og mor læste skilte op om Buddha-figurer, som bl.a. havde verdens længste øreflipper.
Inden vi kunne gå på skattejagt skulle vi dog lige besøge et marked. Her fik vi en smule mindre opmærksomhed. Men ved det første tempel var det tilbage til det samme som alle de andre steder – folk som tog billede, ville kramme, kysse, nive i armen osv. Det var ret anstrengende, og efterhånden blev jeg noget irriteret.
Efter en lang dag så vi solnedgang fra et tempel, og så kørte vi hjem. Til sidst var jeg meget træt, og det tog mig ikke lang tid at falde i søvn.
Sidste dag i Bagan blev lidt en slappedag, hvor vi var ved poolen om formiddagen. Om eftermiddagen tog vi en hestevogn til et tempel, hvor vi så solnedgang. Her var en meget stejl trappe, så far måtte bære mig ned.
I tirsdags tog vi så fra Bagan. Vores fly afgik først sidst på eftermiddagen, så formiddagen gik med at pakke. Efter vi havde checket ud, tog vi en hestevogn til et nærliggende tempel, og bagefter brugte vi lidt tid ved poolen, inden vi blev hentet for at køre til lufthavnen.
Strømmen i lufthavnen var røget, så der var rigtig varmt. Samtidig var flyet forsinket, så det blev en lang ventetid, men endelig kom vi af sted til Yangon.
Selve flyveturen var ikke så lang, men det var efterhånden blevet ret sent, så jeg faldt i søvn i taxaen på vej til vores hotel. Her fandt mor og far ud af, at det kostede 80 dollars per nat at få en ekstraseng, så i steder fik de lavet en seng til mig af sofahynder. Men her lå jeg også rigtig godt.
Den første dag i Yangon gik vi til et shoppingcenter. Umiddelbart var det lidt kedeligt – lige indtil vi fandt et legeland på øverste etage. Her var vi i lang tid, men til sidst skulle vi også handle lidt i et supermarked.
Det bedste var dog, at man kunne få is her. Så vi fik alle fire en kæmpe is hver – som vi spiste, mens vi blev observeret af flere ansatte fra etagen over os. De havde vist aldrig set lyshårede børn spise is før.
Resten af dagen blev brugt ved hotellets pool, hvor jeg øvede mig i at svømme. Om aftenen spiste vi på en lokal restaurant overfor hotellet. Her var tjenerne rigtig søde, og så havde de to gyngeheste, som Vilde og jeg kunne låne.
Til sidst var jeg meget træt, og jeg meddelte mor og far, at jeg manglede ”slik-benzin”. Men det hjalp ikke, for jeg fik ikke noget slik.
Næste dag var det meningen, at vi skulle vaske tøj, så vi tog en taxa til et vaskeri. Det var lidt svært at finde, og turen var meget varm, men til sidst lykkedes det. Det viste sig dog at være meget dyrt, så mor og far besluttede at vente. Til gengæld var der så et supermarked, hvor vi kunne købe lidt ind.
Endnu engang blev resten af dagen brugt ved poolen, hvor jeg øvede mig med min dykkermaske. Aftensmaden blev spist på restauranten fra dagen før.
I forgårs skulle vi så se den berømte Shwedagon Pagode, hvor der også skulle være en gylden slikkepind. Og her krævede det, at jeg løste en række opgaver, før jeg kunne finde den. Bl.a. skulle jeg finde 25 munke. Men til sidst lykkedes det.
Også her var der en enorm opmærksomhed omkring Vilde og jeg, så det var rart at komme tilbage til hotellet – og ikke mindst poolen.
I går byttede vi lidt rundt på dagen og startede ved poolen. Her havde jeg både dykkermaske og snorkel med. Det med dykkermasken gik fint, men jeg skal vist lige øve mig lidt mere med snorkelen.
Om eftermiddagen tog vi i Yangons zoologiske have. Den var ikke helt som i København. Her kunne man bl.a. fodre dyrene, og jeg fik lov til at give bambusstænger til elefanterne. Mor og jeg tog også en tur i vandcykel på en sø, mens Vilde og far ventede inde på bredden.
Og det er vel nærmest unødvendigt at sige, at vi endnu engang fik meget opmærksomhed. Bl.a. stod der 3-4 mennesker en meter fra os, mens vi spiste is. Jeg prøvede at sige ”stop”, når det hele tiden ville røre ved Vilde – men det forstod de vist ikke.
Efter turen i zoologisk have, gik vi rundt ved en stor sø, der ligger midt i Yangon. Og som alle de andre aftener, sluttede vi af på den lokale restaurant overfor hotellet.
Her til morgen var jeg i lidt dårligt humør, for jeg er begyndt at savne mine venner fra børnehaven. Heldigvis rejser vi videre til Ao Nang i Thailand i morgen. Her skal vi mødes med Jens, Helen og Lasse – og så har jeg en, som jeg kan lege med.